Jeg skulle lige overvinde mig selv, men med Josefine ved min side og udsigten til at høre hvordan den første uge er gået var jeg fast besluttet på at jeg VILLE afsted. Det var et arrangement med elever og familie og der var vel rundt regnet 200 mennesker.
Skolen havde gjort en masse ud af det, men da Rasmus først begyndte sidste uge, var vi ikke lige orienteret så godt om hvad der skulle foregå. Derfor vidste jeg ikke at man selv skulle medbringe matrialer, og det var lidt ærgeligt, men vi fandt alligevel en plads og lidt papir at klippe i.
Jeg kom afsted og holdt en halvanden times tid. Fik set mine unger, og øv’et lidt over at vi ikke var på det hold der skulle lave konfekt hihi :) De fik deres adventsgaver. Jeg skød lidt billeder, og nåede også at komme hjem inden blæsten for alvor slår til. Det kan mærkes at den suser, og bilen rokkede som en lille båd, hver gang vi holdt for rødt.
Nu sidder jeg her i min varme stue og skal bare summe af indvendigt resten af dagen. Josefine og jeg har lovet hinanden at vi spiser sammen hver mandag og onsdag i december, hun har mange lektier at lave, så dem kan hun sidde med her imens jeg er i køkkenet. På den måde håber jeg at presse mig selv lidt til at få noget ordentligt at spise, men også at mærke julen og familiefølelsen igen. Jeg vil lave noget at det jeg forbinder med jul, og så håber jeg bare at jeg kan og at hun vil spise det… Der er MEGET der er no go i Josefines verden nemlig.
Desværre så vi flere væltede juletræer på vores vej gennem Vanløse og Frederiksberg. Det er så trist at se, men jeg håber at blæsten hurtigt suser videre, så alle guirlanderne får lov at hænge over gaderne uden yderligere skader. Her har stilladsarbejdere været på overarbejde hele weekenden for at sikre, men jeg syntes gånok ikke det er til at se, hvor de har sat hvad fast. .. Overdækninger blafrer løst mange steder, og det rasler i hele skelettet ved siden at mit hus. Pyhh det er lidt uhyggeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar