12 september 2011

Cupcake #2

 

Jeg er sgu lidt trist nu. Har vejet Cupcake og han vejer ikke nok, i forhold til alder og det han faktisk spiser. Jeg sad med ham her til aften, nussede og pludrede imens han gumlede på agurk, og nu syntes jeg også at jeg kan mærke hans knogler på en måde jeg ikke har kunnet før. Hans dobbelthage er også væk! 

Uhh jeg ved ikke om jeg ser syner. Jeg håber det, men ruster mig alligevel til en besked, der kan gøre mig noget så ked af det.

 

Nu ligger han og sover under teltet ved buret, og Lakridsen har smidt sit legeme godt begravet under en pude OG en kurv. Hvordan det er lykkedes ham at få det arrangement i stand, er mig en gåde. Jeg holder øje med dem, som de holder øje med mig.

6 kommentarer:

  1. Ååhr, for pokker da... Jeg håber da virkelig virkelig VIRKELIG, at du ser syner og at han ikke fejler nogetsomhelst, og hvis han går er det en lille banal og let løselig sag!
    Jeg krydser alt hvad jeg kan krydse, og sender dig og Cupcake varme bønner. (bønner som i den slags man sender til himmels.... hmmmm... den formulering gjorde det ikke meget bedre... - men jeg tror du ved hvad jeg mener, ikk' ♥)
    Kram til dig, kære Henriette.

    SvarSlet
  2. Håber det bedste for lille Cupcake.

    SvarSlet
  3. Det er så træls, når ens dyr ikke trives. Jeg har ingen bud på, hvad det kan være, men en tur omkring dyrlægen kan jo også være en god idé, når Gitte har set til ham.
    I lørdags, da jeg smed en håndfuld græs ned til grisene i Udgaard opdagede jeg at Totte (som er på det nederste billede i mit seneste indlæg) havde et lukket øje med pus omkring.

    Jeg fiskede hende op, og øjet var helt mælkehvidt. Inden i øjet sad et strå, som Jon og jeg ved fælles hjælp forsigtigt fjernede. Vi ringede forgæves til dyrlægen og valgte at bade hendes øje i kogt afkølet vand.

    Søndag var hendes øje åbent, men stadig hvidt.

    Mandag morgen var jeg til dyrlæge med hende og han fortalte mig, at vi havde gjort det godt, at hun godt kan se og at det nok skal gå. Vi har fået noget øjensalve og så vil han om 14 dage se, hvor meget øjet har taget skade.

    Jeg er SÅ glad for at det ikke er værre. Du ved, blindt øje, aflivning eller noget.

    Nu er de damer flyttet indenfor pga at regnen og kulden, og så er det jo nemmere at se til hende.

    Rigtig god bedring og held og lykke med ham,
    knus fra mette

    SvarSlet
  4. Kære Zgrubler, tusind tak. Jeg håber også, men er allgevel præget af det. Syntes bare ikke han virker helt som sig selv.

    Kh Henriette

    SvarSlet
  5. Åhh Mette, hvor var det godt i ku gøre noget ved det. Jeg håber bestemt også at det har hjulpet om nogle uger på Totte. Uh jeg er ikke glad for det her, men håber bare at jeg er pylret...

    Tak for at du skrev og jeg kigger over til dig med det samme:)

    Knus
    Henriette

    SvarSlet