Jeg vågnede i morges med migræne af en sådan grad, at jeg en tid fik den tanke, at jeg må ha fået en hjernesvulst eller noget. Det KAN simpelthen ikke gøre så ondt bare af psykiske årsager. Selvfølgelig ved jeg jo godt at det har jeg ikke, det er bare min indre dramaqueen, der ikke kan finde på andre måder at håndtere og acceptere smerten.
Derfor har jeg ikke ladet høre fra mig i dag. Jeg har været nødt til at ringe efter hjælp, for jeg var ikke glad for at ligge her alene, helt bedøvet af både det ene og det andet, OG med et marsvin der skal holdes øje med.
Der er flere der undrer sig over at jeg ikke allerede nu har været til dyrlægen, og jeg det kan jeg faktisk godt forstå at I gør. Man kan tænke at med den bekymring jeg går rundt med, så virker det ulogisk. Det handler ganske enkelt om det jeg netop har kæmpet med i dag. Jeg har ikke flere kræfter tilbage, og har jo i henved 14 dage forsøgt at komme på fode både mentalt og fysisk igen. Hovedet går jævnligt amok og jeg er nødt til at rationalisere min energi. Derfor har jeg forsøgt andre veje med Cupcake. '
I dag har jeg sovet en del, og her til aften vågnede jeg ved otte tiden helt forvirret op. Troede det var morgen, men lyset udenfor passede ikke på den ide. På min mobil ku jeg se hvad klokken var, men det tog søreme lang tid, før jeg fattede hvad det handlede om. Pyhh hvor er det bare en ubehagelig følelse skal jeg lige hilse og sige..
Nu har jeg og dyrene fået lidt at spise. Jeg har drukket og forsøgt at veje Cupcake, men det gad han søreme ikke :-) Der var andre ting på køkkenbordet der var mere interessante, og tallet svingede så meget at jeg opgav. Vi tager istedet turen i morgen hvis jeg er klar igen.
ØV, en hel dag er borte og ved I hvad der irriterer mig mest??
Jeg har ikke været henne og stemme. DET har jeg syntes har været så vigtigt, og så ender det med at jeg måtte afstå. Nu sidder jeg og kigger på tv, og så må slaget vel bare gå sin gang tænker jeg hihi. Min stemme har nok ikke været så afgørende kan jeg fornemme :)
Håber du har det bedre nu - og i morgen er der atter en dag til at pick up the pieces :) - og så har vi tilmed fået en helt ny regering!
SvarSletAlle de bedste ønsker for den søde,lille Cupcake :)