Helt færdig

 

Jeg er stadig fuldstændigt færdig. Som i helt død faktisk.

 

Min krop er uden energi, koncentrationen er på nul, hukommelsen er helt væk, alle pligter er så uoverskuelige at jeg nærmer mig tårer, hver gang jeg kigger på det der skal gøres. Hels små ting faktisk, som at jeg skal bære min tomme kaffekop ud for at skylle den feks..

Jeg har ikke glemt de gode og fornuftige ting der er skrevet til mig herinde, og jeg ved at alle har ret, samt at det går væk igen, men lige netop den uge vi rammer nu er belagt med aftaler jeg slet ikke ved hvordan jeg skal komme igennem.

Aftaler jeg får svært ved at slippe udenom.

I morgen er begge de yngste fritaget fra skolen, da de skal med til en aftale med kommunen ( ENDELIG..) kl 10.00. Der skal de først sludre med damen, og derefter er det de voksnes tur.

Onsdag skal jeg til tandlæge, og belært at meget bitre erfaringer er det dødvigtigt at jeg ikke springer over, men jeg tror nu jeg gør det alligevel. Mine tænder er ok, fyldningerne sidder fint fast, så en uge fra eller til SKAL bare ikke gøre nogen forskel.

Torsdag skal John og jeg med Mira helt langt ned i Sydsjælland til en aftale kl 13. Hun har jo talt længe om en efterskole, og nu har vi fundet en der henvender sig specielt til hendes "slags", men inden hun skrives ind skal vi altså derned for at kigge på lokaliteterne.

Søndag er der Strik in i Greve og jeg har glædet mig som et barn til det længe. De sidste mange gange har jeg måttet stå over, og jeg frygter virkelig at det også kikser denne gang. Sådan en uge her, kommer til at gøre mig til en grøntsag i længere tid fremover.

Josefine skal jeg heller ikke glemme, for hun skal jo flytte her 1. maj, men heldigvis er der da lidt tid til at vi behøver begynde på det praktiske. Det er egentlig ikke fordi vi mærker meget til at hun er her sådan menneskeligt, men det tager alligevel et eller andet sted på  mig, at her er en ekstra. Stuen er optaget, sengen er optaget, der er lige den mere uro i det daglige, som gør mig så træt i knolden. Jeg elsker hende og syntes det er så skønt at hun har det bedre, jeg nyder hun er her, og det handler slet ikke om hende som person, mere om de forbandede daglige rutiner og den ro, jeg er så afhængig af. Uff altså

 

 

I dag har jeg aflyst en tiltrængt vasketid, jeg vil bare sidde i min stol, eller på altanen og lave lige netop ingenting..

 

Jeg kan sgu ikke