11 maj 2011

Jeg slap sgu ikke…

 

… for at betale prisen.

 

Det troede jeg ellers da mandagen gik i et fredeligt og stille tempo, og jeg kun var træt fysisk. Men uh altså, tirsdag morgen ved femtiden vågnede jeg med migrænen hamrende igennem hele kroppen på mig, i form af følelsesløshed i hænder og arme, kvalme og opkastninger, og så denne altfortærende smerte i hovedets venstre side. Jeg forsøgte først med en dobb dosis Imigran, men det var allerede for sent, så et par timer senere så man mig kravle rundt på gulvet, med lukkede øjne for at finde ketoganen frem.

Og undskyld min direkte ordforklaring, men nu ved jeg hvad betydningen i hoved og røv også kan bruges til, for i går var jeg mildest talt medicineret i ja.. hoved og røv! Virkningen var kun so and so, ketoganen gør mig sindssygt sløv, og jeg ender i en tilstand af bedøvelse og ude af stand til at holde øjnene åbne, men smerten forsvandt først helt, da jeg om eftermiddagen to imigran igen.

SÅ lysnede dagen lige så langsomt. Faktisk var jeg først helt klar i knolden igen ved midnatstide. I dag er jeg så helt vissen. Krop og sjæl er endnu mere færdig end i mandags, og jeg kan absolut intet. Det jeg gerne ville må jeg droppe, og også tændlægen og butikken er afmeldt. Istedet sidder jeg så her og bare kigger ud i luften. Som altid når jeg er igennem sådan en tur, rammes jeg af en overvælden tristhed og følelse af håbløshed. Intet skal der til for at jeg tuder, som feks i morges.. Rasmus er jo ikke den mest initiativrige her i hjemmet, og hans utilbøjlighed til at samarbejde får mig helt i knæ. Jeg orker det bare ikke. SLET ikke i dag. Jeg kan også tude af fortvivlelse over, hvorfor alle mine koder til div steder på nettet, pludseligt ikke virker. Det er den slags jeg bare ikke har forstand på, og jeg kan blive helt desperat af spekulation over hvad det handler om?? Sådan skal der så lidt til i dag, men jeg ved jo at det går over igen. Når jeg får energien tilbage. Og trods alt er det jo kun en reaktion på en superweekend jeg ikke ville have undværet ik..

 

Jeg har ikke glemt dig Rikke, og skal nok kontakte dig når jeg er ovenpå igen, men lige nu kan jeg ikke. Ejheller har jeg glemt at læse alle jer andres søde kommentarer til min weekend, men igen.. jeg må hvile nu, og bare læse med glæde, at I har fulgt mig på turen til fyn :-))

Rigtig god onsdag. Solen er stadigt på himlen og DET glædes jeg også over.

3 kommentarer:

  1. Stakkel og hvor jeg dog kender det. Kunne virkelig være skrevet af mig selv. Har dog haft stor glæde af Kranio Sakral - måske det også kunne hjælpe dig??

    Føler med dig og håber du snart er helt oppe igen.

    Kram Marlene

    SvarSlet
  2. Hej Henriette
    Vi skal nok nå det. Kom du ovenpå igen, så snakkes vi ved...
    Troede jeg havde skrevet nummeret forkert af, da jeg hurtigt slettede kommentaren, som lovet...
    Har haft en Okay ugen med kreapigerne, skole-hjem samtale og havearbejde..
    God Onsdag / RikkeBo

    SvarSlet
  3. Feeedt strik med blomster..hvorfor kan jeg ikke strikke så flot og hvorfor har jeg ikke lige en ligge pige-pus til at give den på ; ) Jeg krydser fingre for du hurtigt kommer ovenpå igen. knus

    SvarSlet