22 april 2010

Fra nu af og til 1 maj..

 

…vil der nok ikke lyde så mange pip herfra.

 

SNC18216_resize

 

Jeg har egentlig masser på hjerte, og mange ting der gerne vil ud, men jeg orker det ikke. Den sidste måneds tanker og møder, og det at vi er fem i huset igen, har taget hårdt på mig, og mine resourcer.

Jeg kan ikke helt forklare, hvad præcist det er der gør det, men her er bare mere uro. Flere lyde, flere søskendekontroverser, råb og bevægelse konstant omkring mig. Mere rod og mere snavset, mere rengøring og mere oprydning. Musik og tv der kører nogle gange til langt ud på natten, børn der er hjemme fra skole af alle mulige og umulige grunde, det hele er med til at køre mig i sænk.

Dag for dag har jeg mærket mine kræfter og mit menneskelige overskud svinde ind, mere og mere har jeg lyst til at bare gemme mig, synke ned under dynen hvor der er blødt og stille og lyddæmpet. Beskytte min ører og min hjerne for alt det der får den til at summe. “Lad mig være” lyder det inde i mig, lad mig få lov at hvile, men grænserne er ikke rigtigt til at forstå for de “små”, som ikke er så små endda.

Jeg elsker mine børn, men jeg er desværre en mor der kører på halv kraft, og det mærkes når der ikke er de stille timer hver dag, hvor ingen gør krav på min sjæl og min krop. Jo mere de opsøger mig, jo mere trækker jeg mig ind i mig selv, for at beskytte mig imod det, der føles som en invadering. For tiden er der ikke respekt og accept, og jeg oplever børn der mukker og giver mig skyldfølelse når jeg siger fra.

 

For raske  mennesker må det lyde fuldstændigt vanvittigt, og ja..  det er det vel også, men det er jo også det jeg er.

 

Lidt vanvittig…  eller i hvertfald ikke helt rask i hovedet.

 

Jeg læser med i blogland, men orker ikke at kommentere som jeg gerne ville, jeg mangler at besvare mails, glemmer at ringe tilbage, overser hjørner og slår mig fordi jeg indimellem dingler helt rundt. Mine elskede små spirer skal plantes videre i større potter, og det bliver nok det eneste jeg må tvinge mig selv til at gå i gang med i weekenden, for det ville gøre mig trist at se sommeren komme, uden de smukke farvepletter på altanen.

 

 

 

SNC17961_resize

 

Godt jeg har mit strikketøj ;)

11 kommentarer:

  1. Ikke nemt, at være dig lige nu. Vid at selv om du en periode ikke orker og magter at blogge/skrive kommentarer, så forsvinder vi ikke af den grund. Mig hjælper det, netop som du har gjort, at sige - indtil 1. maj er her stille.

    SvarSlet
  2. Pas på dig selv og god strikning i mellemtiden - så glæder vi andre os imens til at du kommer tilbage. Nyt og forårsgrønt garn skulle gerne lande hos dig med posten i morgen :-) Kh Nina

    SvarSlet
  3. Pyha, sådan skal livet være: en laaaang tur i en rutsjebane af de grimme slags. Jeg synes det er godt, at du sorterer det fra, der er let at gøre. Kender godt til den der dinglen - nogen gange har jeg blå mærker de særeste steder...

    Pak dig ind, sid i solen, drik en kop kaffe, sov alt det du kan.

    Mange varme tanker fra
    mette

    SvarSlet
  4. Strik, læs blogs, slap af, glæder mig til at jeg ser dig her inde igen når tiden er til det.

    Kram Charlotte

    SvarSlet
  5. Gode tanker og fuld forståelse herfra.
    Knus Sonnie

    SvarSlet
  6. Uha det lyder som om du bare må lukke helt af for andre endl lige dig selv. Gør som Mette skriver, jeg tror at solen vil give dig meget. Men husk at pakke dig godt ind.

    Varme tanker til dig.

    SvarSlet
  7. Kære Henriette

    Mange tanker til dig! Du har meget at skulle forholde dig til og jeg er fuld af beundring over din evne til at klare det hele. Elsker at læse med her selv om jeg tit er for slap til at lægge en besked.

    God vind ;-)

    Mange varme klem
    Malou

    SvarSlet
  8. Pas på dig selv , håber du får styr på det hele . GODT du vender tilbage . Knus

    SvarSlet
  9. Tanker herfra - håber du snart må få det bedre. Varme hilsner Charlotte

    SvarSlet
  10. Det må da ikke være en belastning at blogge! Jeg håber, du har tid og råd til at købe en lille hawaiblomst ellers burde nogen lave en lille stiklingepotte til dig. Jeg lavede en i 2007 og nu blomstrer den igen. Sidste gang jeg prøvede at lave stiklinger lykkedes det dog ikke. Hvad siger Rasmus til at forsøge?

    SvarSlet
  11. Godmorgen allesammen.

    Mange tak for jeres hilsener, jeg har det lidt bedre nu, og satser på at det går den rigtige vej igen :)

    Dax: det var måske en ide.. Men jeg har jo masser af smukke blomster og dem kigger jeg på hver eneste dag ;) Og min altan glæder mig også
    heldigvis.

    Kh Henriette

    SvarSlet