06 maj 2010

Hvor er solen henne??

 

Jeg har lige skrevet en nekrolog på min altanblog, over de spirer der bare ikke kan vente længere på at komme ud og i altankasserne. Det er stadigt alt for koldt om natten, og jeg sørger lidt over de smukke blomster der nu ikke orker at kæmpe mere inde i mit værelse.

Jeg selv fryser knagme også, og syntes det er at stramme den lige lovligt meget, at vi sådan skal trækkes med kølige temperaturer og strømper på futterne stadigvæk, efter den lange vinter vi har haft.

Jeg overvejer at finde en opskrift frem igen, på varme sokker og tykke trøjer, for strik til sommer og sol virker en kende fejlcastet syntes jeg.

I dag vil jeg prøve om jeg ikke kan komme i gang med den enorme vaskebunke, men jeg lover ikke noget. At løfte de to overfyldte og klargjorte ikeaposer, slæbe dem ned fra anden og igennem den lange kældergang virker i den grad uoverstigeligt for mig. Ja ja jeg ved godt at man kan tage een ad gange og alt det der, det er bestemt også min hensigt, så nu ser vi. Det flytter sig jo ikke nogen steder og som en af de få ting her i tilværelsen, er det en ting man kan slå fast med sikkerhed. Skidt og møg bliver hvor det er. Sjovt nok..

Billeder har jeg ingen af på denne lånte computer, men jeg kan da lige fortælle at jeg er gået i gang med et bølgetæppe igen. Af mangel på beslutsomhed om hvilket projekt jeg skal begynde på og hvad jeg skal tage fra mit slunkne garnlager ( hi hi ), har jeg simpelthen fattet hæklenålen og det går fint derudaf.  Det skal passe til et pudebetræk jeg købte ovre ved Tulipaner og Tomater forleden. Sådan et tæppe er forresten et udemærket projekt både hvad angår destashing og vejrlig. Jeg tænkte lidt over om det skulle være i ulden fra Holst eller bomuld, og endte med at vælge det sidste, da puden jo er meget sommerlig. Et såkaldt coastal look har den, og jeg er vild med de rød/hvide/blå farver. Minder mig om hav og sommer.

 

I mangel på den ægte vare

6 kommentarer:

  1. Op med humøret. Livet er dejligt, ogå selvom det skide koldt.

    Knus ;-)

    SvarSlet
  2. Ja, vi vil have sol!

    Sol, sol, kom igen.
    solen er min bedste ven.
    Væk med sky og paraply...

    så kan jeg ikke lige huske resten ;o)

    SvarSlet
  3. Kære Jeanette Mariae, ok ja jo jeg ska nok.. ;)

    Tak for det og du har jo ret

    Knus til engens engel

    SvarSlet
  4. Kære Mette, hihi meningen er god nok, og jeg husker den heller ikke helt :))

    Kig efter postbudet....

    Knus kære

    SvarSlet
  5. Solen skinner her i det nordjyske. Sender lige lidt over øst på :O)

    SvarSlet
  6. Kære Henriette,
    Posten har lige været. Og kan du gætte, hvad der lå i kassen? De dejligste film og et kærligt brev fra én jeg sætter stor pris på.

    Tusind tak, kære du. Jeg glæder mig til at læne mig tilbage i min bløde sofa og lade mig underholde af de skønne film.

    Kærligst, Mette

    SvarSlet