25 marts 2010

Smerte og glæde på een og samme dag

 

 

SNC17928_resize

 

Mit tandlægebesøg er endelig overstået og hurra for det. Alle disse smerter skyldes i første omgang, at jeg jo fik betændelse i området omkring tanden der blev rodbehandlet. Det måtte være konklusionen eftersom nerven jo blev fjernet ved sidste besøg.  I dag blev det så opdaget at jeg ( selvfølgelig, har jeg mest lyst til at tilføje) har en rodkanal mere end normalt er!!!!  OG derfor har jeg haft så forbandet ondt. Antibiotikaen tog jo ikke smerten helt, og nu ved vi så hvorfor. Eftersom fyldningen var næsten borte af alt det tandhakkeri jeg bedriver i søvne, er det ikke underligt at jeg har været en smule forpint.

Så nu sidder jeg så her..

Josefine er hentet i tavshed, og familien er ikke udelt kede af at jeg nok ikke siger meget resten af dagen. Jeg kan nemlig ikke åbne munden, efter den omgang min kære tandlæge har givet mig. Heldigt er det, at jeg syntes vældigt godt om manden, for ellers havde han fået et hak i tuden for hver gang han måtte trække en ekstra gang.

Når sådan en oplevelse er overstået, er det usandsynligt fantastisk at komme hjem til en pakke.Jeg hoppede på dette her tilbud ovre hos Unikarina, og i går skrev hun så at den var på vej, så jeg blev noget forbløffet over at se pakken på spisebordet da jeg kom hjem..

 

Den var KÆMPE!

 

Hun er altså en perle må jeg sige og jeg kan slet ikke takke eller beskrive nok, hvor glad jeg er for hvad hun har sendt mig.

Indeni lå nemlig ikke bare bogen OG et sødt hjemmelavet bogmærke, næh nej der var et virkeligt dejligt kort vedlagt, OG en fin blød pakke også. I den var der en terningepude som hun havde lagt mærke til at jeg ønskede mig. TÆNK at jeg har fortjent at få sådan en. Den er simpelthen så fin og så kan den også noget :)  Der er sat elastikbånd på siderne så man kan sætte ting ( i mit tilfælde skal det være saks, målebånd og hæklepinde) fast i. Den har en karabinhage på og så er den pyntet med små knapper og hendes eget mærke. OG OG så skal der jo også sidde nåle i. I alle størrelser.

Egentlig skulle den have stået på mit arbejdsbord, men denne skal bestemt ha en plads på hylden her lige ved siden af min lænestol, så jeg har det hele lige ved hånden.

 

SNC18066_resize SNC18068_resize SNC18070_resize Kære Karina, det var en dejlig overraskelse at få, og en jeg vil værne om kan du tro. Først tænkte jeg  “guuud er hun også min påskegavekanin, hvor morsomt”, men så huskede jeg at du jo har antydet, at modtageren bor et andet sted, så jeg ku virkelig slet ikke fatte hvad der var i pakken. Du har et stort hjerte  har du :))

Det er forår, solen skinner, Josefine er hjemme, kæresten har lige kaldt mig sin kone ( jeg elsker ham endnu højere nu hihi), så skidt med at jeg skal ha flydende kost et par dage.

 

Jeg er glad og forpint på samme tid, og egentlig er det da lidt morsomt ik..?

14 kommentarer:

  1. Åh, sikke en masse gode nyheder, trods alt. For det er ski da godt at han opdagede den ekstra rodkanal.
    Tillykke med at Josephine er hjemme og med at du er kærestens kone - det må varme helt ned i tæerne ;-D
    Nåleterningen er bare fin og den skal du nok få en masse glæde af, tror jeg.
    Kig over til mig - jeg har fået min "baby" :)

    SvarSlet
  2. Stakkels dig, jeg håber du meget snart får det bedre. Det er en hård omgang du har været igennem.
    God bedring.

    SvarSlet
  3. Av for en omgang.

    Dejligt at datteren er hjemme :o)

    SvarSlet
  4. God bedring - godt han fandt ud af hvad der var galt så må det gå den rigtige vej nu. Knus

    SvarSlet
  5. Godt der blev styr på tandpinen - god bedring :)
    Dejligt at din datter er hjemme hos jer :)

    SvarSlet
  6. Av av av, det eneste der kan måle sig med tandpine er ørepine og begge ting må være opfundet af en meget sadistisk ånd.

    Godt du fik pakke, pakker er godt og når man har ondt skal man have pakker. Sådan!

    SvarSlet
  7. Godmorgen Mette. Jeg HAR kigget og jeg er helt vild ;) Men det ved du jo godt hihi

    Jeg ønsker dig og baby en herlig dag med masser af nus.

    Knus Henriette

    SvarSlet
  8. Tak Bebiane, det ku godt se ud som om jeg nu er ved at være ved vejs ende, og jeg håber virkelig at det så også bliver sådan :)

    Tak og dejlig fredag til dig
    Kh

    SvarSlet
  9. Hej Lone og velkommen her hos mig. Mange tak for kommentaren, hun er glad og har hygget sig i aftes med at se film og slappe af, så det er dejligt.

    Rigtig god fredag
    Kh Henriette :))

    SvarSlet
  10. Ja det må du nok sige Anette, nu kan det da ikke gå værre håber jeg :)

    Kan du ha en dejlig fredag sammen med Kenzobarnet :))

    Knus Henriette

    SvarSlet
  11. Hej Margrethe, tak skal du have. Ja nu håber jeg den leg er forbi og at jeg kan se frem til IKKE at skulle af med flere penge til tandlægen :))

    Rigig god fredag og kh
    Henriette

    SvarSlet
  12. Kære Prophecy jeg er fuldstændigt enig. En sadist nemlig ;))

    Pakker jaa. Jeg blev sgu så glad og det passede bare så perfekt altså

    Jeg ønsker dig en dejlig dag og skal du bygge mere på huset??

    Kh Henriette

    SvarSlet
  13. Dejligt at høre, at du er glad for nålepuden. God fornøjelse med den...

    SvarSlet
  14. Dejligt at høre, at du er glad for nålepuden. Rigtig god fornøjelse med den...

    SvarSlet