27 september 2011

Tv tirsdag

 

 

Jeg har bevæbnet mig med alskens sager for, at komme angrebet på min næse og  min krop til livs.  Søndag fik jeg bikset en stærk suppe sammen og den har jeg så indtaget, i håbet om at mængder af hvidløg, chili og ingefær kan gøre en forskel.

 

Sidste vinters vitaminforsyning fra hospitalet, er fundet frem igen og nu skal kroppen knagme have en på sinkadusen. Pokker tage mig om jeg vil gå en vinter i møde, med nedsat immunforsvar allerede.

 

Jeg var nødt til lige at smutte ud for at handle ind i går formiddags. Dyrene manglede salat og det endte med at jeg kom hjem med gode sunde sager til mig selv også. Masser af skønne vitaminer og forhåbentlig styrke til kroppen ligger i mit køleskab nu.

 

Og ja forresten.. det ER altså dyrere at købe ind på denne måde, når man ser det fra den vinkel, at jeg IKKE havde kopper, sushikit, og lyng på indkøbssedlen. Ca 200 kroner ekstra røg på den måde ud af min pung, og DE ville være blevet der hvis jeg havde brugt nettet, men sådan er der så meget og da dyrene ikke kan vente 24 timer, så var det bare sådan det gik i går.

 

Lyngen er nu også så smuk, og den pynter herligt på min altan.

 

Kopperne var lige hvad jeg har gået og ventet på, for jeg kan bare ikke holde ud at bruge blomstrede sommerkopper når vi har efterår og vinter. Så skal farverne sgu passe til både humør og sæson. Allerhelst ku jeg ønske mig at Greengate fik fremstillet nogle i lækre efterårsfarver, men indtil det sker så er disse her helt fine og også noget billigere at anskaffe ;)

 

 

 

Tirsdag bliver en dag med tv og varme. I går havde jeg det så skidt at jeg ikke engang ku strikke eller hækle, og SÅ er det altså slemt. Jeg fik skrevet, bla om mine kvaler med farver og mere blev det ikke til, men måske senere i dag jeg kan nørkle lidt..  Jeg håber det.

 

 

 

 

Host og nys, vi ses igen og nyd solen derude ;)

3 kommentarer:

  1. Med alle de sunde (og smukke) sager, kan du kun blive frisk igen ;-)

    SvarSlet
  2. Rigtig god bedring til dig ☼
    Med hensyn til kopper - så har jeg selv en idé jeg skal ha' udført ved lejlighed.
    (jeg er kopoman!)
    Jeg tager i Ikea og køber kedelige, suuuuuperbillige kopper/krus og så vil jeg selv prøve at male dem, som jeg har lyst til.
    Og tænker også at små 'saying's' lidt al' a Louis Hay f.eks, kunne være godt.
    Eller bare ganske enkelt : Du er værdifuld.
    Du er lækker.
    Du er et godt menneske.
    Eller noget i den retning, ikk' :D
    (er stadig i gang med 1. kop kaffe - så bær over med mig)

    Tirsdagskram til Henriette fra Zanne

    SvarSlet
  3. Rigtig god bedring, jeg har det lige som dig. Har ligget i sengen siden fredag, og nu gør ryggen bare så ondt at jeg er nød til at komme lidt op i dag.

    Godt med nogle skønne vitaminer.

    SvarSlet