14 september 2011

VanDløse..

 

Ja man ku tro jeg var tilbage igen, men nej.. jeg har bare lige opdaget, at der er lukket for vandet i dag. Og at jeg har glemt at gemme lidt til dagen i dag, så nu har jeg ikke noget vand, og dermed har jeg ikke fået..

 

MIN MORGENKAFFE…

 

Det er søreme ikke godt nok. Heldigvis kommer det jo igen i eftermiddag, men lige nu er jeg kaffetørstig. Noget så grundigt kaffetørstig.

 

Cupcake er den samme som i går. Han og jeg har delt en tallerken morgenmüsli med mælk, og noj hvor han elsker at slikke skeen ren for mælk. Lakridsen er knapt så interesseret, men har da lige været henne for at snuse til stadsen. Er vægten faldet igen i aften, vil jeg som Reke foreslår slå et smut forbi dyrlægen i morgen, det KUNNE jo være at problemet var et andet end tænder, og at det kunne løses. Jeg sidder ofte med ham, pakket ind i et tæppe, og han elsker det. Ligger og snuer som en anden baby i mine arme, imens han kigger op fra tid til anden, på mig med sine store brune øjne. Han ser så sød ud som ham ligger der. Og jeg kan bare mærke at det er sådan det skal være indtil jeg må gå den tunge gang og få ham aflivet. Hvis det bliver enden på det. Jeg ville bare ønske at der var nogen til at tage billeder af ham, når jeg sidder med ham, for han er sgu så sød at se på.

 

Jeg selv er endnu dødtræt. Hovedet værker, og jeg orker ikke så meget, men lader mig ikke gå på af det. Sådan er det bare lige nu. Jeg savner butikken, men ved at der er rigtigt efterårstravlt nu, og jeg har lovet IKKE at møde igen før jeg er klar. 

 

Jeg glæder mig usigeligt over at jeg nåede at få Cupcake tilbage igen. TÆNK hvis han var død uden, at jeg havde været der til at nusse om ham inden..  Pyhh sikke en tanke. Nu har jeg da oplevet at se ham glad og fro i mit hjem. Det er jeg meget taknemmelig over.

 

Inde i min hjerne er jeg meget usammenhængende lige nu. Jeg føler det som om jeg springer i det og bare pludrer løs, uden logik eller fornuft, så hvis jeg har skrevet noget værre rod, så beklager jeg. Det er bare tågen der gør udsigten til ordene besværlig..

 

Ved gud.. jeg savner min kaffe ;))

 

 

3 kommentarer:

  1. INGEN kaffe.. Det er snart det værste, drøn på gade og køb et par liter vand..

    SvarSlet
  2. Det er det .. der er lidt.. eller ret så meget øv ved at få dyr.. Man kommer jo til at elske det "skidt".. Og de holder jo ikke evigt..

    Synes du har rigtig mange , meget søde billeder af den...

    Hyggehygge
    Marianne

    ps håber du har fundet noget vand og fået din kaffe

    SvarSlet
  3. Jamen hvorfor er du ikke forlængst taget til dyrlægen med det lille piv da? Jeg ved godt, det er dyrt, men det er jo vilkårene. Og al respekt for hende der Gitte, hun er sikkert vældig sød og har mange marsvin, men det gør hende jo ikke kompetent til at agere dyrlæge. Og hvis hun vurderer, at dit lille dyr er dødeligt syg - kan hun også aflive det humant - eller skal du så alligevel til dyrlægen? Nej undskyld - men se at komme derhen - det kan kun gå for langsomt!!!

    SvarSlet