18 december 2011

Og nu til noget helt andet. ( Melbrosia)






For nogle dage siden begyndte jeg på Melbrosia. Af mange gunde.. Mest fordi jeg er begyndt at kunne se et grumt mønster. Et mønster, der får mig til at ændre karakter og humør helt op til to uger før menses. I gennem årene har jeg ikke rigtigt kunne skelne skidt fra kanel, men jeg føler virkelig at jeg har det godt og at jeg er velmedicineret. Op til sidste periode var den helt gal, og det var bla der jeg skrev et indlæg, om at jeg var helt i kulkælderen. Samme dag jeg begyndte at bløde, forsvandt alle symptomerne som dug for solen, og jeg var glad igen. Væk var oppustet mave, hedeture, dårligt humør og træææætheden. Altså den træthed der var ekstra voldsom, når man tænker på at jeg jo generelt er træt altid.

NÅ, men så fik jeg altså Melbrosia anbefalet af en meget tilfreds bruger.

I mandags styrtede jeg på apoteket, og straks var jeg igang med den kur der stod på pakken. Den skal følges en lille månedstid, og derefter er det bare en enkelt tablet dagligt. Heldigvis. For de er hundedyre. Jeg så i ånden hvordan jeg i al fremtid skulle slippe for gener, og være mig selv. Og jeg glædede mig. Også af hensyn til kæresten…

Nu er det så jeg gerne vil vide om andre har prøvet dem/ bruger dem og har erfaringer de vil dele herinde. Jeg mener… der er jo masser af bloggere i min aldersgruppe og deropad, så der MÅ være andre end mig, der slås med gener i forbindelse med menses og måske begyndende overgangsalder.

Jeg selv må desværre i dag se i øjnene, at jeg må droppe dem. MAND hvor har jeg været dårlig af dem. I går var den helt gal, med udspilet og ondt i maven, og kvalme. Så var det kæresten foreslog at kuren måske var lige voldsom nok, og at jeg kunne nøjes med een om dagen og så se hvordan det går. I dag har jeg taget en til formiddag, og nu ligger jeg så her. I min seng. Med mega ondt i maven og kvalme igen. Udspilet og stort set med symptomer, der minder om dem jeg har omkring ægløsningen, minus det dårlige humør.  Det er sgu da kun naturdims der er i de piller, men jeg har ingen steder kunnet google mig til evt gener eller bivirkninger, sååå

Jeg sværger, jeg er ikke hysterisk eller fuld af fis og indbildt syge. Det har jeg nemlig selv gået rundt de sidste dage og tænkt. At det her er for åndssvagt og at jeg må være skør, for det kan da ikke passe.  Med dagens reaktion, er pillerne droppet igen og jeg må søge andre veje for at få mine måneder til at være nogenlunde ens. Gider altså ikke gå rundt med kunstigt dårlig humør flere uger hver og hver anden måned. Jeg har lissom ikke tid til det pjat. VEL!

12 kommentarer:

  1. har ikke prövet produktet, og har heller ikke så mange gener at jeg föler det er nödvændigt at göre noget særligt, andet end at vente på det går over. men, det jeg ville påpege: mange går med den misforståelse at fordi det hedder "natur"produkt, så er det mindre potent eller på noget vis ikke så "alvorligt". faktum er at mange naturmaterialer har en langt större virkning på kroppen end de kemiske. f.eks. er der mange naturmediciner der neutraliserer cancer medicin og mange andre medikamenter, så det er klogt at passe lige så meget på disse ting som "rigtig" medicin.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Henriette, jeg kender ikke Melbrosia, men har selv brug for lidt ekstra søvn et par nætter om måneden. Det er sikkert nogle ubalancer i kroppen der forårsager sådan en overvældende træthed, så jeg ville tage til en ernæringsterapeut. Thorbjörg Hafsteinsdottir i København eller Anette Gammelgaard i Århus. Rigtig god bedring! Kram fra Mette

    SvarSlet
  3. Jeg prøvede dem i mine unge dage, da jeg læste at det kunne hjælpe med til at blive gravid. Det eneste problem var, at de er fyldt med dronningeføde (= pollen) og jeg er pollenallergiker, så jeg fik et slem anfald (og blev gravid, men jeg tror ikke det var der for ;0) ).
    Men ellers har jeg ingen erfaring eller hørt om noget.
    Men måske skulle du vente en uges til med at fortsætte, og så i en lille dosis, som kæresten har nævnt.

