13 februar 2011

Mens jeg venter

 

 

 

13022011281_resize

Fra min plads i sengen har jeg kunnet set hvordan dagen i stilhed er vågnet op.  Endnu et ubeskrevet blad, ganske som siden på min skærm.

Imens jeg venter på at komme igang med næste projekt i min strikkekarriere, er der andet jeg kan fedte med heldigvis. At være foruden strikketøj er helt utænkeligt, og da jeg jo startede på en ponco forleden i den tro at det var da lige noget, ja så må jeg bare kaste mig over den indtil videre. Jeg ved at den bliver skøn at bære, let som en fjer og varm om ryggen, men ved gud den er kedelig at sidde med. Retriller og en million masker allerede.. GAAAAAAAB

13022011278_resize

Jeg blev hurtigt træt af min egen krativitet, og den med at skifte farve hele tiden gad jeg ikke alligevel så nu er striberne i stedet nærmest et bærestykke, men jeg tror det bliver godt alligevel. Når altså jeg får den færdig. Pyhhh

Bliver jeg FOR træt af den, griber jeg i stedet på et andet påbegyndt stykke. Et mere kulørt et af slagsen..

13022011279_resize

Jeg elsker bolsjefarvet garn, og da Slavi fik denne på hylderne måtte jeg bare ha mig et bundt. Jeg har planer om bare at strikke derudad i domino, og tænker at jeg må erhverve mig et nøgle mere for nu tror jeg søreme at det skal være kæmpe.. Det er jo blødt som smør, og vil egne sig fortrindeligt som et trekantet sjal/halstørklæde. Jeg har strikket masser af domino efterhånden og kan den nærmest i søvne, derfor er det heller ikke noget jeg gider have i hænderne hele tiden. Dette begyndte jeg i januar, og jeg tror bestemt at det kan holde en rum tid endnu som taskeprojekt  og imensjegventerpånogetbedreatgåigangmed.. ;))

To meget forskellige stykker strik ik..

Lige nu ser det ud til at det igen bliver en lys dag, men om solen kommer er tvivlsomt.  Skidt pyt, solen skinner i mit strikketøj og den titter også frem hver eneste dag i mit hjerte, der nærmest følger naturens gang lige nu, lidt lysere dag for dag. Mon ikke når vi når højsommer, at jeg er hel igen?? 

Jeg er sikker på det :))

7 kommentarer:

  1. Det bolsjefarvede garn er helt forrygende - Det er jo lige til at blive glad i låget af :-) God fornøjelse med dine strikkeprojekter på denne iskolde dag :-)

    SvarSlet
  2. Sikke dejlige garner, du omgiver dig med. Og ja, retriller er bare de kedeligste at strikke. Så hellere noget med lidt mønster i, så der er noget afveksling :)
    God iskold og blæsende søndag.

    SvarSlet
  3. Jeg er vild med det multifarvede garn... :o)

    SvarSlet
  4. Ja er det ikke Margrethe..:) Der er vist godt grund til at strikke idag, for ja det er søreme koldt derude. Brr

    KH ;))

    SvarSlet
  5. Tak Mette. Jeg bruger dem jo til at glæde mig selv og som forkælelse.. :))

    I lige måde puha og så blæser det også her. UFF

    SvarSlet
  6. Tak Pi-A. Det er altså også flot syntes jeg :))

    Kh og knus

    SvarSlet
  7. Skønt farvestrålende garn du har gang i :) God søndag. Knus

    SvarSlet