1 års fødselsdag

Herre Jemeni, jeg har helt glemt at jeg i går havde fødselsdag her på bloggen.  Det går jo ikke så jeg vil her lige mindes lidt af det forgange år.

Jeg begyndte samme dag som vi fik leveret vores nye sofa, og begge del har bragt megen godt med sig. Bloggen har udvidet min verden og min berøringsflade, og sofaen… tjaaa den har givet familien mulighed for at vi alle kan sidde ned sammen og i samme rum på samme tid.

Jeg har skrevet om stort og småt og i mange indlæg har det handlet om min sorg over at jeg ikke havde kontakt til Rasmus. Så fik jeg ham tilbage og midt i denne enorme glæde, kom så nye problematikker for dagen, da vi nu var seks i lejligheden og der opstod gnidninger børn og voksne imellem. Det kulminerede jo med Theis’s målrettede forsøg på at splitte hele familien ad, helst også Johns og min kærlighed, men som bekendt lykkedes det ikke, selvom det kostede mig et totalt nedbrud og et kort visit på Psyk. skadestuen. Vi kæmpede bravt John og jeg, og nu er vores nærhed og kærlighed næsten endnu større, og vi er begge lykkelige for at vi har hinanden og vores fælles liv i behold.

Jeg har fortalt om sommerhusophold, lidt om spisevaner, børnemagt, en del om livet med en asperger og en masse om at være borderline. To sider af den menneskelige adfærd der kan ramle voldsomt sammen til tider. Aperger er ikke en psykisk lidelse i modsætning til borderline, men fælles for de to “titler” er, at man har følelsesmæssige forhindringer at slås med hver dag. I større eller mindre grad heldigvis.

Marsvin og deres adfærd er der blevet fortalt en masse om, og altanen fyldte en del sidste sommer :))  Den har nu fået sin helt egen blog, og jeg er godt i gang med at tænke tanker om dens udformning fremover.

 

Der er blevet skrevet om vejr og vind, kaffe og the, jul og fødselsdage, bøger og blogtræfs, og som glasuren på kagen har defem’s side også udviklet sig til at være temmeligt strikkeorienteret. Lige så stille har garn, fibre, mønstre og forhandlere sneget sig ind på livet af mig og dermed også her.

I dag fylder strik en meget stor del af min hverdag og hvor min fortid som brodeuse var meget periodepræget, så er strik og også hækling med mig hver evig eneste dag, og helt ind i sengen, hvor jeg tit og ofte efter at have nusset og kysset på kæresten, siger pænt godnat og derefter griber pindende og min lydbog, indtil jeg kan mærke søvnen snige sig ind på mig. Jeg elsker simpelthen at sidde ved siden af min elskede, mærke hans rolige åndedrag og samtidigt lade mine hænder frembringe noget i rolig monotoni. Verdens bedste sovemiddel syntes jeg.  Alt i alt syntes jeg at dette første år har været virkelig forskelligt og slet ikke spor kedeligt, og det har vist sig, at jeg også kan bruge bloggen som min egen opslagsbog til,  hvordan jeg nu greb et eller andet an dengang da…

Hurra for det og jeg glæder mig til at se hvad det næste år bringer. Forhåbentlig ikke flere nye blogs fra mig, for de to jeg har nu er rigeligt og jeg skal da også have til tid at strikke ik..?

Godt jeg går hjemme ;)