31 januar 2011, taknemmelighed

 

 

 

 

Jeg har fået en dejlig gave af Mette. En nyttig lille, men TYK bog med mange mange sider i. Formålet med den er enkel og perfekt til sådan en som mig. Jeg skal hver dag skrive i den. Om de små glæder, hvad der har gjort mig taknemmelig, hvad der er gået godt i løbet af dagen, sanseøvelser og mm. At modtage den gav mig sådan en varm fornemmelse i maven og glæden over at hun tænkte på mig, var præcis en ting jeg straks skrev ned på den første dag.

Det er lidt tid siden jeg modtog den, og jeg har  ( næsten ) husket det hver dag. Der har været dage hvor det har været FOR svært at erindre det positive, men det bliver stadigt lettere måske fordi jeg netop har lige præcis denne smukke bog, der leder mig på vej.

I DAG er jeg dybt taknemmelig for at det er d. 31 januar :-)  Det betyder nemlig at jeg har udstået den første måned i et nyt år, en måned som pr tradition er L A A A N G og mørk og næsten umulige at se sig ud af. Jeg er taknemmelig for, at jeg snart har gennemlevet tre mdr ovenpå bruddet og indlæggelsen, og jeg har gjort det med en styrke jeg ikke anede jeg besad. Jeg er taknemmelig for at opdage at jeg har ændret mig, at jeg ikke længere er den Henriette jeg var før eller for bare tre år siden. Jeg er en stærkere og mere klartseende Henriette, der står et helt andet sted, med følelser der er HELT anderledes når det handler om mit eget liv, end jeg var inden jeg mødte John. Jeg har i dag en lyst til at klare livet som jeg ikke helt havde før. ( om jeg så kan det, er en anden sag..), (( og lysten er ikke heelt fastlimet i mit hjerte endnu, men den er der ))

I dag er jeg ikke mindst taknemmelig for at jeg har husket at ønske min ene faster tillykke med fødselsdagen ( jeg har nemlig ikke rigtigt kunnet rumme at huske den slags før) OG for at det i morgen er 1 februar. Årets korteste måned og dermed et skridt nærmere foråret og den lejlighed jeg så brændende ønsker mig.

Endnu en gave vil jeg fremvise i dag. Det er en julegave fra Pernille, min kære strikkeveninde og flyttehjælper. Tænk sig..  hun sidder og laver de smukkeste tasker og punge af blade og magasiner. Klipper, klistrer og fletter og syer. Med tålmod frembringer hun tasker der med detaljer som de ansigter der alle har ramt hvert sit felt, gør dem helt unikke.

Jeg er SÅ taknemmelig for at eje min taske, og jeg indrømmer at jeg gerne ville ha et par stykker mere.. :) 

Og så er den forresten rød. Rød som foruden de grønne nuancer er en farve der gør mig glad  og fro. Jeg holder så meget af rød. ..

.. og af de to kvinder der har begavet og tænkt på mig.