09 marts 2010

Den dovne post

Jeg ved at Pernille vil give mig ret her..


I postkassen lørdag lå foruden breve, reklamer og pakken med strikkeringen i, også en blanket med besked om at min bogpakke var til afhentning på posthuset!

Hmm, nu ved jeg tilfældigvis at mdr bog er sendt som brev, OG at jeg ikke har været uden for en dør hverken fredag eller lørdag, så stor er min undren over hvorfor jeg selv skal hente den. Det er desværre hverken første eller anden, tredje - tiende gang, at vi får den besked, og det irriterer mig i dén grad, at jeg betaler for levering ved døren, og så alligevel selv skal afhente .


Jeg syntes derfor det må være helt rimeligt at jeg kalder mit postbud for en doven hund. Hvad ellers kan det skyldes? Jeg kan rent statistisk oplyse, at det med tiden har været både store og små pakker, breve og andet, der udemærket har kunnet afleveres ved døren.

I første omgang har jeg ringet og brokket mig, på den pæne måde og så vil jeg altså også liiige lade et par ord falde når nu jeg henter bøgerne i morgen.

2 kommentarer: