De to her er pot og pande. Lakridsen er med eet blevet storebror, og han tager sin rolle meget alvorligt kan jeg godt fotælle jer. Der opdrages, nusses og forklares om stort og småt, og Phister er konstant lige i hælene på ham. Den lille fyr følger sit forbillede overalt i tykt og tyndt. Eller… dvs så langt som han kan komme. For når Lakridsen hopper fra kassen og op på sin plads i tæppeteltet, ja så kan Phister ikke følge med. Han kan nemlig ikke hoppe så højt, eller også har han endnu ikke opdaget at han kan :) Så står han der og hyler højt. Forstår ikke hvor bror blev af? Helt ulykkelig bliver han, lige indtil mor her kommer og løfter han op over kanten. SÅ er der glæde over hele linien igen, og der snakkes og skubbes til den store guldmedalje. Hver gang er gensynsglæden enorm, og man skulle tro jorden var gået under en lille smule.
Intet er bedre end at putte helt tæt op af Lakridsen, der omvendt også nogle gange ligner alle andre nybagte forældre.. Liiiidt træt af al den aktivitet der lægges for dagen, og “kan vi ikke bare sooovvve lidt hva?”. Han har bestemt fået sin sag for i den lille aktive fyr, men der er INGEN tvivl om, atdet var den rigtige beslutning at hente Phister hjem til os. Fra Cupcake forsvandt gik det ganske hurtigt ned ad bakke med Lakridsens humør. Han lå bare og lå. Spiste, og så ud som om han nød at ingen snuppede maden fra ham, men bagefter luntede han på plads i hulen igen, og bare lå og kiggede på mig.
Marsvin er selskabelige dyr, og er de først vænnet til at være to, så skal de blive ved med at være det. Ellers kan de simpelthen dø af sorg.
Nu skal jeg på arbejde og jeg kan tage afsted i tryg forvisning om, at de to nok skal klare sig fint sammen imens. Cupcake mangler hver dag, men jeg er lykkelig for min lille nye Phister, der har fået Lakridsens humør op i gear igen. Sådan skal DET bare være :-))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar