Stille dage i Vanløse

 

 

 

I min familie har vi ingen traditioner for at samles til påske. Ihvertfald ikke i de sidste mange år, og derfor har jeg tilbragt tiden siden tirsdag i Vanløse. Som altid vil Rasmus ikke forlade Østerbro, han knokler som en besat med at køre som pizzabud for at spare op til sin første ferie med indlagt Roskildefestival, så jeg har været alene i lejligheden som er overladt mig, da veninden fejrer sin påske på fyn.

Det har været en tiltrængt pause fra mit liv, og jeg har nydt de ensomme og stille dage her, kun afbrudt af besøg fra ungerne og en dejlig ven. Jeg har øvet mig i mentaltræning, nusset om dyrene og altanen, og arbejdet i butikken lørdag. Gået ture og strikket til højtlæsning af en af mine favoritbøger.  Det har været helt vidunderligt at høre stilheden. Intet tv har kørt i timevis, ingen stemmer der har talt nonstop, kun den saglige stilhed. Fredag var der på P2 hviledag hvilket passede mig strålende. En lang dag kun med stille klassisk musik fik mig til at spænde helt af i mine ellers hårde knuder i nakken.

Hele april har vist sig at være stressende for mig rent psykisk, og jeg har haft en af de mdr hvor jeg ikke har formidlet meget herinde, men jeg håber at maj blive bedre og mere udadvendt igen. Ihvertfald har denne uge været lige hvad jeg havde brug for.

 

Snapshots fra min påske:

 

 

De sidste to dage vil jeg nyde på samme måde. Stille, mediterende og langsomt. Med naturen der i den grad er sprunget ud i denne uge. Med solens lys der varmer min sjæl og mit sind. Med strik og hækling og historier. Med drømme og håb om min fremtid i hjertet.

 

Det har været en rigtigt dejlig påske.