Humøret og vandstanden steg og steg

 

 

Tjaaa, vi var jo altså så til havefest i går.

 

To fejrede deres runde fødselsdage, og generelt er den 14 august jo et udemærket tidspunkt på året at vælge, når man tænker vejr og vind, MEN..

 

 

Lige præcis i går aftes ramte et skybrud København og Nordsjælland. Der er ikke meget andet at sige til det, end at i sådan en situation.. med to festtelte i haven, opdækkede borde, tændt grill under parasol, en stor mængde mennesker og en endnu større mængde mad .. ja så kan man kun grine og tage den derfra. Aftenen var underholdende af flere grunde, og værterne må siges at være cool mennesker, for hverken en kælder med stigende vandstand og derpå følgende feberredning, gulve der efterhånden blev mere og mere våde og beskidte, en have der endte med at have egen sø, og maden der var i fare for at drive væk på et klapbord, kunne få dem bragt ud af fatning.  (Stoisk ro er kodeordet i den forbindelse).

 

Summa summarum, vi festede bare videre. Allerede inden alle gæster var ankommet, var regnen begyndt at sile ned. Inde ku vi ikke være, og derfor var jeg i går deltager i den vådeste fest jeg nogensinde har oplevet, og helt ærligt..

 

Det var vildt morsomt. :-)

 

Vi kunne dårligt høre for regnen der piskede ned i stride strømme på teltdugen, nogen påstår at der var musik i teltet, men på et tidspunkt var det så voldsomt at alle bare sad og lyttede og kiggede på, at haven langsomt blev fyldt med vand. De fleste havde været forudseende og var praktisk klædt på, lige med undtagelse af mig, der iført stram sort nederdel og stiletstøvler fik testet balancens kunst. Min røde regnfrakke havde jeg dog været kvik nok til at tage på, selvom den til sidst ikke længere kunne holde vandet ude. Da jeg kapitulerede ved halv ellevetiden og fortrak til den varmere stue, var jeg våd overalt.   Selve festen var vejret til trods en succes. Alle gæster incl børn var i højt humør, der blev grinet,talt, råbt og drukket, og i fælles kampånd gennemførtes middagen i teltet.

 

 

 

Ved midnatstid var vi tilbage i det, der ikke længere kunne kaldes VANDløse ;)  Rygter vil vide at vejen under Flintholm St. stadigt er under næsten en meter vand.

 

 

 

Gider nogen sørge for at vi kan komme til Vordingborg i dag UDEN at drukne??