Jeg vil i dag tillade mig selv at være møg tvær og fyre en omgang surhed af. Ok?
Det er mandag
Det pisøsregner
Det er mørkt som i helvede
En ond migræne vækkede mig
Og nu har jeg faneme sgu også en nerve i nakke/skulder, der har sat sig på tværs så jeg ikke kan en skid!
Og så er der lige de her fantastiske udbedringer, som udlejer satte mig i udsigt ING!!
Jeg har ikke fået min lovede ( for at bevise at han ikke har glemt mig) seddel, hvor der står en bekræftelse på at hoveddøren er bestilt.
Den udbedring, han foretog sidste mandag på skurets tag, har ganske som forventet ikke hjulpet en hujende fis, for NEJ.. det er ikke nok at lægge en enkelt ny rillet tagplade ovenpå, og så skrue den fast. Som jeg forklarede ham er huset nedadskrånende, og hvis ikke han samtidigt lukker med et eller andet klistervæsen, så vil regn bare trænge ind under rillerne på det nu lappede hul og ja.. blabla
Det VÆLTER stadig ned med regn i mit skur
Det er en stakket frist at pisse i bukserne og det har jeg forsøgt at fortælle ham her til morgen, men der er telefonsvarer på. Det nytter krafted….. ikke kun at lappe. Vand er djævlen i forklædning i den her forbindelse, foruden at det er spild af tid kun at lappe.
Han fik Dupont og Dupond til at fjerne den rådne tagting jojo. Men altså … der er ikke udsigt til at få en ny sat op sådan lige inde for overskuelig fremtid. På den anden side af nytår måske. Hvis altså sol og måne står i rette position i forhold til Mars, og solen viser sig at stå op før tid.
Hegnet ind til naboen kommer også op. I tilfælde af samme gunstige beregninger fra Nasa.
Jeg siger jer…
Hvis ikke det var fordi det var mandag, og hvis ikke det haglede ned med regn, og hvis nu at jeg altså lige kunne bevæge mig, og hvis ikke mit hoved var så skide åndssvagt
SÅ GIK JEG FANEMESGUEDDERLORTEPISPRUTOGHVADHARVIELLERS ud, og flåede alt det ukrudt op, som befinder sig på min nye haveudviddelse.
NÅ!
Forstår dig så udemærket, og man skal da ved gud have lov at brokke sig og få det hele ud, nøj jeg ville godt flå hovedet af din udlejer, hvis ikke der var næsten 92km mellem os, og det krævede en tur med toget, for det er kroppen og hovedet ikke rigtig til i dag. Du får et par kram med på vejen, for det fortjener du. Knus og kram herfra Næstved, mutti-dutticom
SvarSletTak Susanne :-) især fordi der længere nede er nogen som IKKE mener jeg er berettiget til brok ;-) Varme knus og god tirsdag når du vågner
SletJa, i sammenligning er det jo så ikke rigtig noget at beklage sig over, at jeg nu igennem 14 dage har ventet forgæves på at få det brænde leveret, som jeg har købt og betalt hos vor stedlige købmand.
SvarSletNår jeg ringer, har han glemt det, eller det stormer, eller jeg har ikke været hjemme i det, han mener, er mit hvide hus, som er rødt, så enten er han fuld af løgn, eller også kan han ikke læse indenad fra den seddel med leveringsadresse, jeg har givet ham. Uforskammet hensynsløshed, synes jeg, så jeg behøver vel ikke slå fast, at jeg nu er så arrig, at jeg jeg herefter starter bilen og kører til Nykøbing lige meget, hvor lidt jeg skal købe ind. Hvis ikke han leverer i dag, tror jeg, at jeg hæver handelen .......
men så risikerer jeg jo også at skulle vente i det uendelige på at få mine 2000 kr tilbage?!
Du er imidlertid godt nok for alvor ilde stedt, Henriette
Jeg føler med dig og klukker lidt over din malende beskrivelse af livet i Rødby
Jytte
www.danishknitdesign.com
Arrhh mon ikke lige det at kunne varme sit hus op for allerede betalte penge også er noget at ærgres over, IKKE fungerer.. Det synes jeg nu nok. Sikke da en skovl han er din købmand. Håber at du snart får varmet dit hus op.
SletKh Henriette :-)
Det er SÅ MEGET I ORDEN....
SvarSletPIS & LORT !!!!!!!!
