Den mystiske håndmixer, kedlen og de fristende herrer Weller og Slavi..

 

 

Igen er der gået en uge, og  jeg har stadigt svært ved at blogge hver dag. Sjovt som vaner kan ændre sig af ydre årsager, men lige nu er det sådan det er. Et eller andet sted er det jo også livet, som det leves uden for space der er det vigtigste, det er ihvertfald hvad jeg har forsøgt at forklare Josefine i årevis, og lige nu ser det ud til at vi begge LEVER livet som det skal leves, og ikke bag skærmen derhjemme i isolation.  Et sundhedstegn tænker jeg..

I dag har jeg mange punkter på programmet. Jeg tager dem sgu fra en ende af, det kan jeg bedst overskue og så kommer mine svagheder heldigvis også til at stå længst nede og til sidst, og måske er der så ingen der tager notits af dem..  ( I wish ) ;))

FOR det første modtog jeg i sidste uge en pakke fra posten. En sen aften bankede det uventet på døren og da jeg med store øjne åbnede pakken, ja så lå der en æske med en helt ny håndmixer i. Jeg er vildt glad for den, glæder mig til at bruge den i eget køkken en dag,  og syntes det er fantastisk at modtage sådan en gave. Der er dog een enkelt detalje..

HVEM har sendt den????

Pakken indeholder intet, der kan fortælle mig hvor den kommer fra, hvem der er afsender eller, hvordan og hvorledes osv????  Jeg er mystificeret, og VIL jo så gerne takke den der har betænkt mig. Indtil videre sker det så her. Via bloggen og med et KÆMPE smil på læben.

Jeg er SÅ glad for den :)))))

For det andet har jeg også modtaget en elkedel med posten, denne gang dog fra en jeg ved hvem er. Også den er jeg vildt glad for. Den har den rette størrelse og jeg sender mange positive vibrationer i retning af giveren, der selv er en kæmper og som har sit at slås med. Derfor er jeg ekstra taknemmelig, da jeg ved at en tur til posthuset er noget der, lige skal være overskud til.

Og så.. var det vist noget med svagheder og fristende herrer.  Hmmm. Ja. Bum bum bummm. .. Ja det er jo ingen hemmelighed, at jeg har en svaghed for manderacen. Jeg har desuden også en svaghed for garn, og når de to så rotter sig sammen bliver det en yderst faaaarrlig kombination. Ja faktisk ku man kalde dem djævle forklædt som smukke, og søde og flinke og venlige mænd. JA det er sgu da det de er. ..

GARNDJÆVLE. ;)

Nå, men jeg fik altså de herrers djævelskab at føle, da jeg i går   k o m   t i l   ( UPS!!)  at besøge deres “hjem”. Ville bare sådan lige kigge forbi og hilse på, se hvad der er sket siden sidst, høre lidt om dit og dat og hvad sker der så??  I al min uskyldighed fanger de mig ind med deres farverigdom, deres lokkende tilbud om mange timer i selskab med deres djævelske fristelser. Som alle andre uskyldige fruer og frøkener, måtte jeg overgive mig og lade mig rive med. Som en anden hypnotiseret  sad jeg der og stirrede forelsket…

Forelsket i det smukkeste garn. De mest vidunderlige og bløde fibre i bundter og kegler og nøgler. Åhh at være forelsket i mere end een ad gange kan udløse den største fortvivlelse for hvilken skal man vælge? Den sikre eller den udfordrende? Den varme eller den mere kølige af slagsen, den frække eller den bly?  Alle er de lige til at kramme ind til sig, alle de smukke og skønne. Alle byder de sig til med løfter om varme og tryghed alle de vidunderlige..

FARVER;)

 

 

Jeg faldt og nu venter jeg så på at posten endnu engang banker på min dør. Med forkælelse til mig selv. Til glæde for mig. Fordi jeg har fortjent det.  Fordi jeg er så meget fremad og på vej i..

MIT NYE LIV.

 

 

( ps.. iøvrigt nytter det da heller ikke at jeg sidder her i dette hummer af et værelse og mangler garn vel??? ) NÅ.