17 februar 2011

En tudetur og derefter fastelavnsboller

 

 

Jeg fik lige en tudetur i formiddags. Det er den der med, at jeg har været her alt for længe uden at kunne komme ud, dertil skal lægges at det generelt for en borderliner IKKE er befordrende for behandlingen, at der er grundlæggende ting der er uden for kontrol. Forstået på den måde at jeg ikke får det bedre ( når jeg samtidigt er træt og slap i koderne ), ved ikke at kende min fremtid. Det at jeg ikke har noget helt konkret at holde mig til, noget konkret til at holde fast i som pejlemærke påvirker mit sind. De gode dage takler jeg det helt ok, de dårlige går jeg i spåner simpelthen. Måske også efter et helt langt år i utryghed, med angsten inde på livet, og usikkerheden omkring mit liv og min base. Jeg kan simpelthen ikke klare ikke at vide hvornår jeg får en fast tryg base.

Lige nu er det ihvertfald et faktum, at det ikke hjælper at jeg kun har en diffus ide om at jeg nok skal få noget at bo i.  Hvad, hvorhenne og hvornår aner jeg ikke, og det slider på mig.  Så jeg tog mig selv i nakken og fik en akutsnak med lederen ( hun havde tid lige der), kom af med det der tynger, og tudede fuldstændigt hæmningsløst i en halv time. Fik talt om min magtesløshedsfølelse, savnet af mine dyr, bekymringen over at jeg har en altan fyldt med potter og planter, som lige om lidt skulle have givet mig glæde og fornøjelse, og som jeg ikke ved hvad der sker med, alt det kom ud. For andre virker det måske tåbeligt, men jeg ER virkelig meget optaget af de sk.. potter og planter. Har glædet mig igennem hele efteråret over at sætte nye og spændende løg, og nu.. nu ved jeg ikke om jeg kommer til at se om det bliver som jeg planlagde.

Bagateller.. jeg ved det ikke. Men det påvirker mig.

Da jeg brød op igen, blev jeg sendt hjem igen med en tallerken fyldt med hjemmebagte fastelavnsboller. I dag skulle der være tøndeslagning i hallen, og jeg ville faktisk enormt gerne have fanget de skønne unger i deres udklædninger, men jeg orkede det ikke.  En anden gang måske. I aften er jeg så desværre hjemme, for strikkeklubben er mere end jeg har energi til. Jeg er stadigt ikke frisk, har fryseture og hovedpine endnu, så jeg holder sengen. Og strikker for mig selv:)

 

9 kommentarer:

  1. Øv, god bedring, i morgen eller dagen etter eller dagen etter får du hodet over vannet igjen, det er jeg sikker på, for du har jo vist oss at du kan kjære Henriette :) Sender mange positive tanker i retning København. Knus og klem i lange baner fra Kristin

    SvarSlet
  2. Håber det ser lidt lysere ud efter du fik en god snak og en tudetur - det kan nu altså hjælpe engang imellem. Håber du er ok nu søde? Lige pludselig er der en ny bolig - og jo jeg kan godt forstå du savner dine planter og din altan. Masser af knua

    SvarSlet
  3. ja, det er noget l...., kan sagtens føle hvordan det er . Men bollerne har vel lige taget toppen...??? de ser dælm e lækr e ud

    SvarSlet
  4. Det er ligemeget hvad andre synes, for dig er det vigtige bagateller. Jeg ved hvor meget det tærer, at side i den utrygge situation du gør lige nu, så du må gerne være frustreret.

    Samtidig synes jeg du har flyttet dig helt utroligt meget i løbet af meget kort tid. At du ikke før har oplevet en nedtur er faktisk ret vildt, så klap dig selv på skulderen og husk at selvom det ser sort ud lige nu, er du på rette kurs, og en uge under dynen skal ikke få dig ned med nakken.

    Du har været under et stort pres. Der er ikke mange andre - diagnose eller ej - der ville have nået dertil hvor du er nu.

    Knus :)

    SvarSlet
  5. Kære Kristin. Tak for at du mindede mig om det, det trængte jeg til at høre :)

    Rigtig god fredag og kh
    Henriette ;)

    SvarSlet
  6. Godmorgen Anette.
    Jo jeg har det bedre nu heldigvis:)

    Tak for dine ord og rigtig dejlig fredag
    Knus Henriette

    SvarSlet
  7. :) lavendel de smagte rigtigt godt. Lidt i retning af hjemlig hygge, hvilket jo ikke er så ringe.

    Rigtig god fredag og vi ses i morgen;)
    Henriette

    SvarSlet
  8. Godmorgen Pernille. Ja jeg har faktisk klaret det her ret godt, det ved jeg jo og du har ret, jeg klapper sgu mig selv på skuldren :))

    Øv for i går, men vi ses snart heldigvis.
    Knuus
    Henriette

    SvarSlet
  9. Bagateller, måske - men det er dine bagateller og bagateller er ikke en størrelse "vi" forstår.

    SvarSlet