Skriiiiiiiiiiiiiiig.....
kh
Mayer
*fnis* du altid kampberedte quinde ;-)
SletTænk at have en udlejer, man kan ringe til, når en gammel smadderkasse af et hus, giver problemer. Det kan jeg ikke, samtlige problemer i min smadderkasse er helt mine egne. Enten lever jeg med dem, eller osse må jeg finde på en eller anden selvudført, primitiv løsning. Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, og jeg elsker faktisk min smadderkasse, som giver mig utrolig frihed og ja, også selvstændighed. Selv om det kunne være dejligt, at brokke det hele over på en udlejer, så er jeg nu glad for, jeg ingen har. Men morsomt er det at læse om. Og det udhustag får I ikke tæt, lige meget hvad I finder på af lapperier. Har kæmpet med det samme i årevis snart, i min havestue. Det hedder helt nyt tag, og det får vente. Kh Mette.
SvarSletDu kan også tro at jeg alt andet lige er glad for at jeg ikke er ejer. Det ville jeg slet ikke have mentalt eller økonomisk overskud til. Jeg ved at det kræver sin mand at vedligeholde sin ejendom, der hvor filmen knækker er når man har købt sig 20 ejendomme og så mister interessen for at passe biksen. Det MÅ være noget som i sidste ende bliver den dyreste løsning, men hva ve bønder om agurksalat :-) Eneste jeg ikke gider, er at få ødelagt mine ting pga fugt, eller min varmeregning til at gå grassat pga utætheder. DET irriterer mig, selvom der nedenunder er en som ikke synes det er ok.
SletSådan er der så meget Mette :-)
Hej Henriette, jeg har kun det mentale overskud, ikke det økonomiske, jeg er på efterløn. Gad vide om ikke efterløn er halvdelen af en pension. Siger jeg ikke fordi jeg klager, eller har ondt af hvad andre får, bare som et eksempel på, hvor højt jeg sætter friheden uden udlejer. Og gud hvor er min hoveddør dog utæt. Det bedste ved den er, den kan lukkes, Jeg elsker min rønne, her bestemmer kun jeg, det er pragtfuldt. Kh Mette.
SletInd i mellem kunne jeg godt tænke mig for dig at du kom lidt ud i verden. Ser du, derude er der mennesker hvis lykkefølelse bliver "boostet" af at de bliver lukket ind i en opgang, så de kan sove tørt, og kun skal håndtere kulden. Sådan nogle mennesker møder jeg tit om morgenen på min trappe. Har jeg engangskrus, får de en tår kaffe - og blikket i deres øjne.... Wauv - se dér er lykke at spore.
SvarSletJeg lever blandt mennesker som lever en relativt normal hverdag, og som er fuldstændig måbende over den overflod du lever i, samtidig med at du klager over fattigdom. Det skal her siges at de selv tjener deres penge, og således skal op hver morgen kl. 05.30, og ud på cykel med børn som skal afleveres forskellige steder - og ofte et håb om at pædagogerne ikke opdager at de rent faktisk er for syge til at komme i institution. At de har ca. 3 timers samvær efter job, med dem DE betragter som det vigtigste i deres liv. At de ligner nogle der knapt kan holde sig oprejst, men deres selv- og medansvar tillader simpelthen ikke at give op, eller flytte væk fra det hele.
Selv synes jeg at leve et ret privilligeret liv, men kan godt se at det er intet ift. hvordan du lever - dine restemåltider ligner f.eks. mine gæstemåltider, jeg har 7 nøgler garn og de skal holde indtil marts næste år, hvor jeg har sparet sammen til at købe nyt. Mine havedrømme udleves i en vindueskarm i køkkenet, og min lejlighed kunne snildt være i dit "dukkehus". Her er råd og svamp i mine utætte vinduer, og det må jeg leve med, for jeg lejer ikke af privat udlejer der trods alt dukker op. Her går den største del af opsparingen til den ekstra varmeregning, der trofast følger mig år efter år. Bil og cigaretter er for de rige, men jeg kender jeg en der lapper min cykel gratis :-)
Til gengæld har jeg ikke overflod på selvmedlidenheden, eller vægten, eller tanken om at livet leves bedst i overflod. Følelsen af at jeg (trods førtidspension), trods alt selv vælger min lykke, og at den ikke handler om hvor meget jeg kan få, eller få andre til at gøre for mig, giver mig en frihed jeg ikke vil bytte for noget. Dén følelse tror jeg desværre ikke er opnåelig for dig. Men præcis som med alt andet: Man kan da håbe...
