07 april 2010

Der kom en pakke

Jeg har fået pakker i dag :))

Skattefars gavmildhed har sponsoreret både herlige og praktiske goder til vores husholdning, og i dag kom så mine pakker.

Det praktiske handler om en ny printer, da den gamle skulle håndfodres med et stk papir ad gangen, hvilket kunne være rimeligt langsommeligt når man sådan skulle have mange sider ud på een gang. Den anden ting kom til i lørdags og det er en investering der bringer smil frem i min krop og på mine læber.

En ny saftpresser.

Vi afprøvede fænomenet med stor fornøjelse, da vi fandt en billig model i Aldi sidste efterår, men i sidste uge døde den allerede, og med den døde min elskede morgensaft. Nu får man jo kun hvad man betaler for og den VAR altså ikke særligt kostbar, så vi var enige om at når nu den kører hver evig eneste dag flere gange, så skulle det være en af dem der virkelig kan holde til mosten  HA!  Ihh hvor er jeg quick hva..

Nu står der en mellemdyr model i køkkenet, og aldrig har jeg haft en køkkenhjælper der i den grad tjener sine penge ind igen. Den snurrer og presser og det næsten helt lydløst. Motoren er virkelig kraftig og så kan den presse og rumme større mængder end den gamle.

Jeg er vildt tilfreds.

SNC18303 SNC18301

En af pakkerne der kom i dag indeholdt, ja jeg tør næsten godt sige SELVFØLGELIG.. garn. Men altså det er nu fornuftigt nok, for det er farver der er ved at udgå fra Holst og da jeg jo elsker det garn, ja så er mor her jo fremme i skoene og købe større ind. Det blev til farverne Stratford, Porcelain Blue og så den totalt yndige Tutu. 

JA JA jeg vil ikke høre noget..  Man KAN ikke få for meget garn, det kan man altså ikke ;)

SNC18305

Også Amazon har været forbi, og her var det jo kostymeproduktioner fra BBC, jeg længe har ønsket mig der kom i kurven. Nu ligger der drama for alle pengene og en enkelt dokumentar fra HAM her, som jeg allerede sidste år har skrevet om her på bloggen. Han er en fabelagtig fortæller ganske enkelt.

Det er sjældent at jeg laver fejlkøb , men denne gang har jeg været liige lidt for ivrig på tasterne, og derfor har jeg nu to stks i dubletter. Jeg bestilte nemlig Cranford, og da jeg ikke havde helt styr på hvor meget der egentlig fandtes af den, så troede jeg at The Cranford Collection var udenfor nummer og derfor bestilte jeg så Cranford & Return to Crandford ved siden af, men den der hedder Collection er en klapsammenmad af de to enkeltstående dvd’er.

Sådan kan det desværre gå, men jeg har hermed to helt uåbnede liggende til salg, hvis nogen skulle være interesserede i lidt historisk underholdning.  De koster ikke meget, da de var nedsat. Prisen er derfor kun 140 kr for de sammelagt 3 dvd’ er der er i æskerne.

Nu er det tid til lidt leg med jord og planter, altanen kalder for solen skinner jo :)

 

8 kommentarer:

  1. Din heldige pakkedame! Og sikke lækre ting. Vis os lige et billede af saft-mikraklet? Det lyder som en værdig investering. Jeg eeeeeelsker også amazon og går selv og venter på en større pakke af slagsen, dog ikke film denne gang, men du får se. Hvad angår at være for kvik (!), på tasterne - endte også med ikke mindre end 3 slags af samme film da min sidste pakker derfra ankom. Nå ja, det er så billigt og kan så opveje for den påske-operation pakke der aldrig kom. Happy yarning !

    SvarSlet
  2. AJ!! kom der aldrig nogen pakke til dig?? Det skal du d lige fortælle hende der har arrangeret det. Hun skal da vide at der er en der ikke har opfyldt sine påskeløfter syntes jeg.

    Ja Amazon er et farligt sted at komme forbi hihi. Hvilke film har du flere af? Vi kunne jo bytte, hvis altså mine var noget for dig.

    Jeg skal nok få taget et billede af saftpresseren. Det er det skønneste man får ud af den og jeg har aldrig brugt en maskine så meget som den. Ikke engang min føntørrer ;)

    Knus og jeg håber at solen også skinner ovre ved dig

    SvarSlet
  3. Garn kan man ALDRIG få for meget af!!

    SvarSlet
  4. Skønt garn du har købt ;) Knus og god aften

    SvarSlet
  5. Hi hi - jeg TÆNKTE NOK du endte med at købe lidt garn også....

    SvarSlet
  6. Ja ik Anette. ;)

    Knus også til dig og jeg håber tilgengæld at du får sovet godt i nat søde

    KH

    SvarSlet
  7. Hej Christunte, ihh du har allerede gennemskuet mig ;)

    Knus

    SvarSlet
  8. Mette G... herligt med lidt opbakning :)

    Knus

    SvarSlet