06 oktober 2010

Brille”eventyret” fortsat..

 

 

Citat er lånt fra Thieles hjemmeside:

“Kvalitet til fornuftige priser er fair play
Thiele har valgt at støtte DBU og dommerne med deres Fair Play-aktiviteter, fordi aktiviteterne er helt i tråd med Thieles værdier om Fair Play overfor vores kunder. Siden Thiele blev grundlagt har vores motto været ”engang kunde, altid kunde”. Det har nu været vores motto i snart 200 år og vores ambition er stadig helt klar. Vores kunder skal komme igen og igen. Af den simple grund, at vi tilbyder ekstrem høj service og optiske kvalitetsprodukter. Det er Fair Play for os.”

 

 

 

 

Jeg har brugt denne dag på at telefonere,samtale,telefonere, samtale OG telefonere og samtale. Det har selvsagt betydet,at min hjerne har været mere end fyldt med informationer og ord, der skulle på plads. Derfor er det først nu jeg får ro til lige at komme med den første prognose på, hvordan mit brilleeventyr kommer til at udvikle sig.

INDEN jeg går videre vil jeg TAKKE alle jer, der har fulgt min opfordring og skrevet til mig med en kommentar,om erfaringer omkring briller og indkøb af disse (ved jeg nu) MEGET kostelige genstande. Sjovt nok er det med dem,som med alle de andre produkter vi som forbrugere bare ikke KAN undvære, sælgers marked. Tandpasta,bleer til babyer og bind er en guldgrube for producenterne.Jeg har virkeligt haft gavn af jeres input, og kan ihvertfald konstatere at de fleste roser Profiloptik på alle fronter. Derudover er der så flere andre steder jeg aldrig har hørt om, som også giver god betjening osv.

Jeg orker faktisk ikke referere detaljeret om de samtaler jeg har gennemført i dag, men summen af dem er to ting.

1.

Forbrugerklagenævnet er enige med mig i, at jeg er blevet alt for dårligt vejledt og da jeg ikke har skrevet under på nogen låneaftale,så burde jeg kunne komme ud af købet,dog med det store MEN for mig,at jeg så skal igennem en ( med garanti) længere procedure,i form af klagebrev afleveret til butikken, dernæst ventetid indtil de kommer med et udspil,nægter de at“løse”mig fra købet,vil der så blive startet en egentlig sag,der kan tage pippet fra enhver.

2.

Thiele’s sælger mener,at hun med sin gode ret, har kunnet tage for givet,at jeg som kunde kendte INDEN jeg kom i butikken,til muligheden for at kunne låne stel med hjem OG at det var Nordea finans der skulle financiere. Med andre ord, kunne hun ikke selv se,at det var en fejl fra hendes side,at jeg har været uvidende om det!  Hun tilbød derpå at give et nedslag i prisen på summen af de renter der vil være på lånet.

Omkring det at jeg ikke kunne få brillerne udleveret med det samme som lovet, kan jeg kun sige at hun på det bestemteste hævder at INGEN forhandler i DK gør sig i den slags service..  Jeg ku ikke rigtigt argumentere med andet end de oplysninger jeg har bla herfra, og fortælle at jeg har hørt noget andet. Hendes respons på det var at det ikke kunne passe..  Så i følge hende lyver enten jeg eller også lyver I!!  Påstand mod påstand så at sige.

Nu kan jeg så gå og gruble over hvad jeg vil gøre. Jeg ved med sikkerhed,at jeg slet ikke har det der skal til,for at gå ned i butikken og aflevere en skriftlig klage ansigt til ansigt med damerne. Jeg får kvababbelse lige på stedet ved tanken, men det er hvad klagenævnet siger man som det første skal gøre. Derudover skal man ikke forlade butikken før man har modtaget en kvittering på at DE har modtaget klagen.  Den side af sagen har jeg så heldigvis John til. Han er slet ikke så let at bringe ud af fatning som jeg, og vil hjertens gerne tage tjansen som sur kunde. Forudsat at jeg vælger at køre den videre.

Jeg tænker på det lange forløb,og på at jeg rent faktisk har brug for brillerne nu. Jeg tænker på hvor længe der så skal gå før jeg kan få mig et par briller, for at gå et andet sted hen inden denne sag er løst,kan jo i sidste ende komme til at koste mig endnu flere penge.

Ærligt talt..

Jeg orker det næsten ikke, men jeg er dybt utilfreds og tror aldrig jeg vil blive glad for de forbandede briller :(

11 kommentarer:

  1. ...lyder lidt som min pc sag. Du har ret. Ingen tvivl. Men det er dig der skal bevise det. Og det koster. I energi, tid og tanker. Det pisse-lorte ved det, og ved min sag er, at hvis vi ikke gør det, har de vundet.....Pis. Og undskyld mit sprog.

    SvarSlet
  2. Jeg mener ikke, at jeg lyver, når jeg fortæller dig, at jeg fik mine briller udleveret, så snart de var færdige.