Måske du bare skulle drible videre til en anden blog! På den anden side, det er ikke ofte jeg oplever at nogen er misundelig på mit liv, så tak for den bredside. HVIS du skulle få lyst til at læse tilbage ( for jeg tænker at du må være NY her .....), så vil du, hvis du kan læse OG tage ind hvad jeg skriver, ofte ramme indlæg hvori jeg fortæller om hvor t a k n e m m e l i g jeg er over, hvad jeg har i betragtning af min situation. Jeg kan anbefale at tjekke skrivet fra thanksgiving feks......
SletHvad er også får mig til at tænke at du MÅ være ny læser, er at du umuligt kan skrive sådan i alvor, hvis du kendte mig. Jeg HAR levet et såkaldt almindeligt liv du der. Med job. To børn.Det ene handicappet i en årrække. To institutioner i to forskellige byer. Job i en tredje. Op kl fire. FIRE timers daglige træning og terapi af den yngste. Forpligtelser og ærligt tjente penge. Fra jeg var ganske ung. Men ok.. jeg kunne da også bare lade være med at lege, at jeg lever med en psykisk diagnose. Jeg mener.. det er jo så moderne ik!
Mener du stadig at jeg brokker mig urimeligt, så skrid. Her er det nemlig mig der bestemmer og mig som for det meste bare forsøger at få det bedste ud at nuet, men som med de fleste er der faneme dage der bare ikke er fede. Der er ting som bare ikke klikker. Jeg tænker at det samme gælder for de, som har meget mere på alle niveauer, end jeg jeg har. Og hvad så? Må man ikke være møghamrende irriteret og sur og utilfreds hvis man har noget? Ejer noget? Er heldig? Begavet? Elsket? Lykkelig? Har smukke børn med rottehaler og fregner? Rask? Må man ikke have dårlige dage så? Hva hva hva?
Igen. Fedt du bare videre. Find dig et sted hvor du kan fordrive tiden med læsning af lægeromaner og beretninger fra de lykkelige.
God jul og må de hjemløse ( som jeg selv har været engang ), også få lov at opleve en tør vinter.
PS: hvad DU og andre herinde ikke ved en fis om, er at jeg selv gør mit for at andre der er i knibe kan opleve at nogen kærer sig. Jeg har kontakt til et krisecenter i nærheden, og de har modtaget mit ubrugte strik og andre ting, som jeg ikke selv har brug for. Det er ikke noget jeg har følt nødvendigt at reklamere med, da jeg ikke har brug for at få ros for noget der bare er helt naturligt at gøre. Din kommentar får mig dog alligevel til at overveje publikation a,f at jeg er god og et godt menneske, for det er åbenbart det mennesker som du helst vil læse om.
Hold da op en kommentar. Først tænkte jeg, at det var en joke eller som minimum ironi. Hvor flot at du kan booste dit selvværd med en kop kaffe til en hjemløs.
SvarSletHenriette, du gør det så godt og er på ret kurs. Fortsæt endelig, for det er så livsbekræftende at følge dig og din udvikling. Kh Helle.
Da jeg jo tager det sagte/skrevne ord for pålydende som du ved og kender til selv Helle, ja så er jeg sikker på at det er skrevet i dybeste alvor. DOG.. det er ikke noget jeg tager til mig, så langt ER jeg kommet, men nogle gange så ved du også at jeg føler mig kaldet til at reagere :-) Egentlig er det ikke værd at reagere på, men jeg er i det lune.. og kan ikke sove, såååå
SletMange tak for at du stadig hænger på, jeg ved jo at også du kan blive provokere og småhidsig over mine skriv engang i mellem haha:-)
Varmt juleknus og ønsker om en rolig december til dig.
Kh Henriette
Hvorfor er det lige at udlejere kan være så ligeglad med deres egne ting.. Jeg forstår det ikke og kan sgu godt forstå du bliver hidsig.. Det er fandeme da utrolig..
SvarSletVille ønske jeg kunne sende dig de 5 gamle tallerkner jeg har stående som du bare kunne smadre i arrigskab for at få lidt ud af kroppen..
Sender i stedet en masse kram og varme december tanker med nattens smukke stjerner..
Knus <3
Lige min tanke Jeanette.. :-) Når vejret bliver tørt igen, så tro mig.. SÅ bliver der afreageret udendørs hihi.
SletMange tak for knus og også for din forrige kommentar. Jeg ved at du ved hvad jeg taler om jo.
Husk lige at pas på blogtrykket ikk.. <3
SletKrammer...<3
Dejligt at du ved, at jeg ved, hvad jeg taler om.. <3
Lige på det punkt er jeg nok desværre lidt for erfaren..