23 februar 2010

På langs og på kamille og Frk Tusindfryd på hold









Så ligger vi her, kamille og jeg. Kamillen er varm, men jeg fryser så den står på to dyner og sengetæppe, og et sjal til kriseperioder.

Min elskede er instrueret i indkøb, og Frk. Tusindfryd er midlertidigt sat på hold. Jeg er ikke tilfreds, det er jeg altså ikke, men i betragtning af at jeg er gået fri af vinterens øvrige farer og sygdomme, så må jeg hellere lade være med at brokke.

Helt i tråd med et af årets små mål, er den positive Henriette derfor bare udstyret med dvd'er, strikketøj og bærbar i sengen, og en indstilling om at så får jeg da pause, efter sidste uges vinterferie. Ik så dårligt egentligt. Planen om den store rengøring er udskudt og helt ærligt så går nullermænd og vasketøj vist heller ingen steder vel..

De eneste der bliver lidt forsømt er mine små pelsede, der trænger til rent bur, men med lidt ekstra hø klarer de sig fint. Det er forresten så morsomt, for Chokofanten har fundet ud af, at når mor går ud af døren og drejer til højre ( ja det ved han selvfølgelig ikke at det hedder ), så bor der en agurk i den retning. Det betyder at han spæner hen til hjørnet af buret, presser sin lille snude helt ud gennem tremmerne , med de små forpoter der på det nærmeste er klar til at modtage den eftertraktede grønne godbid, og hele seancen bliver fulgt til dørs med høje hyl. Af alle vore fire marsvin er han den der kan hyle allerhøjst og han ved det.. Noj hvor kan han bare være strid. Er der den mindste lille konflikt med Karamellen hans roommate, så kommer der et hyl, især hvis jeg er i nærheden. MOR mor, nu driller han igen.. Fuldstændigt som da ungerne var små. Reagerer jeg på det, og giver karamel en reprimande, så kan man se Chokofant sidde og hovere over madskålen, ivrigt gumlende. Det er den rene børnehave ind i mellem :))


Chokofanten med den lille skæve næsetip HAR fundet ud af, hvordan man får en plads i en varm og tryg arm.. PIIIIIIV

Og ham her han surmuler bare. Han er fars lille kæledægge, vi andre er kun nødfodermaskiner, og er fars arm optaget af en rival så er den da helt gal

Sådan her skal det være, aaahhh det er bare lykken


Kan I forresten huske hvor små de var da jeg hentede dem?? Det er de ikke mere :))

7 kommentarer:

  1. Jeg er helt vild med den surmulende af slagsen. Lyder hyggeligt med senge-snotte-hygge

    SvarSlet
  2. Jamen han er også helt sin egen kan jeg godt sige dig. Det er de nu alle sammen, ret interessant at de udvikler helt forskellige personligheder.

    Dejlig dag til dig ;)

    SvarSlet
  3. Rigtig god bedring Henriette. Det er træls at ligge syg, men det lyder som om du prøver at få det bedste ud af det.

    SvarSlet
  4. Kære Henriette
    Åh, jeg er altså betaget af dine på pelsdyr, og det, at de udvikler sig så forskelligt, ligesom katte, er bare skønt.
    God bedring til dig, jeg har det heller ikke for kønt, der er noget der ligger og lurer, så måske ender jeg også med to dyner.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Hej Inge, mange tak jeg får da strikket lidt :)


    Rigtig god dag
    Henriette

    SvarSlet
  6. Kære Vibeke, jamen det er faktisk kommet lidt bag på mig, at de virkelig er små personligheder. ;)

    Jeg ønsker også dig god bedring så, og den med de to dyner kan anbefales, det hjælpe på de kolde tæer.

    Host og knus
    Henriette :)

    SvarSlet
  7. Hej Henriette,
    Hvor er det da dejligt, at du kan ligge under dynen og gøre dit blive-rask-arbejde uden at skulle alt det andet.
    Det er gået op for mig, at en vinterferie faktisk er hård ved mig, så i går var jeg helt flad og i dag er jeg helt flad. Endelig ro i huset! Det er dejligt at være alene og ikke høre på radioer, stemmer fra børn osv. Bare ro.
    Pippi hos os, kender også lyden af køleskabsdør-der-åbnes og plasticpose-garanteret-med-guf-til-os, så der er også koncert fra hende. Spunken er mere stille, men står gerne i forreste række, når der serveres :) Jeg købte et bundt persille til dem i går og det er ligesom slik!

    God bedring til dig! og klem fra mig :)

    SvarSlet