14 maj 2011

Farvel Østerbro goddag Sæby ..

 

.. Altså bare lige i weekenden ;)

 

Der røg der lige en uge. En HEL uge, før jeg igen kunne mærke mig selv som et funktionsdygtigt menneske, men skid nu hul i det, for jeg lever stadigt højt på årsagen til balladen, og så kan jeg nu hygge mig over, at netop denne uge ender med et besøg til restitution hos min søde ven ved Roskilde Fjord.

Og hvem ER han egentlig ham dersens vennen jeg har ved vandet?  Joo ser I, helt tilbage fra dengang jeg var nyskilt kærestede vi lidt, men det holdt ikke længe, da vi ikke rigtigt stod det samme sted. Og gnisten var der egentlig heller ikke, så det gled over i venskab. Et venskab der siden har været lidt i baggrunden, mens jeg var i forhold til eks’en. Jeg ku ikke rigtigt forlige det der med mandevenner OG en kæreste, noget jeg i dag kan se jeg burde have holdt fast i, da eks’en ikke heelt tog de samme hensyn, men DET skal det ikke handle om her. Faktum er, at jeg faktisk har flere af slagsen, der hver på sin måde udfylder en rolle i mit liv, og som ALLE stod der på et sekund da jeg knækkede i november. Feks var Jesper, der hjalp mig (i herlig forening med Karina og Pernille ) med at flytte fra Vanløse, også en eks.

Faktisk er det noget jeg har tænkt meget over siden. Det der med en flok eksforholdsmænd, der alle har holdt øje med mig fra sidelinien i årene der er gået, og som uden tøven er der for mig nu. Det er her lige vigtigt at indskyde, at ingen af dem er ude med snøren på ny, de fleste er i nye og solide forhold i dag, men det har rørt mig dybt at de tænker på mig med omsorg. Muligvis fordi de alle ved, at jeg ikke er så dygtig til at passe godt på mig selv. Hmm!!

Så altså.. her sidder jeg hos en af dem, totalt afslappet og i eget selskab, for selv er han på arbejde det meste af dagen. Kun dyrene udenfor underholder mig med kviddr og snadren og det er fantastisk. Både at jeg har muligheden, men også at man kan fortsætte med at være venner, uden at al balladen om sex, forelskelse og følelser forstyrrer billedet.

 

Apropo billeder så ser lige her hvad jeg allerede i går fredag fandt til jer derude i blogland:

 

gråspurv

GRÅSPURVE!  Hvad gir’ i mig?  Jeg mener.. i de gode gamle dage var byen jo fyldt med dem, men idag skal man laaaangt ud på landet for at møde disse små arbejdsomme og kvidrende fjerkræ. Jeg hygger mig grumme over at betragte deres færden, og som I kan se har de konstant tralvt med at fylde næbbet for at fodre ungerne, jeg kan høre i rederne under taget.  Ja, jeg indrømmer at det måske er en billig fornøjelse, men jeg har noget med fugle og holder af deres vimsen rundt. Selv en kedelig due kan være noget så smuk, når den royalt sidder og skuer ud over verden fra en gren højt oppe.

 

Nå, men så er der ham her..

egern

Dyrk ham da lige hva’.  Ham har jeg haft meget grin af, for ikke kun er han en smuksak der med sin røde pels kan fise op og ned af træstammen på et sekund, han er også ret så kvik til det der med at fiske nødder. Rygterne fortæller mig, at når der er unger med på slæb, så kan de ikke nå helt ned til maden, og derfor hopper de simpelthen helt NED i kassen og så sidder de der bag ruden med låget lukket og kigger ud, glad og fro begravet i nødder til halsen. HA!, det gad jeg virkeligt godt fange et billede af en dag. Det må se forrygende morsomt ud.

 

Flere dyr hersker i haven her, og ikke alle af dem er lige vilde med at lege modeller. Den eneste på næste udstilling er den dovne flue på boret i kan skimte gennem en rude. Den gad ikke flytte sit legeme da jeg nærmede mig, men det skal jeg da lige love for at de andre her gad..

