Tudeprinsessen aka Henriette 10 år tager over

 

 

Kort sagt har jeg bare ondt af mig selv. Og ikke kun af mig selv, men nok allermest I mig selv. Jeg har tudet i aften. Fordi jeg simpelthen ikke orker at grine. Min krop smerter. Allevegne. Efter fire måneder her med ti skridt den ene vej og ti skridt den anden vej og kun et sted at sidde, på en bestemt måde, så har jeg godt mærket den sidste tid, at knoglerne, bagdelen og især min ryg og mine ben er begyndt at brokke sig.  ( Og ja.. jeg er helt umulig i dag. Beklager )

I dag har jeg så forsøgt at ændre på det ved at bygge mig en behagelig stol, men allerede ud på aftenen fik jeg så ondt i ryggen og benene, at jeg endte med at ligge med stængerne op ad væggen for at få det til at gå væk. Uden synderlig effekt skulle jeg måske lige tilføje.

Dengang jeg blev skilt havde jeg en hjemmebygget seng, lavet af madrasser, en enorm og tyk luftmadras og en ligeså tyk overmadras. Den var skøn det første år, men så begyndte jeg at mærke hvordan den langsomt blev blødere og blødere at ligge i, og da jeg flyttede til Vanløse havde jeg kronisk ondt især i mine ben. Nå, men så var det jo at vi ny seng efter nogle år, og allerede efter ganske kort tid forsvandt alle problemerne med ryggen og benene. Fryd og gammen.. ihvertfald på den front! Faktisk har jeg aldrig sovet og ligget bedre end i den seng og jeg SKAL bare have skaffet en madras magen til igen.

Jeg kan vist bare konstatere, at jeg er blevet for gammel til at bo på feltlazaret og sove på en seng, der denne gang er hård som beton. Det hjælper ikke at sige “hvis nu jeg bare havde.. dengang jeg var ung”. Jeg skulle have været igang med en form for sport især efter fødslen af Josefine. Det er heller ikke for sent går jeg ud fra, at ændre på det nu rent praktisk, hvis jeg kunne finde overskuddet til at være elitegymnast, men helt ærligt..

 

…så er jeg bare så skide træt af det her. Jeg forbeholder mig retten til at tude videre i aften. Til at brokke mig og være opgivende en tid endnu, til at stampe rasende i gulvet af frustration, for faktisk er det ret så krævende at være stærk og klog og ikkeoffer og optimistisk og forandringsvillig og nysocial og og og..

 

PIV