Jeg er her endnu...

....men har det vildt underligt fordi jeg ikke har den vanlige energi til at skrive og fortælle om stort og småt.

Måske det er fordi december har været så fyldt med ord, skriblerier og følelser at jeg nu er lidt tom i ordkassen...


Det er ellers ikke fordi her ikke sker noget, det gør det knagme altid syntes jeg, men bare tanken om at pakke kameraet ud, klikke på knappen gør mig såååå træt. Jeg har jo bestemt mig til at bruge januar til at restituere i, og det gør jeg egentlig også, men samtidig har vi jo virkelig kastet os over planerne, der skal give vores familie bedre kår, så jeg har skubbet lidt til ambitionerne om hvile, ro og zenstemning og tror at februar må lægge ryg til det forsæt.

Vores økonomi ligner de fleste andres her i januar, så for at kunne realisere børnenes og vores egne planer for familiesammenføring, har vi måttet benytte en udvej der ellers ikke huer mig. Vi har handlet på kredit i Ikea. Fra en fjern fortid har jeg haft en konto liggende i bero i det svenske varehus. Kontoen er betalt ud forlængst, men nu er den altså aktiveret igen, de ting vi har brug for er hentet i tirsdags og så er der et år hvor vi nu har en ekstra ydelse hver måned. Det er ok, vi kan godt klare det, og det er også en lille pris for at vi kan sidde sammen ved et ordentligt spisebord og på stole der ikke rokker. Min ryg har også fået lov at tale, så en ny seng til os er nu på plads og ved gud hvor er det fantastisk. Den gamle seng var over 20 år gammel og godt slidt på alle leder og kanter, den nye er dejligt hård og tilpasset den ryg jeg gerne skulle kunne gøre brug af i mange år endnu. Rasmus har fået en ny seng for hans var også fra ruder konges tid og næsten uden stof på madrassen.


Vi sover virkelig godt for tiden :-)



Vi har brugt denne uges aftener til at samle og rykke rundt, og nu venter kun den forbandede maling til mit værelse. Vi kan ikke komme et skridt videre før det værelse er klar, og DET er ikke noget jeg takler særligt vel. Jeg er utålmodig af natur og hader at vente. Men kontanter er der altså ikke mange af, så først på torsdag når der kommer løn igen kan jeg ræse ud og lægge de 1000 kr på disken, der skal til, og SÅ skal jeg faneme igang med at lege med farver og pensler. At være 14 dages lønnet kan godt være noget skidt ind i mellem..


Her er glade dage og højt humør generelt og jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har haft så mange uger i eet stræk uden konflikter og surhed. Er det ikke bare fabelagtigt??



Jeg har en masse malerier liggende, downloaded af John på et tidspunkt, de er så smukke så indtil jeg igen gider fotografere, bruger jeg dem til at pynte lidt herinde. Jeg kunne jo godt tage billeder af det kaos der hersker her lige nu, men jeg er ret sikker på at I alle ved hvordan det ser ud når man flytter om.. ik?