En lille lyd...

... giver jeg lige fra mig her.


Jeg har det godt, men jeg har været flad som en fregne. Der har ikke været så meget julefri her, og derfor har jeg lige holdt en lille cyberferie. Tak Vibeke fordi du tænker på mig, og jeg er ok :) Jeg glemte i farten at give besked. Men rart er det at vide at der bliver tænkt på mig. Vi passer på hinanden her i blogland. Endnu en sidegevinst faktisk, ved at være her.

Et værelse er blevet tømt, alt er flyttet incl tingene i kælderen, dyrene er blevet nurset, kæresten har været kimet ned af en bekendt der bare ikke kunne installere 7'eren ved egen hjælp, og mange timer har han hængt i røret med skridt for skridt assistance. Ind i mellem flytning og andre praktiske gøremål, har jeg simpelthen bare ligget brak på sofaen med Taxa på tv'et. Der ER blevet strikket og det orange sjal er nu noget nær færdigt. Der mangler kun en hæklet kant og pom pom'er.

Jeg har billeder og strikkenyt at fortælle om, men det må blive i morgen. Lige nu taler Rasmus i eet væk om hvilke ønsker han har for sin fødselsdag. Han bliver 15 på onsdag, og stadig må jeg konstatere, at sjældent har jeg timet noget så dårligt som at føde dagen før nytår.

I guder altså.

Fødslen blev sat i gang af flere årsager og jeg endte altså med at føde d. 30 dec. Hvert eneste år derefter, har jeg forbandet mig selv for ikke at kunne vente lige de to-tre-fire dage mere. Jeg har ikke bagt til hans fødselsdag siden han blev 11, og i årene hvor jeg ikke så ham, gjorde jeg alt hvad jeg kunne for at glemme at denne dag var noget særligt, men i år....

Der skal han knagme have hele balladen. Boller, lagkage, kakao og hvad ved jeg. Tilbage venter så nytårsaften, som ingen betydning har for mig. Den skal bare overstås. For familiens skyld deltager jeg i løjerne, alt i mens jeg drømmer om at sidde i mit nattøj og bare gnave ost og kiks, med fjerneren kørene og strikketøjet i hænderne. Jeg har bestemt festet det jeg skulle til nytår i mange år, og har derfor også lært at det altid viser sig at være en fuser. I modsætning til spontane sammenkomster, er planlagte fester altid svære at få til, at blive som man drømmer om. EEn enkelt fest står for mig som den fedeste nytårsfest i mit liv. Den første jeg selv holdt da jeg var flyttet hjemmefra. DET var en fest hihi. De sidste gik kl otte næste morgen og der blev talt om den i flere år derefter, ogsa fra mine søde og tålmodige naboer, som ikke brokkede sig over musikken. De var kun undrende over at vi ikke gik kolde noget før. Der er også den lille hage ved det, at jeg simpelthen bliver så dødhamrende træt i knolden allerede efter et par timer, og så er der stadig laaaaannng tid til kl slår midnat. Jeg bruger nærmest hele ugen fra den 24. på at øv'e over at jeg må med, men da kæresten og jeg endnu kun har tilbragt en af slagsen sammen, kan han ikke heelt forlige sig med at jeg skulle blive hjemme. Pænt af ham er det, men på det ene punkt ville det glæde mig usigeligt at få lov at være fri. For lige at understrege mine beklagelser ved nytårsaften, så plejer jeg altid at blive så forbandet nedtrykt af den. Har hadet af et godt hjerte, hele konceptet med at skulle begynde helt forfra på et nyt år. Hvad var der lige galt med det gamle har jeg ofte spurgt Vorherre om. Når jeg nu lige var ved at være så godt i gang, så skal jeg knagme til at vænne mig til et nyt igen igen og igen.

I år kan jeg dog sige at det IKKE er grunden til min negative udladning, for er der noget jeg glæder mig til denne gang, så er det da et helt friskt og nyt år at tage fat på. Ud med det gamle og trætte og noget forslidte og misbrugte år, og ind med det nye som kun kan blive bedre, lysere, lettere og mere fyldt med glæde. Og skål for det nemlig


Uha nu kom jeg IGEN på afveje. Hvad er det med de taster, når jeg begynder at trykke på dem?? De skriver nærmest af sig selv. Mærkeligt!


Så altså.. jeg har mere om strik, fødselsdag, flytning, mit fremtidige arbejdsværelse, nytår og guderne hvad ellers.


I Morgen :-)