Marsvinehviskeren har talt, og jeg er en pylremor!

 

 

Jeg føler mig SÅ dum og også lidt underligt til mode lige nu. Cupcake er her endnu, og det er jeg selvfølgelig vanvittigt glad for, men jeg kan stadigt ikke ryste fornemmelsen af mig. At han ikke har det godt. Han er blevet kigget efter på kryds og tværs, og jo.. han har lidt vrøvl med maven, men NEJ han er slet ikke dødsdømt. Slet slet ikke. Faktisk har han så fin en pels, så perfekt et udtryk og så klare øjne, foruden at han slet ikke er så tynd som jeg går rundt og syntes, at jeg blev anbefalet at beholde ham. Han er simpelthen og med andre ord for rask..

 

Jeg tror selvfølgelig på, hvad en ekspert fortæller mig. Lytter og glæder mig over at det er sådan det er, men jeg er faneme ikke overbevist i min sjæl. Det skærer mig i hjertet at se ham trist. Da jeg ytrede mig om det, blev jeg mindet om at Lakridsen jo også engang var syg. Og at jeg dengang også var helt ude af den, men han kom jo fint over det igen. Jeg husker det faktisk, og jeg kan godt forstå at også dyr kan have dårlige dage, og når nu marsvin elsker at spise, er det naturligt at de bliver triste hvis noget forhindrer dem i det.

 

Jeg ved sgu ikke…. måske det er fordi jeg selv er helt færdig efter en uge med feber og hoste og ondt alle vegne. Min manglende energi gør måske at jeg overreagerer og er mere pylret. OGSÅ med dyrene.. Jeg føler mig ihvertfald lidt meget dum, fordi jeg har skrevet at NU var det slut, og har fået en masse søde kommentarer, og så er det bare ikke sådan alligevel. Men jeg troede det sgu. Det gjorde jeg..

 

Jeg er GLAD fordi han stadigt er her, men monster træt så i aften bliver der ikke fejret fredag så meget. Jeg vil bare sidde stille og sunde mig lidt.

 

Man bruger vanvittigt meget energi på at forberede sig på sorg, har jeg fundet ud af. Sikke noget..