    Har man indgået en aftale og underskrevet en kontrakt, får man så ikke varen med hjem samme dag? Jeg er da aldrig blevet sendt hjem for at vente på at første rate indløb, inden jeg kunne få min vare udleveret. Det være sig computere, fjernsyn, møbler, køleskabe, vaskemaskiner eller briller.

    Mine briller var færdige, INDEN første rate blev trukket via PBS, og jeg fik dem udleveret uden problemer, selv om jeg i princippet endnu ikke havde betalt en krone.

    Det lyder som om, at Thiele-damen har glemt at få styr på pengedelen, inden hun bestilte dine briller. Man kan vel så også sige, at hun er i sin gode ret til ikke at udlevere brillerne, førend du har godkendt og underskrevet en købsaftale. Omvendt kan hun da ikke bare formmode, at du ved alt, inden du går i gang med at handle. Jeg glemmer da gladeligt, at jeg kan låne brillestel med hjem, hver gang jeg skal købe nye!

    Åh ja, nemt er det skisme da ikke gået hen og blevet!

    SvarSlet
  3. Jeg kan godt forstå at du er ved at give op på forhånd. Men jeg synes at du skal tag dig selv i nakken, og går ned i butikke, og spørg efter damens chef. Tag evt. din kæreste med. Du skal have dit klagebrev klar i tasken. Når du har fået chefen i tale, så fortæl vedkommende om din oplevelse af det hele. Du kan slutte af med at hvis du ikke kan annullere handlen, så vil du gerne indgive en klage og den ansatte.
    Jeg ved godt det kan være svært, men det kan betale sig. For jeg giver Sifka ret i, at det lyder som om, at damen ikke helt har forstået hvordan penge delen skal være.
    Jeg mener heller ikke at hun kan give nedslag på renterne på lånes. Når butikken først har en underskrevet kontrakt med dig vedr. lånet så overgår risiko o.s.v. til Nordea.
    Held og lykke med det hele

    SvarSlet
  4. Jeg synes det er lidt tankevækkende, at der ikke er meget fair play over den servicering du har fået.

    Jeg er helt med, hvis du ikke kan overskue en klagesag og endnu mere ikke kan undvære briller til en sådan er tilendebragt. Alligevel synes jeg du skal tage kampen op - og bruge John alt det du kan og mere til :)

    Knus

    SvarSlet
  5. Hej Henriette :-)

    Hvordan i alverden skalle man kunne kende handelsbetingelserne på forhånd?

    Jeg har været inde og kigge på Thieles hjemmeside, og der står for eks. ikke noget!

    Det er da butikkens klare ansvar at informere om, hvilke betingelser der gælder.

    Har du fået udleveret noget skrifligt materiale?

    Hvis ikke, så skal du huske at påpege det din klage.

    Og så kan jeg anbefale Louis Nielsen, der har briller til billige penge. Jeg har haft købt i den der ligger i Roskilde, og har aldrig haft problemer.

    Knus

    SvarSlet
  6. Det er rigtigt prophecy og her er det tilladt at bande og skrige højt ;)
    Knus

    SvarSlet
  7. Kære Sifka, jeg er bestemt sikker på at du IKKE lyver, jeg stoler på alt hvad der bliver fortalt. Jeg kommer bare til kort når jeg taler med sådan en skråsikker sælgerlotte der taler i eet væk..

    Nu samler jeg mig sammen til at klage. SUK

    Tak og knus
    Henriette

    SvarSlet
  8. Tak Merethe, jeg klager det er der ingen tvivl om, jeg skal kun lige samle mig om at skrive sådan et brev.. Det er bestemt ikke let har jeg opdaget.:(

    Tak for kommentaren og kh
    Henriette

    SvarSlet
  9. Hej Pernille. Jeg tager den op, men oj oj hvor jeg ikke syntes jeg har det i mig..

    Vi ses og knus
    Henriette :)

    SvarSlet
  10. Kære June.

    Hjemmesiden ja.. der står nemlig lige præcis ingenting. Kun at de kører med fair play!!!

    Jeg har intet fået at læsestof heller og jeg må nok bare ruste mig til kamp, selvom jeg næsten ikke kan overskue det. De skal faneme ikke dø i synden..

    Tak fordi du kiggede forbi og mange knus
    Henriette :)))

    SvarSlet
  11. Hej Henriette.
    Har læst lidt om dit problem med dine briller.
    Du skriver at de har tilbudt dig lidt rabat på renterne på lånet.
    Jeg har købt briller hos Profil Optik og her er det også Nordea der står får det.
    Her betaler du ingen renter og gebyrer overhovdet.
    Så jeg kan ikke forstå du skal det her.
    Hvis det er tilfældet, at det er rentefrit som i Profil Optik.
    Er det da fint at " Damen" kan give dig rabat på et rentefrit lån.
    Den har hun regnet godt ud.
    Håber virklig du får mod til at sige noget til dem/hende.
    Knus Susi

    SvarSlet