Den tunge beslutning blev taget i løbet af i går. En uges til eller så, har han virket til at være helt sig selv igen. Har hoppet, danset, spist, leget og sovet som altid, og jeg har i mit stille sind håbet at alt var godt igen. Håbet at han såmænd “bare” reagerede på al den flytten rundt og sån, men sådan er det bare ikke må jeg indse nu.
Allerede da jeg serverede den elskede og længe ventede morgenmad, vidste jeg at den var gal. Helt gal. Han snuste til den, flyttede lidt rund på salaten, bed i den og så alligevel ikke. Nussede og pussede sig selv i frustration, og gik så direkte hen og lagde sig til at sove under et tæppe. Godt gemt..
Det var helt tydeligt at han var trist og sulten, men ikke rigtigt kunne det han gerne ville. Senere da jeg begyndte at fjerne alt, for at gøre rent og lege med dem, sad han bare afventende og kiggede på mig. DET har jeg aldrig været ude for før! Da der igen var hø, friske tæpper og masser af dejlig mad, krøb han igen i hi og lagde sig til at sove, og der tog jeg så konsekvensen og besluttede at, sådan skal min lille basse ikke have det. I eftermiddag bliver han aflivet.
Det siger sig selv, at jeg er rigtigt ked af det. Men jeg ved at jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at hjælpe ham, og jeg ved at det mest humane er at sørge for at han ikke lider eller lever i tristhed, så sådan bliver det. Jeg har siddet meget med ham siden da. Pakket ind i et tæppe, har han snuet og ladet sig nusse i min arm. Det er så sødt at se ham sådan, men også meget hjerteskærende. Det ved alle der holder af deres kæledyr sikkert alt om. Det interessante er, at Lakridsen opfører sig som om han kan mærke at der er noget galt. Han løber søgende rundt og leder eftet Cupcake, og jeg har måttet vise ham hvor han skulle snuse, for at få ham til at falde til ro. Han skubber lidt til sin ven, og gnasker videre som om han vil opfordre til at Cupcake skal gøre det samme. Det er meget rørene at opleve. Og sørgeligt.
I dag vil jeg tillade mig at være trist og sørge lidt, men livet går videre og når man har dyr, så slipper man ikke for at opleve at de dør. Desværre..
Det er en tung beslutning, men nogle gange er vi nødt til at træffe den, når vi omgiver os med dyr.
SvarSletJeg er sikker på, at Lakridsen kan mærke, at noget er helt forkert.
Jeg vil sende jer en venlig tanke i eftermiddag.
Tenker på deg :'( knus
SvarSletDet er bare så hårdt at tage den beslutning. Men det lyder til, at det er det eneste rigtige for ham.
SvarSletOg selvfølgelig har du lov til at være ked af det. Sådan nogle dyr kommer til at fylde meget i ens bevidsthed.
Masser af kram herfra
Jeg sender lige en masse varme tanker til dig.
SvarSletHenriette, du søde, ansvarlige menneske ♥
SvarSletJeg er meget ked af at høre, at det alligevel ikke holdt med Cupcake.
Og jeg er også enig i, at når man vælger at anskaffe sig et dyr, så følger der en del ansvar med, og en del af dette ligger for i,at vores elskede dyr ikke skal holdes i live for enhver pris. Eller rettere : lide for vores skyld.
Jeg tog selv den tunge beslutning for 2 år siden, og aflivede min højtelskede kat. Jeg havde haft ham i 9 år - og elskede ham. Sindssygt højt.
Og jeg savner ham stadig.
Sindssygt meget.
Så jeg ved virkelig, hvordan du må ha' det, lige nu.
Jeg sender dig (og Cupcake) en masse varme og kærlige tanker ♥ ♥ ♥
Kram!
Zanne
Mange tanker
SvarSletÅh nej Henriette, det gør mig virkelig ond at læse, jeg troede som dig at Cupcake havde fået det bedre igen.
SvarSletJeg sender dig de varmeste tanker og ved at det er det rigtige du gør.
Er selv vild med dyr, så jeg ved hvordan man har det. )-: Varme tanker og kram fra mig.
SvarSletJeg sender et varmt knus til dig :*
SvarSletMvh Ása / sunadottir.blogspot.com
Tak allesammen. Dagen gik helt anderledes og jeg har skrevet mere i et nyt indlæg :)
SvarSletmange knus
Henriette