Det går trods alt ikke så hurtigt som jeg kunne ønske mig, og mine dage er stadigt præget at voldsom træthed. Især om formiddagen er jeg næsten ikke i stand til at komme ud af sengen, og jeg er først ved at få kroppen og hovedet på plads langt over middag. Det gør mig vanvittig hvis jeg skal være helt ærlig, så idag tog jeg mig selv i nakken, pakkede mine kræfter og mig selv sammen for at gå en tur. Selv det at tage tøj på er en overvindelse i sig selv, men jeg VILLE ud. I min taske lå et let måltid ( youghurt ), strikketøj ( den lette slags ) og en lydløs mobil ( til evt nødopkald ). Planen var en tur langs Damhussøen der ligger fem skridt fra min hoveddør, og jeg nåede helt op til ishuset før jeg måtte sætte mig på en bænk. Kameraet lod jeg blive hjemme, da jeg ikke havde lyst til at tænke i kreative baner, ville bare forsøge at nyde nuet og den friske luft. Svanerne er derfor skudt tidligere i eftersommeren, men det ligner meget godt dagen i dag.
En ting der undrede mig helt enormt, som jeg sad der på bænken var et syn, der gentog sig ikke een, heller ikke to, men hele TRE gange henne ved vandkanten. Der var masser af fugle, ænder og svaner, en enkelt af dem lå stille i solen og slappede af. Flot og imponerende tog den hvide svane sig ud, og om det er derfor skal jeg ikke kunne sige, men de mennesker der gik forbi hende syntes altså det var fristende at røre ved hende… Hele tre gange måtte hun verfe en voksen hånd væk! Er det mig, eller er det bare helt ok at forstyrre en sovende svane??
En times tid var jeg ude. Jeg nød turen, men resten af dagen har jeg været helt væk. Udaset simpelthen. DET irriterer mig altså, og jeg er bekymret for den kommende weekend hvor der er to arrangementer jeg IKKE kan snige mig ud af. Fødselsdagsfest lørdag aften og efterskolefremvisning søndag på Lolland Falster. Pyhhh jeg er lige ved at tude ved tanken, men håber at jeg har lidt mere energi når lørdagen rammer.
Skønt billede af Cupcake du viste i morgen :P Fantastisk at du lige kunne få billedet i rette sekund :P Jeg håber du snart får lidt energi tilbage Henriette. Og NEJ jeg kunne bestemt aldrig drømme om at gå hen og røre ved en Svane. Det er så flotte men jeg har hørt, at de kan være ret agressive hvis man kommer for tæt på dem. Men flot er dit billede helt sikkert. Mange knus og tanker
SvarSletSkønt at læse du har været ude, og skønt du kunne nyde det, selvom det udmatter :)
SvarSletJeg har altid lært at man ikke skal røre ved dyr.. og svaner har jeg altid hørt, er noget så agressive.
Jeg synes det er lidt respektløst overfor dyrene - store som små, ikke at lade dem være... Godt svanen kunne selv!
Knus :)
Jeg er pisse bange for svaner, så nej. Vi har et flot sort par, i den lokale andedam - de ruger nu, fordi de er fra Australien og der er det forår nu. Dumme dyr.
SvarSletGodt du går tur. Det er jeg også begyndt på. Selv om det er lidt...pensionist agtigt efter min mening ;o)
Godmorgen Anette.
SvarSletRart at se at det ikke kun er mig der har det sådan.
Rigtigt god dag og knus
Henriette :)
Godmorgen Pernille.
SvarSletJa jeg er også tilfreds med mig selv fordi jeg kom afsted :)
Hvis dyrene selv kommer hen til en er det noget helt andet, så svanemor skal være i fred nemlig ;)
Rigtig god dag og mange knus
Henriette
Godmorgen P.
SvarSletJa du godeste, kan de ikke mærke at det er koldt her i landet???
Jeg er enig, MEN jeg er jo forresten også pensionist såå... hihi.
Ej, jeg har virkeligt svært ved at gå tur, det var lettere dengang jeg lånte en venindes hund at tage med. Så er der lissom et formål ik.. Og hunden styrer hvad vej vi skal gå.
Ha' en god onsdag og kh
Henriette ;))
Godmorgen, Henriette, det var godt, at du kom ud at gå en tur - jeg tror på, at frisk luft er godt for os, og jeg går eller cykler hver dag. Svaner må man ikke røre - de kan blive meget agressive.
SvarSletEn dejlig dag til dig, klem :-)
HVOR ER DU SEJ!!! Godt gået - bogstaveligt talt!
SvarSletJeg er også mest frisk fra over middag til sidst på eftermiddagen og lidt om aftenen. Det er vist et typisk depressionsmønster, så det er jo ok.
Men, det er da overhovedet ikke i orden at klappe en sovende svane, endsige en svane. De skal da lades i fred, synes jeg...
Da jeg var i kibbutz passede jeg børnenes gård, hvor der også boede et svanepar. Og de var meget aggressive og angreb mig flere gange, bare fordi jeg var i nærheden, så vi fik bygget et hegn om deres sø. Så fik både de og vi fred :)