Josefine og jeg

Ja altså jeg har jo fået et meget fornuftigt råd, og jeg er enig med " Kloge Åge " og jer andre, MEN jeg tog alligevel afsted. Godt pakket ind, og med strikketøjet i tasken, for jeg vidste at Josefine havde glædet sig helt utroligt til at vi skulle være lidt sammen bare os to alene.

Kl 11 hentede jeg hende på afd og lige præcis der kom der den vildeste snebyge, ikke lige noget vi havde med i planerne, så hendes ønske om en tur på strøget og et besøg på konditori, er blevet udskudt til en anden dag. Der er dog grænser for moderens elastik.


I stedet tog jeg hende med på en tur til Nørkleriet. Jeg mangler noget, siger ikke hvad.. og der fik hun sig en ide om hvilken verden hun er på vej ind i. Hendes øjne var store som tekopper, da hun fik øje på alle de ting og sager, garn og muligheder for at fremstille egne kreationer. He he.
Jeg tror hun er tæt på at være hooked, og jeg er så tilfreds. At hun kan strikke, og lade de dumme tanker hvile er begyndt at gå op for hende, dette at man er optaget af noget helt jordnært som et håndarbejde, er slet ikke dumt, og hun kan se fidusen ved det.


Efter shopperiet tog vi videre til en café der ligger dejligt placeret lige i nærmiljøet, og der tilbragte vi så et par timer, med at hygge med lækker frokost OG strikketøj. En detalje tjeneren kommenterede på, han var noget benovet over vores hyggestund og mente ikke det var set før i etablissementet. ;) I øvrigt kan jeg fortælle at der ikke var det mindste smartness over ham, hvilket jeg hader, han var sød og nede på jorden og mente bestemt at det bidrog til stemningen derinde. Dejligt


Dyb koncentration


Læg mærke til den trøje hun har på.. hun har fået den af mormor, og det er en vildt sød model, jeg godt gad strikke til mig selv. Med snoninger på bærestykket



Og jeg... ja jeg er rystet over hvor gammel jeg syntes jeg ser ud. Med dobbelthage og briller. Oh my god.. og så ligner jeg min mor. Ikke at det er galt, men det er utroligt som det bliver tydeligere med alderen.


Vi fik os en sandwich og en kage. Heldigvis delte vi maden i to for den var enorm OG noget kostbar, men ok.. jeg kommer kun sådanne steder to gange om året eller noget, så skidt med det.


Clubsandwich med karrydressing og delikat frisk salat. Den smagte super godt og var tilpas krydret med et eller andet og så var den sprød, hvilket jeg elsker.



Kagen og isen var også lækker. Uhmm


Vi morede os kosteligt over Josefines pegefinger der ikke rigtigt er kontrol over endnu. Det er også svært det der med at holde styr på tråd, masker, pinde og strikkefasthed, men hun kæmper bravt og er mere stædig end jeg. Og så skal det søreme være perfekt, noget jeg prøver at lære hende at det ikke lige bliver i første hug. ;)


Hun er så glad og fortæller om hvordan det går på afd. Der er mange gode tiltag igang, bla to ugentlig ud-af-huset ture, for at hun og de andre kan øve sig i at være i fora med mange mennesker. Der er visitter til cafeer og biografture, de kører i bus ( hvilket er en overvindelse for mange af dem), og der bliver set på udstillinger. I morgen skal de faktisk på La Glace og jeg er ret imponeret over at der er sådanne arrangementer på budgettet. Jeg syntes det er fantastisk.



Efter vores strikkecafétur, tog hun med mig til Anika, der skulle ordne mine negle i dag. Der fik vi aftalt at hun næste gang skal med og selv forkæles lidt med lidt manicure og hudpleje. Hun vil ha godt af at mærke, at der bliver puslet om hende, og også af at få følelsen af at være velplejet. Hun har så fine hænder, men neglene er bidt helt i laser og derfor ved jeg det vil give et boost til selvværet at hun får gjort lidt ved det. Næste skridt bliver håret. Det er flot og tykt, men flosset i kanten. Vi har selv klippet hende lidt, men det ville være fint med en prof der ku give det lidt facon.

Nu sidder hun her i sofaen og hygger med en tøsefilm. Hun spiser med, og så kører jeg hende tilbage i aften. Jeg har haft den skønneste dag med min datter og så helt anderledes end vi ellers er vant til. Vi har været tæt, har hygget og talt om alt muligt, og så har vi nørklet sammen. Det har jeg drømt om i årevis, og nu ser det ud til at der ligger en ting vi kan være fælles om, i det.


Jeg er så glad det er jeg altså