Måske var det på tide, at du greb lidt i gammel barm og så din virkelighed i øjnene! Kors, hvor er det dog frustrerende med en kvinde, der dybeste set er hamrende manipulerende og mester i at skubbe alle andre ud af reden, der jamrer så meger konstant og angler efter andres accept. Get over it!
Denne kommentar har jeg modtaget i dag, ved mit seneste skriv. Egentligt har det overrasket mig, at den først er kommet nu, for jeg har blogget i halvandet år, og mange andre bloggere har i denne periode fortalt om spam af enhver art. Hver gang lige ubehageligt.
Det der allerførst rammer er uden tvivl det faktum, at vi her har at gøre med en læser der vælger at skrive svadaen anonymt. Det syntes jeg sgu er lidt tynd-ejnar, men godt så. Det næste er, at det er en læser der åbenbart har læst mere end sidste indlæg, og derfor må jeg antage at vedkommende har en eller anden twisted fornøjelse i, at læse med hos mig, der tydeligvis irriterer og sætter pis i kog.
Om jeg begriber at mennesket gider!
Der er så mange solskins/blomster/happy happy/ no troubled life bloggere, at det virker helt uforståeligt på mig, at tiden så bruges til at læse mine indlæg. Jeg selv gider da ikke læse, der hvor jeg ikke føler mig tilpas. Omvendt læser jeg med, hvor jeg syntes der er relevans for mig selv, hvor teksten interesserer mig, er godt skrevet, eller i den anden grøft, mindre godt formuleret måske, men fyldt med ord der giver mig noget. Ikke på vilkår om jeg gider bruge tid på at læse, der hvor jeg bliver i dårligt humør..
Nå, men jeg kan så videre undre mig, netop pga anonymiteten, om det er en læser der selv blogger, eller om det er en der bare suger af andres liv. Begge dele kan jo være tilfældet, ligesom det kan være en af dem der har afmeldt sig som fast læser. Uanset hvad er det stadig en ubehagelig følelse der rammer mig, når jeg sådan sidder og læser den igen.
Jeg skriver for at aflaste mig selv, fordi det er sjovt, og fordi jeg kan dele det der fylder ( godt og skidt) med andre. Jeg har ikke tænkt mig at stoppe med det, og vil slet ikke begynde at ændre på indholdet, da indholdet er mig. I takt med at tiden er gået, er min egen anonymitet jo forsvundet, og der er faktisk ting jeg ikke længere deler ud af på bloggen, tro det eller lad være. Simpelthen fordi jeg ikke er ukendt mere. Sådan må det være. I øvrigt mener jeg selv, at min blog som afspejler mig som menneske, er fyldt med både solskin og regn. Den er alsidig og ikke kun en tudeklud, men faktisk gider jeg ikke forsvare den som sådan.
Min familie er bekendt med at jeg skriver, de følger med og ved at det er min ventil i de svære tider, og min store fornøjelse i de gode.
INGEN skal heller være i tvivl om at sådan en kommentar rammer mig dybt i hjertet. Jeg blev simpelthen så skide hamrende ked af det, og også lidt forskrækket, for den er faktisk ret så aggresiv. Ydermere kan jeg så med fare for at provokere vedkommende endnu mere, sige at for et menneske som jeg, der med de to diagnoser jeg render rundt med ( særligt sensitiv og borderline), er det ord der går rent ind, sætter noget i gang og som nu uden tvivl vil køre i mit hoved meget længe. Vedkommende der åbenbart har læst med en tid må jeg gå ud fra, ved OGSÅ at jeg bliver dybt påvirket at kommentaren. Derfor er den i mine øjne ondskabsfuld, og det er da klamt.
Hvordan kan man skrive sådan til en man dybest set ikke kender???
Kære Henriette, Jeg ved godt det er lettere sagt end gjort - men du skal ikke lade dig gå på af den kommentar! Hvis folk ikke kan lide hvad DU skriver på DIN blog - så kan de holde sig væk i stedet for at være lede og uforskammede :( Jeg ved ikke om der er den funktion i Blogger men kan du blokere folk via ip-adressen? mange knus og tanker herfra!!
SvarSletHej Henriette!
