Jeg hygger sgu :-)

 

 

 

Et par interimistiske gardiner er hængt op i mit soveværelse, så nu kan jeg gå uforstyrret rundt. Herlig og meget ternet løsning.

 

Og så har det været dejlig timer med Josefine i sofaen. Hun har set film, jeg har sovet ved siden af hende og senere fik jeg påbegyndt den rare men svedige opgave, at få bøgerne på deres rette hylde i min nye lille bogstue. Uhh der bliver så godt at sidde, når det hele er færdigt.

Ingen billeder endnu, jeg glemte det, og nu gider jeg ikke.

 

Der er dømt hygge med krimier på tv og senere i ørene. Dyrene har virket lidt mere i trivsel idag, selvom jeg stadigt har tænkt mig at få Cupcake set efter i sømmene. Jeg lader mig ikke overbevise før jeg VED med sikkerhed at han er ok. Og jeg bevarer min indre tanke om, at det måske alligevel kunne være stress, der fik ham til at skrante.  Åhhh gid altså..

Cupcake har været en rigtig hyggefis også i dag. Først i sofaen, godt gemt under det håndklæde han kender som sit eget, og senere i mors arme. Det er næsten ikke til at stå for, når han ligger der som en anden baby, med kroppen så lang og flad som muligt, og hovedet godt begravet i mit sweaterærme. Så sidder vi der og nusser sammen helt stille. Og hvis jeg vover at standse min bløde aen af hans kind, løfter han hovedet og kigger op på mig med et bebrejdende blik, der ikke lader mig i tvivl om, at jeg bare har at forsætte. Når så jeg igen nusser ham, så falder hans hoved tungt tilbage i de rette folder og han lukker sine øjne med et tilfredst suk. Jeg ved altså snart ikke… er det virkelig normalt at marsvin kan være så fyldt med personlighed og vilje??

 

 

Lakridsen er begyndt at vise udpræget utilfredshed, med al den opmærksomhed hans legekammerat har fået den senere tid, og det viser han på den mest kontante måde. Når jeg nærmer mig for at kæle, vender han simpelthen ryggen til og lunter fornærmet væk. Prøver jeg at fedte for ham med agurk, som han elsker overalt på jorden, så tænker han meget længe og meget nøje over, OM han nu lige gider spise den. Hvis han så gør, ja så sidder han og stirrer på mig med urørlige lemmer i en evighed, som for at markere, at JEG da ikke skal tro han er så nem. Aldrig har jeg set et marsvin være SÅ fornærmet, og besidde sådan en evne til at vise med kroppen, hvad han føler. Det er helt åndssvagt og meget meget charmerende hihi.

Skrid moster..

 

Rasmus har meldt sin ankomst i morgen og jeg glæder mig til at se ham. Han er ikke meget for at parkere sin knallert her i Brønshøj, så derfor vil han hellere sove hos farmor. Det gør mig da lidt trist, for det er jo her vi bor nu, men hvis han vil det sådan, og er mest tryg ved det ja så må jeg finde mig i det. Når bare jeg får set ham engang i mellem :))