16 januar 2010

Jeg er her endnu...

....men har det vildt underligt fordi jeg ikke har den vanlige energi til at skrive og fortælle om stort og småt.

Måske det er fordi december har været så fyldt med ord, skriblerier og følelser at jeg nu er lidt tom i ordkassen...


Det er ellers ikke fordi her ikke sker noget, det gør det knagme altid syntes jeg, men bare tanken om at pakke kameraet ud, klikke på knappen gør mig såååå træt. Jeg har jo bestemt mig til at bruge januar til at restituere i, og det gør jeg egentlig også, men samtidig har vi jo virkelig kastet os over planerne, der skal give vores familie bedre kår, så jeg har skubbet lidt til ambitionerne om hvile, ro og zenstemning og tror at februar må lægge ryg til det forsæt.

Vores økonomi ligner de fleste andres her i januar, så for at kunne realisere børnenes og vores egne planer for familiesammenføring, har vi måttet benytte en udvej der ellers ikke huer mig. Vi har handlet på kredit i Ikea. Fra en fjern fortid har jeg haft en konto liggende i bero i det svenske varehus. Kontoen er betalt ud forlængst, men nu er den altså aktiveret igen, de ting vi har brug for er hentet i tirsdags og så er der et år hvor vi nu har en ekstra ydelse hver måned. Det er ok, vi kan godt klare det, og det er også en lille pris for at vi kan sidde sammen ved et ordentligt spisebord og på stole der ikke rokker. Min ryg har også fået lov at tale, så en ny seng til os er nu på plads og ved gud hvor er det fantastisk. Den gamle seng var over 20 år gammel og godt slidt på alle leder og kanter, den nye er dejligt hård og tilpasset den ryg jeg gerne skulle kunne gøre brug af i mange år endnu. Rasmus har fået en ny seng for hans var også fra ruder konges tid og næsten uden stof på madrassen.


Vi sover virkelig godt for tiden :-)



Vi har brugt denne uges aftener til at samle og rykke rundt, og nu venter kun den forbandede maling til mit værelse. Vi kan ikke komme et skridt videre før det værelse er klar, og DET er ikke noget jeg takler særligt vel. Jeg er utålmodig af natur og hader at vente. Men kontanter er der altså ikke mange af, så først på torsdag når der kommer løn igen kan jeg ræse ud og lægge de 1000 kr på disken, der skal til, og SÅ skal jeg faneme igang med at lege med farver og pensler. At være 14 dages lønnet kan godt være noget skidt ind i mellem..


Her er glade dage og højt humør generelt og jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har haft så mange uger i eet stræk uden konflikter og surhed. Er det ikke bare fabelagtigt??



Jeg har en masse malerier liggende, downloaded af John på et tidspunkt, de er så smukke så indtil jeg igen gider fotografere, bruger jeg dem til at pynte lidt herinde. Jeg kunne jo godt tage billeder af det kaos der hersker her lige nu, men jeg er ret sikker på at I alle ved hvordan det ser ud når man flytter om.. ik?



16 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt at du har så travlt med livet, at du ikke kan få det ud gennem tasterne. Dejligt at I har lånt penge til at få jer indrettet godt og alle kan få en god søvn - det skal man bare ha'!

    KH Mette

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare dejligt for jer at I har givet jer selv lov til at sove ordentligt...og et samlet spisested kan udvirke mirakler for samtaler... :o)
    Jeg kender udemærket det med rodet...jeg kan jo heller ikke komme på plads i mit soveværelse før det er blevet malet...Og fordi at jeg er så dårlig til at ringe og få bestilt en anden maler, end ham der helt har brændt mig af, ja så har det taget unødig længere tid...Mon ikke jeg skulle sætte et kosteskaft i ryggen på mandag, og få ringet og lavet en aftale med ham?... Jo jeg vil prøve, for jeg vil så gerne på plads snarest muligt... :o)
    Knuss og tanker

    SvarSlet
  3. Dejligt at I er ved at få indrettet og få styr på værelserne.
    En god seng er forudsætningen for et godt velvære. Utallige er de nætter, jeg har sovet på sofaer, madrasser og stole når mine børn var syge og ikke mindst badeværelsegulve (pga. falsk strubehoste, ikke fuldskab, fnis)!
    Januar er også udsalgsmåned, ikke noget dårligt tidspunkt at få lidt af hvert på
    Smukke billeder :)

    SvarSlet
  4. Det lyder da fint, at du er travlt beskæftiget med at gøre det behagleligt for jer allesammen.

    SvarSlet
  5. Hvor er det skønt at høre, det hele bare fungerer uden de store konflikter :)

    SvarSlet
  6. Jeg forstår godt, at du er tilbageholdende med at købe for lånte penge, og at du samtidig kan glæde dig over at have gjort det, nu anskaffelserne er tilpas vigtige.

    Det lyder dejligt at det går dig og din familie så godt.

    SvarSlet
  7. Hej Henriette!
    Hvor er jeg glad på jeres vegne. Nyd din nye seng.
    Knus.

    SvarSlet
  8. Hvor bliver man glad, når man læser, at I har haft mange uger nu uden konflikter. Og de nye møbler har I da virkelig fortjent. En god søvn er den bedste medicin. God søndag :o)

    SvarSlet
  9. Hej Mette. Ja den med sengen har været et ønske længe, nogle gange har jeg slet ikke kunnet komme op af den om morgenen. Min ene hofte og lænden gør knuder, så nu glæder jeg mig til at jeg igen kan springe op når jeg vågner hihi

    Rigtig god søndag og knus
    Henriette :-)

    SvarSlet
  10. Hej Pi Andrea. JO du skal da have ringet. Du bliver så glad og tilpas når det er gjort. :-)

    Dejlig søndag til dig og knus
    Henriette

    SvarSlet
  11. Hej Laura. Hi ja et badeværelsesgulv er nok ikke lige det bedste sted at sove, men jeg kan godt huske det.. eller hvad med når man har siddet på altanen i alt slags vejr, for at barnet kunne få luft? Ik så fedt når resten af verden sover de uskyldiges søvn.

    Hurra for ordentlige madrasser :-)

    Knus og dejlig søndag til dig Laura

    SvarSlet
  12. Hej Sifka. Jeg nyder det altså. :-)

    SvarSlet
  13. Tak Pernille. Det er så dejligt :-)

    SvarSlet
  14. Hej Tante. Ja jeg gider egentlig ikke skylde, når man er pensionist er det ikke det smarteste, men sengen og spisebordet er vi altså bare så glade for, det var tiltrængt :-)

    Rigtig god søndag og tak for din hilsen

    SvarSlet
  15. Tusind tak Margith, det kan du tro at jeg gør :-)

    God søndag til dig og din familie

    SvarSlet
  16. Tusind tak Nina. Når man ikke sover godt, bliver alting meget sværere ik..

    Rigtig god søndag og knus

    SvarSlet