Jeg skød månen forleden, da den pludseligt stod klar i mellem alle skyerne, der drev forbi. I dag har jeg ikke haft lyst til at kigge efter den, for jeg har min opmærksomhed andet steds…
Nu skal det ikke være sådan, at hele min tilværelse går i stå fordi jeg har et kæledyr der skranter, men det fylder mit hjerte helt sikkert. Derfor har jeg fordrevet tiden med at prøve, at tænke på alt muligt andet. Flyttet lidt bøger. Rykket en stol lidt frem og tilbage. Pinnet skønne ideer. Spist marcipan. ( UPS! det var ellers købt billigt, og med henblik på decembers smalle budget. NÅ.. hul i det ) Jeg har grinet af dagens afsnit af venner og grædt lidt over kældedyret ind i mellem. Har haft besøg af Josefine, og sovet for at få hovedpinen til at fordampe. Mange små gerninger i løbet af dagen..
Og hvis I undrer jer, så nej.. jeg har ikke fået strikket en maske, men det bliver det næste jeg tager fat i nu. Og så håber jeg at jeg kan falde i søvn uden at være for ked af det. For Gitte og jeg har talt igen, og vi er begge enige om, at taber han sig også i morgen, ja så…
Hvis han har tabt sig i morgen, ville jeg få en dyrlæge til at se på ham. Det kan være tandproblemer - men det kan i teorien også være noget andet, som kan afhjælpes.
SvarSletUnder alle omstændigheder vil en dyrlæge hurtigt kunne afgøre, om det er tænderne, den er gal med.
Mange helbredende tanker herfra til lille Cupcake.