    SvarSlet
  4. Lyskæde med bolde:
    1 Jeg vil nok forsøge med små vandballoner, som jeg vil puste op på størrelse med en lille tennisbold. Derefter vil jeg tage noget tykt farvestrålende garn og dyppe i tapetklister og vikle rundt om ballonnen. Husk lille åbning til lyskædepære. Når tapetklisteret er tørt, vil jeg sprænge ballonen med en nål og sætte en bold omkring hver pære i en lyskæde. Måske virker det.
    2 Måske kan man bruge silkepapir istedet for garn.
    3 Man kan også lime silkepapir på gennemsigtige vaskebolde.
    4 Eller male med vandfast tusch på vaskebolde. Tusch i alle farver kan købes i Pandora.
    5 Man kan også hækle små bolde og gøre dem stive med ståltråd.

    SvarSlet
  5. Kender ikke produktet, men læser jo jævnligt div. advarsler om naturlægemidler og des lige, som burde være helt uskadelige (og underligt nok MEGET kostbare), men som jo af og til slet ikke kan forenes med anden medicin, man (vi) tager - så lyt til din krop.
    Jeg ville personligt stoppe med dem, for det kan da ikke være rigtigt, at du ligefrem skal blive syg i indkøringsperioden - vel?
    Hilsen Gitte E - webspeed.

    SvarSlet
  6. Kære Frida. Tusind tak det er virkeligt godt at få lidt input, og jeg er jo så naiv at jeg tror natur er lig med fred og ingen fare..

    Jeg tager ikke flere, og ja som jeg kan se handler det måske også om, at jeg kan gøre noget alene ved at forbedre kostvaner og den slags.

    Rigtigt dejligt at du skrev :)
    Kh Henriette

    SvarSlet
  7. Kære Mette. Jeg svarer lige tilbage på din mail, men tak for dit forslag. Ernæring ved jeg jo godt også kan betyde vældigt meget, så det er nok vejen at gå.

    Knus og mange tak for din kommentar.
    Kh Henriette :)

    SvarSlet
  8. Kære Kari. Det der med pollen har jeg også overvejet, for jeg har jo faktisk lidt meget af allergi da jeg var yngre. Det er slet ikke så voldsomt mere, men det kan jo alligevel godt ha en betydning, så jeg dropper dem. Og prøver den der med kosten, selvom det bliver svært :)

    Mange tak fordi du også lige kom med lidt input.
    Knus og kh
    Henriette :)

    SvarSlet
  9. Kære Diy. Hvor fedt at du kunne finde på forslag til mig. Jeg er lidt vild med ideen om hækling, så jeg tror det kunne være en måde og også ret så sjovt at lege med. Kaster du dig selv over det på et tidspunkt, ja så er jeg der med det samme for at lure dig kunsten af ;))

    Igen.. tak for dine forslag. Det er skønt at du lige gad svare tilbage.

    Mange knus
    Henriette :-))

    SvarSlet
  10. Kære Gitte E. Jeg er helt blank når det handler om advarsler omkring naturmedicin. Har ikke været helt opmærksom tror jeg,men det kommer søreme bag på mig, at det ikke er sån helt uden risiko. Jeg dropper dem, for jeg syntes bestemt ikke om balladen i min krop hihi.

    Var det ikke dig der efterlyste en vejl på det hæklede tørklæde?? Jeg har ikke overset det, men måske lige glemt det lidt her i juletiden. Jeg vil meget gerne hjælpe, og skal forsøge at strikke ( haha ) en sammen, som jeg vil poste her. Er det noget der haster??

    Mange knus og tak for din kommentar.
    Henriette ;)

    SvarSlet
  11. Hej Henriette - jeg har i en del år beskæftiget mig ret indgående med overgangsalder, og ved at der er mange, der som du har forsøgt sig med melbrosia og andre naturprodukter. nogle mener, de har god effekt at det, men lagt de fleste må desværre bare betale i dyre domme og i bedste fald ingen virkning føle. når du får det som du beskriver, bør du bestemt lade være at indtage dem, for der er også en del, som får negativ effekt. Der har været en del undersøgelser af naturprodukternes effekt, og det generelle billede er meget lille eller slet ingen. Din beskrivelse af humørsvingninger er nærmest en klassiker, hvad angår kvinder på vej i overgangsalder. Det er jo sådan, at vi har alle er en slags hormon-fabrik og samspillet mellem vores hormoner forandrer sig fra dag til dag...det er helt naturligt, men i årene op til - og inde i overgangsalderen sker der i den grad noget, når vores østrogen daler. Du bør tage en snak med din læge eller gynækolog, få evt taget en blodprøve der kan give et fingerpeg.
    Mange hilsner
    Hanne Rolsted Jensen

    SvarSlet
  12. Godmorgen Hanne.

    Mange Mange tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig. Det er vældigt dejligt at høre det du skriver, og ja.. jeg bør nok også liiige få mig en snak med lægen om det.

    Rart er det også at vide, at jeg ikke er den eneste der har negativ effekt af pillerne. Man kan nemlig ikke finde noget om det når man googler. Kun det positive..

    Igen, tusind tak og rigtig god dag
    Vh Henriette :))

    SvarSlet