Som altid når fortiden melder sig, får jeg spontan og ukontrollabel kvalme. Mine hænder ryster, min mave kramper og jeg bliver overvældet af trangen til at tude. Jeg ved ikke hvordan eller hvorfor, men går ud fra at kun tiden kan få disse symptomer til at forsvinde. Jeg ER jo afklaret og videre. ER færdig med årsagen til mine fysiske reaktioner. Jeg er lettet helt ind til benet over, at jeg ikke længere lever med og i et miljø uden kærlighed eller omsorg. Posttraumatisk stress kan var længe og selv med et behandlingsforløb og afklaring går der altså noget i gang når kontakten til årsagen igen er der.
Af den grund er det ufatteligt vigtigt for mig, at jeg ikke længere skal have kontakt med min eks. Hvor meget han end gerne vil, og hvor meget jeg end har ment at det ku være fint og ok, så kan jeg bare ikke tåle det. Sidste uge fik jeg ikke dyrene og min harddisk med mig! I går fik jeg ikke hentet det som planlagt. Glemte ( eller måske fortrængte…) at jeg skulle derhen.
I dag har jeg så lige fået en opringning fra den mand, der ellers overhovedet ikke har ringet mig op siden jeg røg på krisecentret. Han flytter helt ud fra adressen allerede på lørdag! Det er gået så hurtigt at jeg slet ikke kan rumme det, og det behøver jeg heller ikke. Men det betyder, at skal jeg ha mine pelsede basser og hardisken så skal det være i morgen. Det ordner sig nok, jeg får fat i Gitte og ser om hun kan være der med transportkasserne, men det sidste og største problem jeg så står med er harddisken.
Den virker jo ikke. Den er fyldt med toptunet grej, super lækker og alligevel er der noget der er galt. Den går i blå skærm på de underligste tidspunker men helt uden nogen tråd. Nu spørger jeg så:
Er der nogen der har forstand og mulighed for at gå den igennem og hjælpe mig med at finde problemet? Er der nogen der ved noget om det ude i blogland? Nogen som kan finde ud af om det er hardwaren eller softwaren den er gal med?? Jeg har ingen mulighed for selv at anskaffe mig en helt ny af slagsen, og kan jeg ikke få denne til at virke har jeg så helt nyt tilbehør stående til ingen verdens nytte. Skærm, tastatur, mus og gu ved hvad ellers..
Det giver mig ondt i maven at tænke på, at jeg må lade den smutte med eks’en og dermed være overladt til hans humør og tid indtil jeg kan få den igen. For det første fordi jeg så IKKE kan kappe snoren helt over. For det andet fordi jeg så stadigt er afhængig af ham og hans hjælp. For det tredje fordi jeg jo godt kan regne ud, at med et helt nyt liv, et helt nyt hus og en helt ny kæreste er der masser af andet der trækker end at sidde og nørde med at få den gamle kærestes computer til at virke.. Jeg MÅ og SKAL have den med i morgen, og derfor håber jeg at kunne finde alternativer til hjælp herfra blogland.
Under alle omstændigheder tager jeg nu lige et par timer til at få min krop på plads igen. Og der kan den så forhåbentlig få lov at blive fremover og efter i morgen..
De små glæder I ved… ;)
( Jeg fatter stadigt ikke at jeg ikke har været i hans tanker, da han opsagde lejemålet! At han ikke et sekund har tænkt så langt som til, at jeg kunne overtage det. At han ikke har forsøgt at give mig den mulighed, når nu han har vidst at han ikke ville blive boende. Men der er så meget jeg ikke forstår, her fra min plads på krisehjemmet.. )
Hej søde, jeg vil godt spørge min mand om han kan hjælpe dig men måske er der andre der bor tættere på dig hvor det vil være lettere at fragte den frem og tilbage. Men ellers skriv en sms og så må jeg se om han har tid til at hjælpe og om han tror han kan overhovedet(vi har dog ferie i næste uge hvor vi har lagt planer) men du kender mit nummer og e-mail. Knus
SvarSletKære Anette. Det må du meget gerne, det vil jo give mig en god grund til at komme på besøg ;))
SvarSletMen spørg ham nu først og så ser vi om der er nogen der er tættere på, for du har da ret i at det er nemmere.
Tak for tilbuddet og mange knus
Henriette
Harddisken kan jeg ikke hjælpe med. Jeg ville også skrive HJÆÆÆÆLP, hvis jeg fik den i den tilstand!
SvarSletLejligheden skal du heller ikke have. Den rummer for mange minder du har brug for at starte på en frisk.
Men du er jo snart helt fri og så kan det være der sker en helt masse...
Man skal jo se positivt på fremtiden ;0)
Knus og hav det godt, til vi ses igen om ikke så lang tid.
hvor ville jeg gerne kunne hjælpe men jeg har heller ikke meget forstand på harddiske...Det er vist meget godt at du ikke bliver boende i lejligheden, bedre at starte på en frisk et helt andet sted uden minder...Håber du får nogen til at hjælpe dig...;-D hav en god aften...
SvarSletÅh hvor ville jeg dog gerne kunne hjælpe dig, men bor desværre i det mørkeste mørke af jylland.
SvarSletTænker at når du får trangen til at tude, så GØR det, alt du kan. Giver sådan en god "brugt" fornemmelse bagefter, og de ophobede spændinger letter for en stund.
Jeg smed mig på maven i sengen og lærte efterhånden at åbne for sluserne. Er faktisk blevet så god til det, at jeg kan gå ind og græde næsten på kommando nu. Så når jeg føler som du, så går jeg ind og tar' en tudetur.
Næsten som når man har drukket for meget og har kvalme, så hjælper det at fremprovokerer en opkast, og det er atter til at holde ud(kunne ikke lige finde noget bedre :/).
Snart skinner solen igen - og du vil have lagt dette bag dig, en erfaring rigere og klogere på dig selv - en "gave" du ved det bare ikke endnu.
Den ser da godt nok fancy ud den kasse der.. Selv om jeg arbejder indenfor IT, er det desværre ikke inden for hardware området, så jeg må også melde pas..
SvarSletUanset om du ville tage lejligheden eller ej, kunne han godt have tilbudt dig den. Men jeg tænker også at det ville være en rigtig dårlig ide at overtage den, med alle de dårlige minder der er i den for dig.
Knus og god aften Henriette.