Jo altså, jeg har været i forretningen i dag. Ikke for at arbejde, men fordi jeg ikke kunne finde hvile i min hjernes krinkelkroge. Fysis syntes jeg ikke der er den store bedring at spore, men psykisk er jeg nu lettet for en stor byrde. Ik for ingenting, at min chef er så afholdt kan jeg godt fortælle jer..
Jeg har en meget stor fordel, som jeg ved at mange andre med psykiske lidelser IKKE har. For det første er jeg god til at sætte ord på min tilstand og dens væsen. For det andet har jeg efter mange år i systemet, efterhånden lært ret så godt at forholde mig til lidelsen. På den måde, at jeg ved hvornår den spiller op og laver ballade. Jeg ved AT det sker, men kan ikke forhindre det I AT ske. OG jeg ved HVAD der skal til for at standse spiralen nedad. Jeg er også blevet bedre til at handle på det.
Så altså… jeg tog i forretningen her til formiddag. Var simpelthen nødt til det. For hovedet var helt på vildspor, og jeg har haft svært ved at koncentrere mig om noget som helst andet. Gik lige til sagen, fordi der er travlt nu, og jeg ville nå at få talt ordentligt med hende, uden afbrydelser af kunder. Ingen tid at spilde, også fordi jeg stadigt hoster og hiver efter vejret, og gerne ville undgå at smitte.
Hendes reaktion har vi her, og den var ikke engang på opfordring!
Tænk sig.. Jeg har fået et skilt med hjem, som skal op og hænge, så jeg ikke tvivler igen. Og faktisk er det lige præcis den rette måde at behandle mig på, når jeg opfører mig tosset :-)
Med mig hjem, fik jeg lidt garn. Og det er altså kun fordi vi nu har måttet sætte prisen ned med 20%, også på helt nye garner. Der er opstået en umulig situation imellem forhandlerled, importør og sælger, så vi kan ikke længere have Lana Grossa på lager. Det er en meget ærgelig sag, da vi netop har modtaget garn til lager og opskrifter derfra. Vi har også fået strikket flere modeller op i garn fra dette firma, men kan nu ikke engang tilbyde at tage mere hjem til kunder, skulle vi løbe tør for garnet til disse modeller. Der arbejdes nu hårdt i kulisserne, for at finde andre grossister med garn i samme kvaliteter, eller noget der svarer dertil.
Så blandt andet dette lækre garn,som jeg strikkede sjal af, OG som jeg har fået lavet en reel opskrift til, der ligger til salg i butikken, kan nu erhverves til en meget billig penge, så længe laver haves. Jeg vil nu gå igang med at strikke sjalet op i en anden kvalitet også. Det går jo ikke at min første opskrift ikke længere kan demonstreres vel… ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar