1 Januar 2011 - frisk begyndelse

 

 

 

Så kom jeg endeligt til det nye år. Det har været ventet med længsel og symbolikken i, at et helt nyt år også betyder et helt nyt liv for mig er stor. Juledagene siden juleaften har været utroligt hårde at komme igennem. Af flere grunde.. Helt indlysende fordi det jo er en tid hvor man samles med sine kære, og nyder freden sænke sig. Sådan har det ikke været for Rasmus og  jeg, der i den grad følte isolationen i de to helligdage der fulgte d. 24 dec. Der sad vi, han og jeg, alene sammen på så få kvm at der intet andet var at tage sig til end at sove, spille på playstation og for mit eget vedkommende forsøge, at få nettet til at fungere så jeg dog kunne følge med i tv2 News og DR’s daglige programmer.  Jeg gik ture hver dag, men specielt d.25 var det så hamrende koldt, at jeg måtte vende om inden der var gået en time. På de to dage mistede jeg en del af min, på hospitalet indhentede tro på fremtiden. Depressionen og sorgen kikkede frem igen, og de redskaber jeg havde fået med mig derfra mistede hurtigt effekt. Efter at have været isoleret det meste af året, har jeg nu indset at det er vejen til endnu mere tristesse, så derfor gik det mig utroligt meget på, at jeg ikke kunne være i kontakt med nogen som helst i de dage.

Endeligt blev det mandag og livet begyndte igen at røre på sig udenfor mine vinduer. Tirsdag tog jeg mig sammen og gik til personalet her på stedet, for at få hjælp til ikke at gå helt ned igen.  

Lad mig sige ærligt:  DET VAR GODT AT JEG GJORDE DET.

Bare det at sidde med et menneske der havde god tid, og som er kompetent og har alle de rette muligheder for at hjælpe, fjernede alle de tanker der havde hobet sig op på bare de to- tre dage jeg havde været alene med mig selv. Fra en ende af gik vi igennem de ting der tynger mig rent praktisk, og jeg gik derfra med lettelse og mere optimisme. Allerede nu på mandag mødes vi igen, og så går vi igang med systematisk at kime alle de instanser ned, der findes for at skaffe mig en bolig. Tirsdag har jeg en aftale med banken, så jeg kan få sat min økonomi i system igen, de skal også forberedes på min situation og på, at jeg er nødt til at låne penge af kommunen til indskuddet, når den tid kommer. Kommunen skal jeg nemlig ikke betale renter til..  Jeg får også praktisk hjælp til at få skånejobbet i stand, og bliver det for besværligt i praksis, så arbejder jeg frivilligt er vi enige om. Jeg er hamrende ligeglad med hvordan det løses, bare jeg kan se frem til en hverdag med noget jeg skal. Noget jeg holder af og som får mig OP og UD af døren regelmæssigt. Jeg glæder mig usigeligt til det :)

( Beklager der forringede billedkvalitet, jeg har endnu kun min mobil at illustrere med :(

D. 30 havde Rasmus fødselsdag og knægten gik hen og blev 16 år. Om jeg fatter hvor tiden blev af? Vi tog til mine forældre for at fejre ham, da der ligesom ikke var basis for fest, lagkage og flag der hvor vi er nu. Jeg indtog straks sofaen og puttede under et tæppe, for at komme hjem til mor og far er bare dejligt og trygt, selv for en voksen kvinde :)  Vi fik den lækreste lagkage og varm chokolade og boller. Efter besøget smuttede Rasmus og jeg videre hen til Gittemarsvinemor for at hilse på. Hun har fået sig en ny lille hundehvalp som simpelthen var så nuttet at det er løgn. Rasmus er forelsket.. hihi. Desværre er hunde jo ikke en del af vores planlagte fremtid, men marsvin er. JEG SAVNER MINE PELSEDE så meget, at jeg en morgen vågnede op efter at have drømt, at de var halvdøde af sult. Uh jeg kan ikke vente med at få dem tilbage. Hos Gitte blev der nusset gevaldigt med hunde, marsvin og undulat, så nu kan jeg klare mig lidt igen.

Nytårsaften har jeg så tilbragt sammen med Rasmus her hos en anden veninde. Stille og roligt og helt i tråd med det jeg havde lyst til. Rasmus skulle have været videre i løbet af aftenen, men han hyggede sig så meget her hos os, at han ikke ville afsted. Vi tre har siddet på rad og række med hver sin computer, de to har spillet og jeg har bøvlet med min blog. Jeg skal nemlig sige jer.. jeg kan ikke længere for lov at logge på blogger når jeg bruger Firefox!!! Det har været et problem et stykke tid, og det irriterer mig enormt. Faktisk skete det samme i løbet af sommeren på min stationære, og nu er jeg så helt udelukket på begge mine maskiner. Jeg er nødt at gå på via Explorer og der ser det heeelt forkert ud. Jeg tænkte så, at hvis jeg nu oprettede en helt ny blog, med adresse der passer til bloggens nye navn, såååå… Det gik fint med oprettelsen, jeg har lavet en fin ny forside, leget med headeren der nu er blevet næsten som den skal være, skrift og farver er også på plads. Da så jeg går på som altid i Firefox KAN JEG IKKE LOGGE IND!!!  Hva’ fanden sker der???  I øvrigt gider jeg faktisk ikke en helt ny blogadresse, for så mister jeg alle mine faste læsere som jeg er så glad for, så nu er jeg bare sur er jeg.

Nogen der ved hvad det handler om???

Nu er det 1. januar og jeg sidder og RÅhygger i en herlig seng, med tv der virker og en dejlig dyne. Rasmus har også sovet godt, han er allerede igen igang med World of Warcraft, som han ellers ikke har spillet i umindelige tider. Veninden er lige vågnet og nyder kaffen, og at vi bare kan slappe af. Først engang senere idag tager vi retur til Østerbro. Jeg har nydt aftenen i går, også med strik for jeg havde min garnvinde og mit krydsnøgleapparat med mig. Jeg mangler og savner  jo det meste af mit elskede garnlager, men har dog noget med mig, så jeg sad og nussede med lidt af det i aftes. Kjolen jeg begyndte på da jeg var indlagt er færdig, ALT for stor er den blevet fordi jeg har tabt mig så meget, så jeg tror den må en tur i vaskemaskinen for at krympe lidt. Hvad der skal på pindende nu ved jeg ikke helt endnu.

Omkring midnat fik jeg lige en halv time med sorgen der tittede frem, men det var ventet. Netop der vælder minderne naturligvis frem, så det var godt at der var forståelse omkring mig. Jeg ved nu at John og jeg bare ikke KAN være gode sammen fordi vores psyke er så forskellig, vi har begge brug for noget den anden ikke kan levere, og han har muligvis været den klogeste af os to, men timingen har været kikset. Der findes ikke noget godt tidspunkt at fortælle at man ikke elsker mere, men her med en indlæggelse indenfor rækkevidde og julen oveni har det gjort det ekstra svært for mig at skulle klare. Mine følelser er generelt mere i kontrol, når blot jeg ikke er i kontakt med ham, så nu skal jeg bare have mine sidste ting ud af lejligheden og så kan jeg komme helt videre i mit eget tempo. Det sker om forhåbentlig ikke så længe.

DET NYE LIV er begyndt og det kan kun blive bedre nu.