07 juni 2011

Weekend med nye oplevelser

 

 

Weekenden bød på flere nye oplevelser til mig. Jeg tog til fjorden efter timerne i forretningen, og det tog ikke mange minutter før jeg havde skiftet kjolen ud med shorts og top. Køreturen var godt nok svedig..

Indtil jeg igen tog hjem søndag aften bestilte jeg stort set ikke andet end at drive den af. Strikke i timevis på de forskellige terasser i haven, slendre ved vandet, sove og mere slendrian. Der er så dejligt deroppe og stedet er en oase af fred. Første nye oplevelse var at ligge i en hængekøje. Jeg faldt i søvn på stedet og tænker, at jeg bare MÅ eje sådan en på min nye altan. Og så skal der stå en der kan sørge for at den aldrig holder op med at gynge..  hihi

Husets herremand har desuden fået anskaffet sig et kamera, så her ligger jeg nok så uskyldigt og sover, uden at ane at jeg er offer for en paparazzi in spe..   Det er nu ok, for jeg er vældigt glad for det billede. Det viser at jeg også kan være afslappet og nyde livet :)

 

 

Jeg har gynget

 

.. og strikket

 

.. hilst på min lille søde ven

 

…og kigget på dyr i mange udgaver :

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Generelt er jeg meget glad for vand. Elsker at svømme ( er ikke særligt ferm til det ), at vandre med fødderne i vandkanten og kan næsten ikke drives væk når først jeg har ramt en strand, MEN er der noget jeg hader så er det både. Af uransagelige grunde er jeg den der kvinde, der tilter rundt på dækket, selv når færgen stadigt ligger til kaj!  Det er vildt ubehageligt faktisk. I blikstille vand, vindstille vejr og uden at have indtaget en dråbe spiritus, bliver jeg så snart jeg er ombord både svimmel og mister fornemmelsen for balance. Det sætter gang i en indre form for panik så jeg begynder at hyperventilere, småtude og gå helt i selvsving. Fuldstændigt vanvittigt, men sådan er det bare.

Derfor var det også første gang, jeg nogensinde har prøvet at sejle med en lille båd. Hvad sådan en hedder ved jeg ikke, men en balje med motor på, er vel et meget godt bud på den tingest jeg var på fjorden med søndag.

Som båden antyder skal man prøve sig selv af..  I med mig, start motor og ud på vandet.

 

Kaptajnen forsøgte at forklare at hastigheden var lig nul!  Ihh ja tænkte jeg og holdt lidt bedre fast på kanten, men øhh jeg mener nu nok at vi havde rimeligt godt med fart på.. Ihvertfald nok til at vandet sprøjtede, og båden hoppede over hver en lille bølge fra de andre både på fjorden.

 

Vandet var faktisk spejlblankt og kun i bevægelse pga båden.

 

Og hvordan var det så? At sidde der midt i det blå i en båd, med vinden i håret og høj sol?

 

 

DET VAR FANTASTISK :-))

 

 

Jeg vil ha en båd. Jeg vil være sejler. Jeg vil tilbringe resten af mine somre i en balje med motor på. Nyde duften af havvand og fornemmelsen af luft under vingerne. Det er næsten som når man kører på motorcykel, og DET elsker jeg jo også. Fart over feltet.. ;)

 

Næste skridt var en tur i en mega badering på slæb efter skipper. DET var jeg godtnok ikke meget for at prøve, men da jeg ikke vil lade mig begrænse og jo elsker vand trods alt, så endte jeg sådan her:

Mine arme og ben var liiige det korteste, men juhuu hvor var det skønt. Jeg vil helt klart ha mer’ og håber at sommeren bliver laaaang i år.

 

 

 

Der var ild og jordbær til sent ud på aftenen.

 

 

 

 

Og leg med knapper i skyggen under parasollen.

 

Foruden at jeg fik strikket så meget på min lilla sweater at jeg løb tør for garn.

 

Jeg føler mig både heldig og taknemmelig fordi jeg bliver inviteret derop. Det gavner min sjæl.

16 kommentarer:

  1. Sikke en weekend og sikke nogle dejlige billeder. Hvor er du smuk, når du sover :o)
    God dag.

    SvarSlet
  2. Sikke en dejlig weekend du har haft, masser af oplevelser...Jeg vil også prøve sådan en kæmpebadering..Det er et godt billede af dig i hængekøjen..;-D

    SvarSlet
  3. Dejlige billeder, det ser fantastisk ud. Og den der lilla sag glæder jeg mig til at se færdig.
    Vandmænd er dyr, ja. I den store grovsortering: sten, planter, dyr, i sidstnævnte gruppe hører mennesker så også til ;o)
    Men der inddeles også i hvirveldyr og ikke-hvirveldyr og de inddeles så i... og alle de der ting man lærte udenad og siden glemte efter eksamen ;o)

    SvarSlet
  4. Hej Vibeke
    Vand er dejligt, meget vand er endnu dejligere... Familien min var også ude og dyppe tæerne og drengene fangede over 50 vandmænd...
    Rigtig gode billeder og sove portrættet er bare super..
    Hvad skal de sjove knapper bruges til?
    God tirsdag / RikkeBo

    SvarSlet
  5. Hvor superskønt at læse om din dejlige tur nordpå :)

    SvarSlet
  6. Så er jeg ikke ene om at syntes, at der er en himmel til forskel på at være ombord på en lille båd (vildt fedt, uanset vindstyrken) og en stor båd (hårdt arbejde i hårdt vejr).

    SvarSlet
  7. Det er et rigtig godt billede af dig i hængekøjen :)

    SvarSlet
  8. Sikken en weekend du har haft Henriette :-)

    SvarSlet
  9. Tak kære Sonnie :)

    God torsdag og kh
    Henriette

    SvarSlet
  10. Kære Reje.

    Nogle gange skal man udfordre sig selv på grænserne ik.. og baderingen er helt klart en fed oplevelse :)) Bare hop ud i det.

    Kh Henriette

    SvarSlet
  11. Heeej Linda :) Tak fordi du kiggede forbi. Og nå ja.. det der med skolelærdommen er vist smuttet når det handler om bløddyr.

    Den lilla sag skal jeg nok vise frem når den er færdig. Tror den bliver smart.

    Rigtig god dag og kh
    Henriette ;)

    SvarSlet
  12. Hej Rikke.

    Knapperne er blevet til de herligste fingerringe. Jeg har faktisk helt glemt at tage billeder af det færdige resultat, men jeg har selv beholdt tre af dem, så jeg må hellere lige tage et foto af dem:))

    Rigtig god dag og kh
    Henriette :-))))

    SvarSlet
  13. Tak Ester :) Jeg havde det virkelig skønt og det er dejligt at kunne fortælle om noget positivt.

    Kh Henriette

    SvarSlet
  14. UHA nej.. Tante. Jeg vidste ikke engang at der var den forskel før i søndags. Faktisk er det vildt underligt at der ER sådan en forskel.

    Rigtig god dag og kh
    Henriette .-))

    SvarSlet
  15. Hej Laura :-))

    Ja ikke. Det har været lige hvad jeg trængte til. Tak fordi du kiggede forbi.

    Kh Henriette

    SvarSlet