Jeg strikker

 

 

Min  hæklehånd gør vondt, så jeg er nødt til at pause lidt fra tæppet med de Maritime striber. Jeg sidder i stedet med strikkepindende og glæder mig til at se et nyt sjal udvikles. Igen bliver det “noget der ligner” set ved Unikarina, som har set det ved Liselotte :)

 

Sjovt som noget håndarbejde bare fra starten er lugter som en dødssejler..

 

Jeg har prøvet det nogle gange efterhånden, og nu igen med den cardigan jeg er i gang med. Jeg er vild med garnet og syntes trøjen er en fin lille ting, men ved gud jeg kommer ikke en meter videre med den. Ved ikke hvad det er der gør det, men den ligger bare ikke godt i mine hænder, så derfor har jeg påbegyndt et nyt arbejde. Så kan jeg imens fundere over, om det er en ommer med trøjen.

 

 

 

 

 

Mit blå minisjal  hænger konstant om halsen på mig i disse kolde dage, så nu strikker jeg mig et til, denne gang i en tykkere udgave som jeg satser på vil være et hit til kolde sommeraftener og til næste vinter i min lænestol.

 

 

Jeg bruger Lucca Fino, købt som næsten altid, på tilbud og denne gang ved Netgarn.dk

 

HOLD da op for et lækkert garn.

 

Jeg er vild med det og helt i svime over hvor blødt det føles mod huden. Allerede nu kan jeg se hvordan det ville være perfekt til en vintertrøje. Kommer der tilbud på igen i andre farver, MÅ jeg have mig noget mere. Det MÅ jeg altså bare.. ;)

 

Da jeg første gang strikkede efter dette mønster, var jeg lidt loren ved det, syntes det var noget underligt sjask, men det er jo selvfølgelig det tynde garn jeg den gang brugte, der gør at det blev et luftigt og lidt løsagtigt sjal. Denne gang går det strygende, garnet er tykt fordi jeg strikker med to tråde, så jeg ku godt gå hen og lave et tredje i en garntykkelse der ligger lige midt i mellem de to. Min psykolog prøver (forgæves..?) at lære mig at jeg er alt for enten/eller, og at jeg skal prøve at forholde mig til den fornuftige mellemvej. Dette er vist en meget god illustration af det med yderpunkterne, for først vælger jeg et ultra tyndt garn, dernæst et temmeligt tykt et af slagsen og derfor MÅ jeg ramme lige midt i mellem tredje gang hihi.

 

Til sidst et billede af mit ydmyge lager af garn. I går ryddede jeg to hylder for stof, og der er nu bedre plads til at jeg kan have garnet liggende overskueligt og lige til at gå til.  OG begejstres over :))))

 

 

Uhmm.

 

Jeg ved ikke hvad en klog kun tolke af dette her, men med sådan et billede ku man næsten sige, at garn i lag er den voksne kvindes erstatning for barndommens teddybear, der var indbegrebet at tryghed og varme. Jeg bliver helt salig af at kigge på det.

 

Jeg har lavet min egen betegnelse for denne lidelse:   garnitis semper paratus købofilius.  Se mere her.