... han er bare for morsom.
Forleden rykkede han og Lakridsen, som fortalt ind i vores soveværelse, fordi det var de to andre marsvins tur til at hygge i stuen. Det var IKKE et hit hos de to basser, der bestemt var utilfredse over at skulle henslæbe dagene i et lille bitte smule mindre bur, og helt uden mulighed for selv at bestemme hvornår de kan hoppe ind og ud.
Det fik jeg at mærke allerede samme aften.
Jeg må her beklage, at jeg ikke nåede at forevige hans kreative tiltag, så I må bruge jeres fantasi når jeg her beskriver hvordan et marsvin opnår bedre vilkår i hjemmet.
Se det for jer:
De er to i buret, og i buret er der masser af hø, en madskål og i det ene hjørne en af de dersens firkantede kurve fra Ikea. Dem elsker de at ligge i. Generelt når jeg kommer ind i rummet, spæner de jo straks helt hen i hjørnet for at stikke snuderne igennem tremmerne, og hermed demonstrere deres enorme hungersnød. Denne specielle aften går jeg som altid, igennem døren og drejer til venstre for at gå rundt om vores seng. Da jeg når hen til hjørnet, standser jeg op fordi der er usædvanligt stille i buret, vender mig om, og det syn der møder mig får mig til at bryde helt sammen af grin.
Kurven, som altså er noget større end Cupcake, er på mystisk vis flyttet tværs gennem buret, vendt om så den står med bunden i vejret og ovenpå sidder Cupcake, som en statue med ryggen til mig og han hverken siger noget eller bevæger en muskel...
Jeg går hen til ham og spørger ham, hvad i alverden der er foregået i det lille bur, men der kommer ingen reaktion. Han vil bare ikke kigge på mig.
Med andre ord, er jeg vidne til en kraftig demonstration af de utilfredsstillende forhold, vi byder vore dyr. Jeg bliver ignoreret ganske enkelt.
Noj hvor jeg grinede. Og John med, for jeg hentede ham selvfølgelig, og heller ikke han ku få kræet til at rykke sig en cm. Han sad hvor han sad og der blev han siddende. Med sin brede bagdel godt plantet med ryggen til de onde mennesker.
Dagen efter gik jeg igang med en mindre nyindretning og nu ser der sådan ud:
Var der nogen der talte om prinserne på ærterne??
Nå, men her til morgen var den så gal igen.
De to var på visit hos farmand i sengen. Lidt søvnig som han var, smuttede Cupcake i et uopmærksomt øjeblik lidt for langt ud over kanten, og vupti.. så var han inde under vores seng.
Tror I vi ku få ham ud igen???
Nej vel.
Hvis lige vi ser bort fra, at jeg ved fredagens støvsugning ikke lige gad tage turen under sengen, og at der derfor er lidt støvet, så er her lidt fra morgenens bestræbelser for at få bæstet op i buret igen:
Hr. Cup ligger nu og sover de udmattedes søvn og Lakridsen gumler bare videre som altid.
Kære Henriette,
SvarSletDu burde altså lave en billedbog med marsvinehistorier. Du er så god til at fortælle og give marsvinene personlighed og tanker, der passer til deres adfærd. Jeg bliver altid i godt humør, når du fortæller deres oplevelser.
Knus fra Mette
Jeg ved ikke hvordan det opstår, men der er ustandselig episoder der får mig til at stoppe op og se morsomhederne. Jeg er nok et marsvin indeni ;)
SvarSletJeg elsker iøvrigt også at fortælle om dem, så det glæder mig at du og andre hygger jer med mine historier.
Mange knus
Henriette ;))
Kære Henriette
SvarSletJa jeg giver Mette b ret, du skulle faktisk lave en bog.
Som du ved, er jeg også vild med de små historier om dine "små børn"!
Det er skønt, som du fanger deres personlighed.
Knus
Vibeke
Dine marsvin og din måde at skrive om dem på er altså topunderholdende.
SvarSletMeget morsom historie!
KH Britt
Det er virkelig hyggeligt at læse om dine små pelsede venner :-)
SvarSletKære Vibeke, ja det har du skrevet mange gange ;) Det ku da være jeg skulle begynde at lege med tanken..
SvarSletDejligt er det i hvertfald at jeg kan dele dem med nogen.
Knus Henriette
Hej Britt, tak for det :) Det er nu ikke svært, for de leverer selv masser af underholdning hihi
SvarSletKh Henriette
Det glæder mig Margrethe :) Jeg hygger mig selv med at fortælle.
SvarSletKh Henriette