Forsigtig optimisme

Denne tidlige lørdag morgen er jeg vågnet med en lille bedring syntes jeg.

Jeg tør næsten ikke skrive det, ihvertfald slet ikke sige det højt, og under alle omstændigheder vover jeg kun at være forsigtigt optimistisk. Efter sådan en omgang er jeg helt overtroisk omkring fejring af den lille bedring jeg kan mærke. Tænk nu hvis...

Et faktum er det, at jeg har sovet uden at vågne en eneste gang, ved at tænderne giver lyd fra sig. Der er heller ikke så meget uro i gummerne nu, så måske det virkelig er ved at bedres?


Jeg er grundigt træt af, at det har fyldt så meget, at andet og sjovere er gledet i baggrunden. Jeg vil langt hellere skrive om strik og hurra og sol og forår, men det får lige vente til senere. Nu venter en ekstra kop kaffe og så kan det være at jeg triller ind i seng igen.

En løve kan altid lige snuppe sig en ekstra time på øjet. He he