SvarSletJa det kan undre, unødvendige sure ord. Det er trods alt stadig frivilligt at læse dine indlæg :_)
Lad dig ikke gå på af det.
Jeg har undersøgt om man kan blokere en læser og så vidt jeg kunne se kan det ikke lade sig gøre, da bloggen er offentlig.
Knus.
Fald op og fald ned på det - og ja, jeg ved det, det er langt lettere at sige/skrive end det er at gøre i praksis.
SvarSletMen ærligt - det siger langt mere om pågældene person, end det gør om dig!
God aften til dig og dine:-)
Altså så længe at det er en anonym kommentar, så skal du ikke bruge dit krudt på det, det er ikke det værd.
SvarSletHvis man vil sige noget af den kaliber her, så må man vise hvem man er.
Jeg ved godt, at det er nemmere skrevet end gjort og at lige præcis dig rammer det ekstra hårdt, men nægt at bruge kræfter på den kommentar, den er der for tarvelig.
Knus og kram til dig.
Jeg er målløs! Og: Sikke en idiot!
SvarSletØV!
Kram fra
mette
Kære Henriette
SvarSletJeg ved ikke, om du læser med hos "Slagt en hellig ko", "Etcetera" eller "Newyorker by heart", men her er andre bloggere, der på samme måde som du er blevet udsat for både anonyme og ikke anonyme angreb af samme skuffe som dig. De er ikke de eneste. Kig evt. her: http://www.slagtenhelligko.dk/2010/05/08/pas-paa-dig-selv-2/ og her http://newyorkerbyheart.blogspot.com/2010/05/bloglands-bagside.html
Der er altid små mennesker, som føler, at de selv vokser, ved at nedgøre andre.
Jeg håber ikke, at du lader dig gå på af dette. Din sygdom er svær at leve med - men den er dog erkendt, hvilket jeg ikke tror gælder den sygdom som din anonyme kommentator lider af.
Jeg vil råde dig til at fjerne muligheden for anonyme kommentarer. Så undgår du i det mindste den feje, ansigtsløse fjende.
Kærlige knus fra
Karina
Øv siger jeg bare :-( og så ovenikøbet fra en anonym!
SvarSletDet minder mig om en lignende grim kommentar på en anden blog tidligere i år, men den var dog ikke fra en anonym.
Hvis man vil skrive grimme kommentarer, er det mindste man kan da at give sig til kende!
Ja, lad os her i Blogverden vende os mod de anonyme, feje kommentarer og deres ejermænd/kvinder....føj dada - tag dig ikke af de, du er mere værd end det!!!kram
SvarSletDet er muligt at udelukke IP-adresser fra at kommentere på en offentlig blog (det har jeg nemlig gjort, gider sgu ikke kommentarer fra snottøser om at jeg er en dårlig mor!), men blogspot er jo freeware, og jeg erindrer ikke at det er en mulighed. Man kan slette enkelte kommentarer hvis man har lyst. Og det kan man jo føle trang til..
SvarSletDet var det tekniske, nu det personlige: jamen du går jo offentligt med dine problemer - altså må du være forberedt på at få et krads eller to engang imellem, fra nogle sølle nologbobber, der ikke får helt så meget opmærksomhed. Du ved selv hvor mange positive tilkendegivélser du får på en dag, vej de to ting op mod hinanden og tag det som en "erfaring". At een ikke kan lide det du skriver og synes de er nødt til at lufte det højt, ja, småligt. Barnligt. Pisseirriterende, som hundelorte i eens have. Men de er der altså af og til... Lad som ingenting, ellers får de rigtig meget opmærksomhed, nemlig fra dig. Lug dem ud!
Flere marsvinebilleder!!!! Please....
Kjære Henriette. Hele ordlyden i den anonyme kommentaren du har mottatt er kloss opp lik til den ufyselige kommentaren Newyorkerbyheart fikk tidligere i vår. Jeg tenker i mitt stille sinn at denne damen har slått til igjen. Måtte hun nå endelig få hjelp.
SvarSletOg til deg Henriette som stiller ditt sinn litt åpent for hugg til oss andre; et stort takk! Jeg følger deg nesten daglig, og får både håp og glede av å lese hva du skriver. Stor klem!
Som i den virkelige verden, findes sådanne mennesker også i bloglandet.
