03 april 2010

En nærdøds oplevelse

Jeg har vinket midlertidigt farvel til min computer nede ved forhandleren her til formiddag.

Selvom den heldigvis stadig er garantisikret, så var det virkelig ikke med min gode vilje at jeg forlod biksen uden den under armen. Jeg er garderet med en ekstern harddisk, hvor alle mine billeder og alt muligt andet livsvigtigt befinder sig, og jeg har fået kunstigt åndedræt ved hjælp af kærestens minibærbare, men det er bare ikke det samme.

Mine sidste ord til ekspedienten da jeg forlod maskinen ensomt liggende på disken, var at jeg forventede at den blev håndbragt til reperatørmanden godt indpakket i vat og bomuld. INGEN ridser eller endnu værre - fedtfingre må der komme på den. UFF da

Ved ikke, det virkede som om han troede jeg var lidt underlig i hovedet, men det kan da ikke passe hva? Og kæresten som er stamkunde kom så underligt hurtigt ud af døren...!!

Uheldigt er det altså for hvor fedt er det lige at skulle begynde på en ny flot blog, med lånte redskaber og bøvlen med at lære en ny maskine at kende??


OG SÅ ER DER KUN XP PÅ!

8 kommentarer:

  1. Du har bare så meget ret - en ny computer lyder jo tiltider besnærende, men men, der er ofte så meget nyt der så skal læres - og det kan kræve tid! Tid man godt kunne bruge til noget andet!
    Fortsat god påske!!

    SvarSlet
  2. Jeg kan godt forestille mig hvordan den ekspedient har set ud i hovedet, nogenlunde ligesom min man, når han har pillet ved min pc og der bare er fedtfingre over alt og jeg så påtaler det :O)
    Jeg kan tydeligt se ham tænke, ti stille kvinde, skal du have lavet din pc eller ej :o)
    God påske.

    SvarSlet
  3. Jeg synes overhovedet ikke det lyder underligt, snarere ligesom mig, da jeg afleverede min symaskine og sagde både "Piv" og "Pas nu godt godt på den" og mere af samme slags.
    Symaskinemanden så overhovedet ikke underlig ud i hovedet, i stedet lovede han at passe godt på den og ae den hver dag.

    Se det er service - ham tør jeg godt vende tilbage til en anden gang .. også selvom symaskinen endnu ikke er vendt hjem endnu :D

    SvarSlet
  4. Sådan tror jeg nu også, at jeg ville have. Håber den kommer hjem igen i god behold.

    Påskeknus til dig ;-)

    SvarSlet
  5. Godmorgen Kirsten.

    Ja netop det med tiden er virkelig en faktor her, for jeg ville jo hellere lege med den nye blog og mit strikketøj, end sidde bøvle med programmer og knapper, det keder mig nemlig noget så gudjammerligt.

    God søndag til dig :)

    SvarSlet
  6. Hej Lone, hihi ja lige netop, men han tog det nu pænt den unge mand. Jeg hader fedtede fingre på mine maskiner, men det er næsten umuligt at undgå i denne verden af sort og metalicfarvede tingester.

    God søndag :))

    SvarSlet
  7. Nå ja Pernille, du har jo også en maskine til doktoren :) Det er søreme en tilidssag det her og jeg håber jo bare at den kommer tilbage til mor i ordentlig og brugbar stand igen.

    Rigtig god søndag :))

    SvarSlet
  8. Kære Jeanette Mariae, tusind tak for støtten :)

    Jeg kan kun vente utålmodigt og det er ikke min stærke side.. hm

    Rigtig dejlig søndag til alle på engen :)

    SvarSlet