Uha, min er kun præ-pub, og alligevel hårrejsende. Heldigvis kan jeg så tydeligt mærke hendes forvirring og sårbarhed under overfladen, så det er egentlig - for det meste - nemt at være overbærende. Og vidste du, at tibetanerne er stolte, når de unge gør oprør i teenage årene? De ser det som tegn på selvstændighed og frigørelse. Den køber vi, hjemme hos os ;o)
Jeg synes faktisk det er vildt spændende det med tenagere og nu er jeg igang med den 3. De har en helt egen tankegang og når jeg sidder og taler med dem for jeg en anden vinkel på hvad de mener er vildt vigtigt lige her og nu. Og det går så også modsat og gør at jeg til tider bliver overrasket ved at komme hjem og se at vasketøjet er taget in og lagt sammen (ikke som jeg plejer men dog lagt sammen), eller helt andre ting. Men nu har jeg så osse kun haft drenge så måske det er anderledes end med piger.
Jeg elsker altså mine stunder med de teenagere. De giver såå meget.
Jeg tror meget på at det at lytte og gi' sig tid er vigtigt og så gi' de unge mænd plads til at være mænd selvom de er mine små pus. :)
Åh jo,det kræver en kvinde med hår på brystet indimellem. Frem til december har jeg 2 stk. en af hver køn, men lige teenage hjernedøde, så jeg forstår dig fuldt ud!! (håber sådan at når den ældste fylder 18, så slår hjernen til igen og alt bliver normalt igen ;0))
Lidt malurt i bægeret...forestil dig det modsatte..pludselig ikke MERE at være mor til en teenager...elsk ham...kram ham, lad ham føle han er helt ok----ff...der kan være SÅ meget, du fortryder....læs:"jeg"---og undskyld, jeg kunne ikke lade være efter at have siddet ved graven ½ time i formiddags og spurgt ud i luften ----hvorfor?? SGU!KH Lavendel
Du har ret Catarina :-) OG jeg har bestemt læst dem alle med begejstring. I har alle ret, men jeg er sikker på at din teenager er noget særligt, for min er søreme ikke lige sådan at få i tale om andet end brok for tiden, MEN jeg ved dog det går over igen :)
Levandel: du har ret og jeg elsker jo min børn selvom de er stride til tider;) Jeg tænker sådan på dig og hvad du har måttet igennem. Et mareridt er hvad det er.
Kære Mona.. JEPS ;) hehe
TAK til jer alle, det har faktisk hjulpet mig at I har været der med lidt støtte. :-))
Overhovedet ikke..Stakkels dig, men det går over...;-D
SvarSletJeg kan godt huske, hvordan det var. Du må trøste dig med, at det går over en dag
SvarSletUha, min er kun præ-pub, og alligevel hårrejsende. Heldigvis kan jeg så tydeligt mærke hendes forvirring og sårbarhed under overfladen, så det er egentlig - for det meste - nemt at være overbærende. Og vidste du, at tibetanerne er stolte, når de unge gør oprør i teenage årene? De ser det som tegn på selvstændighed og frigørelse. Den køber vi, hjemme hos os ;o)
SvarSletVi kan være trætte sammen! Jeg er satme også lidt træt i ansigtshuden af min!
SvarSletHeldigvis er de søde og skøre det meste af tiden.
Uha.. den eneste trøst er at det går over med tiden.. :-)
SvarSletJeg synes faktisk det er vildt spændende det med tenagere og nu er jeg igang med den 3. De har en helt egen tankegang og når jeg sidder og taler med dem for jeg en anden vinkel på hvad de mener er vildt vigtigt lige her og nu. Og det går så også modsat og gør at jeg til tider bliver overrasket ved at komme hjem og se at vasketøjet er taget in og lagt sammen (ikke som jeg plejer men dog lagt sammen), eller helt andre ting. Men nu har jeg så osse kun haft drenge så måske det er anderledes end med piger.
SvarSletJeg elsker altså mine stunder med de teenagere. De giver såå meget.
Jeg tror meget på at det at lytte og gi' sig tid er vigtigt og så gi' de unge mænd plads til at være mænd selvom de er mine små pus. :)
Åh jo,det kræver en kvinde med hår på brystet indimellem.
SvarSletFrem til december har jeg 2 stk. en af hver køn, men lige teenage hjernedøde, så jeg forstår dig fuldt ud!! (håber sådan at når den ældste fylder 18, så slår hjernen til igen og alt bliver normalt igen ;0))
Lidt malurt i bægeret...forestil dig det modsatte..pludselig ikke MERE at være mor til en teenager...elsk ham...kram ham, lad ham føle han er helt ok----ff...der kan være SÅ meget, du fortryder....læs:"jeg"---og undskyld, jeg kunne ikke lade være efter at have siddet ved graven ½ time i formiddags og spurgt ud i luften ----hvorfor?? SGU!KH Lavendel
SvarSletEnhver mor med teenagere forstår pludselig hvorfor der er nogen dyr, der æder sine unger....
SvarSlet(har selv to på 18 og 13, og i bonus to på 18 og 15)... elsker dem dog..
Dejlig mange kommentarer til dette indlæg.
SvarSletDu har ret Catarina :-) OG jeg har bestemt læst dem alle med begejstring. I har alle ret, men jeg er sikker på at din teenager er noget særligt, for min er søreme ikke lige sådan at få i tale om andet end brok for tiden, MEN jeg ved dog det går over igen :)
SvarSletLevandel: du har ret og jeg elsker jo min børn selvom de er stride til tider;) Jeg tænker sådan på dig og hvad du har måttet igennem. Et mareridt er hvad det er.
Kære Mona.. JEPS ;) hehe
TAK til jer alle, det har faktisk hjulpet mig at I har været der med lidt støtte. :-))
Kh og dejlig søndag
Henriette