28 september 2011

Hæklerier

 

 

 

 

Det går fremad med de hæklede striber. Farverne er jo på ingen måde som på billedet her, men det ved I jo allerede. De er alle støvede, melerede og tweedede.  Jeg hækler med nål 3,5 og med dobbelt tråd i det garn der er meget tyndt, som feks Holst’s.

 

Nu hvor jeg har hæklet 10 striber, kan jeg allerede sige to ting om det. For det første kunne jeg sagtens have brugt en nål 4,5 da det er blevet meget tykt og meget meget fast i det, ( og dermed også meget hårdt at arbejde med ). Mange af garnerne er også lidt kradse i det, men det ved jeg jo går væk efter vask. For det andet kan jeg fornemme at dette tørklæde ville blive fuldstændigt fantastisk, hvis det blev lavet i blødere garn, som feks merino, alpacca eller cashmere.  Det sidste har jeg jo slet ikke råd til, fordi der skal bruges så mange forskellige farver. Merino har jeg masser af, men i for tyk en kvalitet. Alpacca har jeg også en del af, men ikke i så mange farver som der skal til. SÅ altså.. jeg fortsætter og ser hvordan det bliver efter vask. Bliver det dejligt er det fint, og er det stadigt for tykt og krads, ja så har jeg mig i stedet en rygvarmer til sofaen. Og så kunne det jo være oplagt at gå efter alpacca i mange farver, som samleprojekt. Der er jo ofte tilbud rundt omkring, så lidt efter lidt ville der så være nok i min kurv til at jeg kunne lave mig et helt tørklæde i ren alpacca. Blødt blødt og super varmt ville det blive.

 

Uanset hvad, så er det hyggeligt og let at sidde med, og lige noget jeg kan overskue, imellem nys og host og næsepudsning.

 

Det er da ik’ så ringe endda :-))

 

 

8 kommentarer:

  1. Da du kun har nået at lave 10 striber, ville jeg ikke betænke mig på, at pille op og skifte nål!
    Jeg ville så nok vælge en 5'er eller måske endda en 6'er, når det er til et tørklæde.
    Huller varmer nemlig!

    Så.
    Jeg synes forøvrigt det er fede farver, og det har du klaret rigtig fint, indtil videre ihvertfald ☻ ☻ ☻
    Det handler vist i bund og grund, nok bare mest om, at vælge indenfor samme farve'skala'/'familie'...

    SvarSlet
  2. Det er nu fint ud, det som du har hæklet. Men jeg vil også gå lidt højere op i nål størrelse, det gør og at det bliver blødere når det bliver vasket.

    God dag til dig.

    SvarSlet
  3. Uha det ser lækkert ud og skønne farver du har valgt!
    Tror nu nok jer er enig med de andre om at du skulle forsøge med en større nål - inden du er nået for langt eller hvad....

    SvarSlet
  4. Heldige dig der har knækket koden :-))
    Jeg har forsøgt, men ude i siderne kan jeg ikke få det til at arte sig som jeg vil ;-)

    Hvis jeg på et tidspunkt knækker koden vil jeg lave det med en enkelt tråd på nål nr 3,5

    SvarSlet
  5. Tak alle. Jeg begynder forfra med en større nål. Det må være løsningen :)

    Jane: Jamen jeg vil da mægtigt gerne komme med en forklaring, hvis du har lyst til det. Jeg er jo ikke prof udi hæklsprog, men jeg kan prøve..

    Og ja.. en enkelt tråd er måske også en anden mulighed. Uhh What to do??

    Knuus til jer alle :)))

    SvarSlet
  6. Takker sørme pænt ja til en forklaring ;-)) Men bliv nu ikke stresset over det, for det haster ikke...jeg har hele stuebordet fyldt med UFO´er som burde laves færdig inden jeg begynder på noget nyt :-)

    SvarSlet
  7. Jeg har allerede givet den til Moccapigen i går, så den ligger klar, jeg skal bare lægge den ind i et nyt indlæg :-) Jeg kan gøre det i morgen. Og uha jeg kender det jo godt, det der med at have alt for mange ufo'er, men det er herligt at være så inspireret synes du ikke? :-)

    Jeg vender tilbage med forklaring i morgen som sagt.

    SvarSlet
  8. Det lyder dejligt :-)
    Jo jeg elsker at blive inspireret....lige nu er jeg vist ved at være overinspireret ;-) der dukker hele tiden noget op som jeg gerne vi lave he-he.

    SvarSlet