IMG_1671

 

Ja ja, vi prøver lige igen:

HA! der fik jeg dig, og sådan gik det til at også ham her er med på næste planche:

Fisk

Fisk i fuld galop, da der bliver fodret, men også i doven tomgang under den spejlblanke overflade i den lille dam. Jeg elsker at man kan se skyerne på himlen spejle sig i skøn forening med de planter, der står rundt langs bredden.  Og ja.. hvad laver et billede af to trætte rotter så her??  Jamen det er da de to af dem, jeg har haft på “loftet” og som jeg nu har fået styr på hihi. De ligger i min bil, og minder mig om at jeg nu ikke længere skal slås med dem, ( og jojo der er flere hvor de kommer fra, som alle ved formerer rotter sig som, ja rotter og det er ikke let at blive alle dem jeg har i knolden kvit ), og tjaaa så er de jo ligesom de eneste dyr jeg har i mit liv i dag. Så de skal da med her, helt klart. ;)

( Jeg ved det, jeg er bindegal, men jeg kan heldigvis ikke gøre for det HA! )

 

Til sidst inden lyset forsvandt røg der lige disse indtryk ind på memorycard’et:

Flora

Selvfølgelig er der ikke kun dyr her, der er også allerede masser af frodighed og farver. Der er blomstrende jordbær i højbeddet, medsamt en hel lille plæne af citronmelisse, blomstrende purløg og sandeligt også blomsterknopper i salvien. Det har jeg ikke set før, så det bliver da spændende at se, hvordan sådan en ser ud. Alle mulige urter er allerede vokset og folder sig ud over hele beddet, der dufter skønt og ser smukt ud. Månen ku jeg også se, så han kom med selvom man ikke kan se det smilende ansigt endnu.

 

Tilsidst, inden I går helt død i min begejstring over det simple haveliv, så skal I knagme ikke snydes for, hvad min langtfra linse kan præstere:

Aften

Med zoom fik jeg den høje himmel med streg på, en blomstrende syren hos en nabo langt borte, og et lille kik til fjorden for enden af den vej jeg står på. 

 

Det var hvad jeg oplevede i går, så gad vide hvad jeg møder på min vej i dag??  Måske ikke så meget, for jeg vil også gerne bare ligge i den behagelige sofa ved det  S T O R E  T V, og bare dovne dagen væk. I går aftes var  jeg forresten så heldig, at jeg først fandt en kanal der viste tøsefilm ( It’s complicated (( I love it ))  *fnis* ), ooog lige derefter en anden kanal, der viste Sjakalen, og DEN er jeg jo også vild med som nogen måske kan huske.., så da jeg også i går aftes var alene i huset, ja så ku man se Sulejma flyde ud med kaffe, jordbær, kage, kold hjemmelavet pizza fra aftensmaden, OG bunker af garn i den tolængede sofaneser. Jeg indrømmer her, at jeg har problemer med at begrænse mig, så jeg indrømmer også at ligeså fornøjet min ven er for mit besøg, ligeså glad er han med garanti når jeg er fordufter igen, for han er inkarneret ungkarl, og bliver temmeligt overvældet over al denne feminine atmosfære hans hus emmer af, allerede ti sekunder efter min ankomst.   He he, det er faktisk temmeligt morsomt, og se lige hvad jeg bare måtte have med til to dage, fordi jeg ikke kan beslutte mig og har bil ( og derfor bare kan tage DET HELE med ):

 

Min psykolog mener jeg har et problem med tryghed!!! A hva ba??? Det kender jeg da ikke noget til!!

 

 

RIGTIG god lørdag derude i det disede danske land.

