I venteposition

Det går ikke som præsten prædiker eller så hurtigt som ønsket her i min krop.
Jeg har nu været i behandling i to dage, og det går bedre i underlivet, men mine gummer...


Noj hvor gør det ondt. Det bølger frem og tilbage og jeg har timer uden de store udsving, men så lige pludselig som et lyn fra en klar himmel, er smerterne tilbage for fuld kraft og et enkelt sammenbid af tænderne, får mig til at ryge helt op under loftet. Tandlægen er tøvende overfor at behandle betændelsen så længe jeg får noget andet fra lægen, så indtil den del er afsluttet må jeg bare bide tænderne sammen HA!, og vente. Teorien har været, at det ene også ville hjælpe på det andet, men sådan er det altså ikke.





Jeg er drænet for energi nu, og prøver at kompensere for det med masser af friskpresset saft der fylder mig med vitaminer. Jeg nusser lidt om mine planter, mine marsvin og så strikker jeg ind i mellem. Andet kan jeg slet ikke koncentrere mig om.





Min påskegave ligger klar til afsendelse og har gjort det en hel uge, men jeg kan ikke få den sendt afsted og det gør mig lidt æv. Modtageren skal bestemt ikke sidde og være skuffet, og jeg skal nok få den sendt inden påsken. At gå ud når det er koldt er nemlig møgubehageligt. Luften der kommer ind i min mund, får mine følsomme tænder til at gå helt agurk og jeg kan mærke det helt ud i ørene og ned i kravebenet.


Så jo, jeg er ikke i hopla til det store hverken her eller der. Det er muligt at jeg har været sluppet igennen vinteren uden sygdom, men nu skal jeg da love for at der tages revance.. NÅ.