Endelig..

 

…  er jeg her igen.

 

Jeg har været afskåret fra nettet det meste af sidste uge, og først i dag hvor vi igen har rundet d.1, har jeg adgang til den store verden. Den forbindelse jeg har her, har en maxgrænse der ellers skulle være heeeelt fantastisk, men faktum er at kommer enten jeg eller Rasmus til at hente et eller andet, eller se nyheder på Sputnik for mange gange, ja så ryger rastigheden lige pludseligt derned, hvor jeg ikke engang kan uploade til min egen blog! Iøvrigt er også min Firefox begyndt at opføre sig helt uacceptabelt og fryser konstant, så nu er jeg hoppet på Crome og så må vi se hvordan det går.

 

Det er nu ikke fordi der er sket alverden, meeen det er jo typisk sådan at det man IKKE kan, det bliver pludseligt det vigtigste i verden. Kender I det?? 

 

I dag d. 1 maj har jeg været en tur ude og vandre lidt. Glemte mit kamera så jeg kan ikke engang fremvise noget af det jeg så på min vej. Og igen.. som sagt ovenfor, når nu jeg ikke ku tage billeder, var der en million gode motiver jeg gerne ville have haft med mig. Sådan er det bare.

Nu er solen borte, det regner, er mørkt og småkoldt, så jeg har puttet mig under dynen. Strikketøj og lydbog ligger klar her og jeg er bevæbnet til en dejlig søndag aften. Eneste jeg mangler er den der dejlige varme mand, som skulle være her lige ved siden af til at bringe mig varm the og masser af kys, men det må jeg så tænke mig til *fnis*

 

 

Velkommen maj og tak fordi du endeligt vil hilse på mig.