10 kommentarer:

  1. To ting først:

    1. hvis du har problemer med tryghed (ved fx. ikke at kunne begrænse dit pikpak), så har jeg det eddermame også, skal jeg lige hilse og sige :-D

    2. du har rotter på loftet og kan bryste dig med, at du desværre ikke selv kan gøre for det, men hvad så med lille mig, der ikke kan sige det samme? Det er sgu sørgeligt ;-D

    Arj fis ... kæreste dejlige dig, hvor er det dog vidunderligt at komme herind og begynde at skrupgrine med det samme, fordi du fortæller så sjovt til dine billeder. Du får dig én på opleveren og det er supergodt at se, høre og mærke. Det er dig SÅ meget velundt! :-)

    Det der med ex'er er noget specielt noget. Forleden aften så jeg et program med Jan Fog og kunne se, at han har nøjagtigt samme slags forhold til sin ex, som jeg har til min - man elsker personen dybt og inderligt, men kan slet ikke få det til at fungere som kærester og så er det meget mere dejligt bare at være venner. Mange kan ikke forstå sådan et mærkværdigt "forhold" og det er helt okay, så længe vi selv forstår, hvad der sker :-)

    I dag kan jeg så læse hos dig, at dine ex'er også står der, når du har brug for dem og sådan er vi bare nogle, der er så hamrende heldige. Det er godt, du har dine dejlige drenge...

    Knus og Kys til dig, med ønsket om en god og energigivende lørdag :-)

    SvarSlet
  2. Altså i min Verden er bindegal så absolut positivt :)

    Og hvor er det altså skønt at du har dejlige eks'er der har plads til dig og alt dit strikketøj. Bare du nyder, så er jeg glad :)

    Knus

    SvarSlet
  3. Ja, ja lidt skør er man vel....og du får endda penge for det (osse her :-) - og så vil jeg liiige, (sagde den gamle biologolærer) bemærke at det er skovspurve og ikke gråsser - du kan kende dem på den brune kalot, hvor de andre er - GRÅ. Dejligt du hygger dig, det er dig sørme vel undt!Her må du osse komme og rode et par dage :-)

    SvarSlet
  4. Jeg har altså masser af gråspurve her i Valby - og det tegner jeg altså ikke som langt ude på landet :o)
    Men hvor er det dejlig læsning... det stråler ligefrem ud af det du skriver at du hygger dig og har det godt... :o)

    Knuss og tanker... :o)

    SvarSlet
  5. Kære Henriette
    Dejligt at energien er kommet retur og du har mulighed for at lade batterierne op hos dejlige venner.
    Man kan aldrig få for meget pikpak med. Det danske vejr kræver til tider omklædning. Så smukt det var sidst i Odense, så vådt er det i denne...
    Hygge hjemme med musik i baggrunden og lidt bloglæsning..
    God Nat Lørdag / RikkeBo

    SvarSlet
  6. Køre Anita.
    Du er så herlig, og jeg glæder mig over at kunne more dig lidt:)) Det er skønt at få andre til at le og også underholde på en dejlig dag.

    I dag er det mandag og jeg er hjemme hos den sure teenager igen.. ;(

    Mange knuus
    Henriette

    SvarSlet
  7. Tak Pernille og rigtig god mandag
    Knuuus :-)))

    SvarSlet
  8. Kære Lavendel, ja vi er heldige vi kan få lov at være tossede i fred ;)

    Tak for info, jeg anede ikke der var flere slags spurve!
    Og jeg vil jo mægtigt gerne komme over til dig, så en dag SKAL det nok lykkedes.
    Mange knus og god mandag
    :-))

    SvarSlet
  9. Tak kære Pi-A. I Vanløse og her kan man ikke se skyggen af en spurv, men nej.. Valby er stadigt i byen så hihi, beklager jeg har dømt dig ude *fnis*

    Mange knus og goood mandag
    :-)))

    SvarSlet
  10. Kære Rikke, du kan tro jeg er glad for at ha muligheden og jeg nåede at få lige at få solen med også :-)))

    Jeg ønsker dig en dejlig mandag og sender knus
    Kh Henriette

    SvarSlet