SvarSletOg der er ikke noget vi kan gøre ved det.
Knus fra mig :-)
Kære Henriette
SvarSletJeg håber du kan ryste den af dig og ikke lade dig gå på af sådan en dum kommentar. Jeg har selv fået et par stykker magen til og der er ikke andet for end at ignorere dem. Vi vælger at skrive offentligt om vores liv, traumer og begrænsninger - det virker som en rød klud på nogen. Anonyme angreb er feje!
God søndag.
Knus og kram
Malou
Kære Henriette
SvarSletJa, sådan en kommentar rammer hårdt, og den er under bæltestedet og virkelig ondskabsfuld (og fej p.gr.a. anonymiteten)!
Mit bedste råd til dig er at slette den - og også denne post du har skrevet om den - for at du ikke skal pine dig selv med at læse den igen og igen. Jeg tror det bliver nemmere at glemme den og komme videre, hvis den ikke ligger og lokker til selv-pineri, hvis du forstår hvad jeg mener...
De allerbedste hilsener,
Dorte
Utroligt, at "nogen" tror og mener de har RET TIL, at skrive til andre hvad der passer dem... hmmm...
SvarSletJeg ved det er svært, men lad som ingenting. Ved du kan sætte systemet til IKKE at modtage, hvis der bliver skrevet anonymt. Ved bare ikke lige hvor...
Kære Henriette
SvarSletDer er allerede skrevet mange kloge ord i de tidligere indlæg. Jeg vil blot sende dig et varmt knus og håbe, at du hurtigt kan lægge beskeden bag dig.
Øv! Æv!
SvarSletHej igen
SvarSletDu kan fjerne muligheden for anonyme kommentarer under indstillinger. Gå ind på fanebladet Kommentarer og under "Hvem kan kommentere" vælger du en anden indstilling end alle.
KH FP
man må jo tage det sure med det søde... Når man vælger " at hælde vand ud af ørene " i det offentlige rum ,både saftevand og eddike, må man ta hvad der kommer. Som du selv skriver, det kan undre dig det ikke er kommet før. Måske har du trådt på en øm tå, men det kan jo ikke være dit problem. Forhåbentlig overlever du ikke i din hverdag på alle de positive kommentarer, så mon ikke du kan lade det modsatte være tilfældet også.... At vedkommende gider læse med hos dig, grin da lidt af det, så bringer du da noget pis i kog, med dine skriverier, omend det ikke er på den gode måde :)vedkommende vil måske helst læse med hos de tvangslykkelige, så er det da kun udemærket at du kan bringe lidt liv i den anonymes hverdag. Bliv du bare ved med det :)
SvarSletKære ALLE sammen. Det er og har været virkeligt dejligt med den respons I har givet mig. Jeg vælger simpelthen at lade den gå over i min bloghistorie, og ikke bruge mere krudt på det. Som flere skriver, og som jeg også selv ved, er det hvad der kan komme, når man blogger om sig selv og åbent om det mindre morsomme. Det har jeg hele tiden vidst var en risiko, jeg fik det bare så underligt, men mest undrede det mig, at nogen GIDER!!
SvarSletNå, men sån er det og jeg kan da fortælle at jeg har gjort brug af min mulighed for at spore vedkommende og min nysgerrighed er stillet. Ikke at jeg blev så meget klogere på mennesket bag.. ;)
Jeg vil dog nok gå ind og kigge på den funktion som flere har omtalt. Den med anonym-indstillinger. Så er den ged vist også barberet.
Jeg skriver videre og som det passer mig, for heldigvis ved jeg jo godt, at min blog rent faktisk er berettiget og at mange holder af at komme hos mig.
Tusind tak igen, og jeg knuser jer alle sammen for at være derude :-))
Kh Henriette
Bortset fra at det er noget svineri at være en nar uden navn, så synes jeg altså det er lidt skægt at skrive "gammel barm" istedet for "egen barm". Man kunne jo fristes til at tro at det er en der er jaloux over hvor godt du holder dig og ikke kan finde ud af at sige noget pænt? :P
SvarSletKnus
Hihi Anders... Det er da det :-)
SvarSletKnus tilbage og tak for de pæne ord ;)