01 december 2009

1.dec



Og jeg er sent oppe og også sent ude..


Jeg KAN altså ikke lige helt forholde mig til at jeg ikke er med fremme i det her julehalløj. Hverken kalenderlys eller advent er klar, men i dag må jeg tage mig sammen og få gjort noget ved det.


Jeg vågnede kl halv ti, helt firkantet i hovedet fordi jeg ikke kunne forstå at klokken var så mange. Hvor var John? har jeg ikke sagt farvel i dag?? Og hvad med Rasmus?? Er han kommet op og i skole?? Masser af spørgsmål at vågne på, og derpå fulgte et "GUD" jeg havde sgu da vasketid allerede kl otte! Æv nu er den røget.. Og jeg skulle have været klar til strikkecafeen kl 10. OG OG OG


Nå, men jeg kan bare mærke at sådan en start er helt gal, så nu er alt skudt nogle timer og jeg må lige finde jordforbindelsen igen. Jeg vil læse lidt her i blogland og derefter skrive et par lister. Een der skal hjælpe mig med at holde rede på hvad der skal huskes her i dec, og en der er mere dagligdags. Jeg kører hele tiden fast i hvad det nu lige var jeg skulle. Jeg har det lige på tungen, men det forsvinder igen, og jeg har en fornemmelse af, at det handler om min ulyst til i det hele taget at jule. Dybt inde i min sjæl, er jeg slet ikke motiveret fordi der har været så meget ballade, og jeg har mere brug for at få ro på, få styr på det her med familielivet og ungerne ( læs en vis sur teenager), end at lege julenissemor. Men måske duften af hjemmebag og tunge vinterretter, kunne hjælpe?? Jeg ved det ikke..


Det ligner det kaos jeg føler jeg har i mit liv lige nu, og som jeg ikke rigtigt kan få orden på.



Forleden fik jeg lagt det frem jeg syntes der skal pyntes med i år, men det ligger her endnu. De næste dage må jeg vist lige få det sat frem og op. Rasmus skal have stjernen med lys i vinduet. Den husker han i hvertfald, og jeg ved at han vil glæde sig over at se den igen. :)



Henriette, se nu at få strøm på batterierne igen for pokker

14 kommentarer:

  1. Kære Henriette
    Du er ikke den eneste, der ikke har den store lyst til det julehalløj!
    Jeg gør det jeg har lyst til, og ligesom dig, vågner jeg temmelig sent, ok, jeg går også sent i seng, - men hvad, vi når nok det vi skal/vil!
    Jeg lader være med at lægge for mange planer, jeg har lagt mærke til, at jeg når mere, når det ikke er planlagt!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  2. Jeg har altid holdt på at julepynten ikke kom frem før d. 1. Så for mig er du ikke bagud.
    Måske er spørgsmålet hvad du har lyst til? hvor dine prioriteringer ligger? Vil du julepynte for din skyld? For Rasmus' skyld? ellers måske for resten af familiens skyld? Hvem er det vigtigt for? og bliver det vigtigt for dig?

    Gør det i dit tempo, også selvom det ikke bliver i dag eller i morgen. Måske du kan finde en kurv og lægge det hele pænt i, så det ikke bare ligger der og skriger på din dårlige samvittighed, for dårlig samvittighed har sjældent gjort noget godt :)

    Hav en dejlig tirsdag :)

    SvarSlet
  3. Vi bagte igår. Har helt lyst til at sende en dåse med julehygge til dig : )

    SvarSlet
  4. Kære Vibeke. Der har du faktisk ret, jeg når egentlig også mere når jeg går impulsivt igang.

    Tak for den indsigt og rigtig god dag
    mange knus
    Henriette :))

    SvarSlet
  5. Hejsa Henriette
    Vil helt tilslutte mig Pernilles kommentar.

    Hjemme hos os er julepynten ikke engang fundet frem endnu.

    Syntes at det er svært i år at finde lysten frem, da vi står i renovering af gammelt hus, + nedpakning af nuværende bolig.

    Og som sagt vi når det jo nok, der er jo stadig 23 dage til juleaften.

    Mange tirsdagsknus herfra.

    SvarSlet
  6. Kære Pernille, jeg gør det mest for familien lige nu. Kurven er en god ide og jeg tror det bliver sådan jeg lige vil gribe det an indtil videre :)

    tak og rigtig god dag Pernille
    Knus Henriette

    SvarSlet
  7. Kære Rikke :) Jeg er sikker på at der duftede helt vidunderligt hos jer i går. Og du skal da være mere end velkommen fnis.

    Ej , jeg håber at I alle har det godt og at også du kan nyde dagene med de to dejlige knægte du har omkring dig.

    Mange knus
    Henriette

    SvarSlet
  8. Kære Di-sign, tak for din kommentar. Jeg ved ikke hvorfor det går mig så meget på, men jeg tager det virkelig tungt syntes jeg.

    Jeg forstår søreme godt at I ikke lige er til det helt store, med det der foregår hos jer med huset. :)

    Mange knus og rigtig god dag
    Henriette

    SvarSlet
  9. Kære Henriette,
    Jeg synes faktisk du har været tidligt oppe! Jeg vågnede her kl. 11.48 - hold op, hvor har jeg sovet. Jeg må jo have trængt.

    Godt at du mærkede efter og udskød alle dine planer.

    Og ja, der er skisme da svært at finde den der ultimative vanillekranseduftende julefredsfølelse frem, når man står i problemer til halsen.

    Mange knus fra Mette

    SvarSlet
  10. Tag det i den rækkefølge, det kommer til dig. Lav dine lister og find en kurv til tingene, som Pernille siger. Lad Rasmus gøre noget af det! Jul handler ikke om dårlig samvittighed - men om fred og ro og medmenneskelighed! Få fred med dig selv og det, du vil allerførst! knus fra en der heller ikke har mange julerier fremme endnu.

    SvarSlet
  11. Jeg vil også sige som flere andre, at du må tage det når og hvis du har overskud til det. Accepter at sådan er det bare i år (hvis du ikke kan overkomme det i år) for uanset hvor meget eller hvor lidt du har julepyntet så bliver det juleaften. Bloggen har du fået julepyntet rigtig flot. Knus og god aften til dig.

    SvarSlet
  12. Nemlig Mette.. :)

    Mange tak og så håber jeg da at du er udhvilet :)))


    Knus og god aften søde

    SvarSlet
  13. Kære Lavendel, det tror jeg bare ikke på ;) Du er ihvertfald en inspiration på din blog og det glæder jeg mig over

    Knus og god aften du prægtige kvinde

    SvarSlet
  14. Tak Anette, ja her skal der ihvertfald ikke mangle noget og det er jo også så meget mere overskueligt at pynte en blog hihi

    Knus og god aften

    SvarSlet