23 oktober 2011

Balancen, der er lige det med balancen

 

 

 

 

Den er jeg sgu ikke god til at finde. Muligvis fordi jeg jo i min psyke netop har det typiske træk for bordelinere. Jeg har siden jeg var ganske ung fedtet rundt med enten/eller, overbevisende JA/kategorisk NEJ, sort/hvid, op/ned og flere af de store modsætninger. Gråzonerne, der er udefinérlige og mere flydende, nogle gange tilgivende eller eftergivende, andre gange blankt afvisende eller totalt benægtende, dem har jeg monster svært ved at håndtere/ implementere i min psyke.

 

På et mere jordnært niveau har denne weekend været præcis sådan. Efter en møguge, hvor jeg ikke har været uden for en dør siden tirsdag, ikke har haft energi/kræfter eller været smertefri hverken her eller der i kroppen, ja så var lørdagen helt vildt fantastisk. Jeg vågnede tidligt, sad med lyslampen og hyggede en tid. Følte både livet og inspirationen, og inden jeg fik set mig om var dagen gået med en glæde og ro indeni jeg ikke har mærket længe. Faktisk og her kommer humlen… var dagen så god, at jeg glemte at holde pause. Jeg overså at hvile, at stoppe op og huske at jeg endnu ikke er klar efter de mange uger med dårligt helbred. I stedet knoklede jeg på uden ophold, glemte at spise og fik ikke nok at drikke. Jeg glemte at mærke efter og huske at passe på mig selv.  Da jeg endeligt indså at jeg måtte slukke og lukke, var grænsen overskredet og jeg ku ikke falde ned igen. Lå der og vendte mig uroligt i sengen. Syntes ikke det var muligt at finde mig til rette, så jeg tændte igen for lyset, og satte mig til at strikke og lytte på bog.

 

Resultatet blev en nat med kun få timers afbrudt søvn.

 

Og kan nogen genkende det ovennævnte dilemma??  Det der med enten / eller??  Enten foretager jeg mig  I N T E T  eller så laver jeg alt alt for meget på for kort tid. Jeg HAR bare endnu ikke lært at passe på mig selv. Hvor er det øv at være  midt i livet, og så alligevel være så dårlig til at hitte rede i, hvad der er godt for mig selv. I dag er jeg selvfølgelig fuldstændigt smadret, har haft hovedpine i flere timer, er sgu også sur på mig selv over, at dagen så ikke bliver som håbet ( som i går feks..). Nu sidder jeg og kigger lidt på tv, skriver her og så må jeg se om jeg får overskud til at handle lidt ind. Jeg har nemlig nærmest ikke noget ordentligt at indtage, og hvis man skal være ved godt helbred er min kost IKKE den rette.

 

Iøvrigt.. omkring det der med tv.

I går så jeg jo programmet med de danske sangskrivere, og jeg blev søreme så rørstrømsk over det. I dag er det et program jeg aldrig før har fulgt, men som i år har grebet mig helt åndssvagt. Aldrig havde jeg troet at jeg gad sidde og kigge på det, men nu. Ja nu..

 

 

VIL JEG GÅ TIL DANS :-)

 

Jeg vil lære den smukke og lækre samba. Jeg vil mestre den sensuelle og brændende tango. Jeg vil danse cha cha cha og jive, hoppe rundt med rytmer i kroppen. Jeg vil i det hele taget bare danse. Måske igennem livet. På en smukkere måde end jeg hidtil har mestret..

 

Problemet er det der med manden, der skal føre mig hihi. I livet og i dansen.  Hvor pokker finder man lige en mand der gider begge dele henne???  ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar