Spam?? Tjaaaa

 

 

 

 

 

Anonym sagde ...

Måske var det på tide, at du greb lidt i gammel barm og så din virkelighed i øjnene! Kors, hvor er det dog frustrerende med en kvinde, der dybeste set er hamrende manipulerende og mester i at skubbe alle andre ud af reden, der jamrer så meger konstant og angler efter andres accept. Get over it!

21. aug. 2010 18.04

 

 

Denne kommentar har jeg modtaget i dag, ved mit seneste skriv. Egentligt har det overrasket mig, at den først er kommet nu, for jeg har blogget i halvandet år, og mange andre bloggere har i denne periode fortalt om spam af enhver art. Hver gang lige ubehageligt.

Det der allerførst rammer er uden tvivl det faktum, at vi her har at gøre med en læser der vælger at skrive svadaen anonymt.  Det syntes jeg sgu er lidt tynd-ejnar, men godt så. Det næste er, at det er en læser der åbenbart har læst mere end sidste indlæg, og derfor må jeg antage at vedkommende har en eller anden twisted fornøjelse i, at læse med hos mig, der tydeligvis irriterer og sætter pis i kog.

Om jeg begriber at mennesket gider!

Der er så mange solskins/blomster/happy happy/ no troubled life bloggere, at det virker helt uforståeligt på mig, at tiden så bruges til at læse mine indlæg. Jeg selv gider da ikke læse, der hvor jeg ikke føler mig tilpas. Omvendt læser jeg med, hvor jeg syntes der er relevans for mig selv, hvor teksten interesserer mig, er godt skrevet, eller i den anden grøft, mindre godt formuleret måske, men fyldt med ord der giver mig noget.  Ikke på vilkår om jeg gider bruge tid på at læse, der hvor jeg bliver i dårligt humør..

Nå, men jeg kan så videre undre mig, netop pga anonymiteten, om det er en læser der selv blogger, eller om det er en der bare suger af andres liv. Begge dele kan jo være tilfældet, ligesom det kan være en af dem der har afmeldt sig som fast læser. Uanset hvad er det stadig en ubehagelig følelse der rammer mig, når jeg sådan sidder og læser den igen.

Jeg skriver for at aflaste mig selv, fordi det er sjovt, og fordi jeg kan dele det der fylder ( godt og skidt) med andre.  Jeg har ikke tænkt mig at stoppe med det, og vil slet ikke begynde at ændre på indholdet, da indholdet er mig. I takt med at tiden er gået, er min egen anonymitet jo forsvundet, og der er faktisk ting jeg ikke længere deler ud af på bloggen, tro det eller lad være. Simpelthen fordi jeg ikke er ukendt mere. Sådan må det være. I øvrigt mener jeg selv, at min blog som afspejler mig som menneske, er fyldt med både solskin og regn. Den er alsidig og ikke kun en tudeklud, men faktisk gider jeg ikke forsvare den som sådan.

Min familie er bekendt med at jeg skriver, de følger med og ved at det er min ventil i de svære tider, og min store fornøjelse i de gode.

INGEN skal heller være i tvivl om at sådan en kommentar rammer mig dybt i hjertet. Jeg blev simpelthen så skide hamrende ked af det, og også lidt forskrækket, for den er faktisk ret så aggresiv. Ydermere kan jeg så med fare for at provokere vedkommende endnu mere, sige at for et menneske som jeg, der med de to diagnoser jeg render rundt med ( særligt sensitiv og borderline), er det ord der går rent ind, sætter noget i gang og som nu uden tvivl vil køre i mit hoved meget længe.  Vedkommende der åbenbart har læst med en tid må jeg gå ud fra, ved OGSÅ at jeg bliver dybt påvirket at kommentaren. Derfor er den i mine øjne ondskabsfuld, og det er da klamt.

Hvordan kan man skrive sådan til en man dybest set ikke kender???